OK 21: hvad kan vi gymnasielærere forvente?

Mens der for øjeblikket forhandles på industriens område om en ny overenskomst, hvor det tilsyneladende især er lønnen, der står i forgrunden, er vi i GL godt i gang med at forberede vores overenskomstforhandling på statens område. Lønnen er også her et stort tema, men, det er min analyse, at de fleste gymnasielærere sidder med et meget forståeligt ønske om at få noget på arbejdstiden denne gang.
Desværre, så vidt jeg kan bedømme det, må vi se i øjnene, at vi ved OK 21 ikke vil kunne vende tilbage til fordums tid, selvom de fleste sidder med en drøm om forholdene før OK 13, hvor det var nøje reguleret, hvad læreren fik for at undervise, for at rette stile og øvrige opgaver. Akkorder styrede arbejdstiden, og det er på mange måder et fornuftigt system. Ja faktisk et normalt system for lærerarbejde, hvis man ser sig omkring i Europa. Min tilgang til forhandlinger er som resten af den liste, jeg repræsenterer, pragmatisk. Hård retorik og trusler vil imidlertid heller ikke kunne ændre ved de basale fakta.
I 2013 lykkedes det regeringen i samarbejde med kommunerne at køre folkeskolelærerne over. GL blev som bekendt ligeledes mødt med ultimative krav og en pistol for panden fra både modstanderne i Moderniseringsstyrelsen og fra vennerne i AC.
Vi vil ikke ruske op i de gamle fortællinger, men faktum er, at det på trods af regeringens åbenlyse overgreb dengang hverken i 2015 eller 2018 er lykkedes for GL (eller DLF) at få overenskomstsikret indflydelse på lærernes arbejdstid.
Folkeskolelærerne fik ved OK 18 lovning på en kommission, der skulle afdække alle forhold omkring arbejdstiden. Vores egne forhandlinger gik meget hurtigt i stå, fordi OK 18 var præget af en voldsom konflikt mellem Moderniseringsstyrelsen og hele fagbevægelsen. Denne armlægning vandt fagbevægelsen, men prisen for os var, at vi ikke kom igennem med vores gymnasielærerkrav.
Folkeskoleområdet vil få betydning for vores forhandlinger om OK 21, fordi parterne der er enige om at udarbejde en skitse i løbet af de kommende tre måneder, der skal danne grundlag for en ny arbejdstidsaftale. Desværre er der ingen tegn på, at denne skitse vil indeholde forslag om en samlet akkordaftale.
Med andre ord ser det ud til, at det er for tidligt at vende tilbage til et ”normalt” system, hvor læreren kender alle præmisser og derefter selv tilrettelægger sin arbejdstid, selvfølgelig på grundlag af skolens overordnede planlægning.
Vores vurdering i liste 3 er den, at der skal mere lobbyarbejde til for at overbevise både modparten og offentligheden om det fornuftige i tilrettelæggelsen af lærerarbejde, at lærerne selv råder over deres samlede arbejdstid og planlægger derefter. Målet om bindende centrale akkorder er således ikke opgivet, men indfrielsen kommer ikke til at ske på kort sigt.
Det skal imidlertid ikke hindre GL i at arbejde benhårdt på delmål i retning af bedre og helst central regulering af arbejdstiden. I 2018 gik GL ind i forhandlingerne med tre hovedkrav:
- transparens og gennemsigtighed
- et værn mod skævbelastning
- mere gennemsigtighed og medindflydelse på opgørelsen af merarbejde
GL’s hovedbestyrelse og overenskomstudvalget er blevet enige om, at man vil arbejde videre efter disse hovedlinjer. Denne anbefaling skal nu drøftes på medlemsmøder og af GL’s repræsentantskab.
Den nuværende overenskomst angiver to muligheder for at opgøre gymnasielærernes arbejdstid: enten via lokale arbejdstidsaftaler eller ved tidsregistrering. Førstnævnte mulighed er ikke særlig udbredt, hvilket til dels skyldes, at rektorerne efter 2013 stod til ”spanking” i ministeriet, hvis de gik med til sådanne lokale akkordaftaler. Vi er sikre på, at rektorernes forskrækkelse er blevet mindre, ikke mindst efter regeringsskiftet og opløsningen af Moderniseringsstyrelsen. Vi opfordrer både tillidsrepræsentanter og rektorer om at afsøge mulighed for at indgå bindende akkordaftaler, fordi alt tyder på et bedre arbejdsmiljø på skoler med klare aftaler. Det siger lærerkommissionens rapport, og det gælder givetvis også gymnasielærerne.
Den anden mulighed er tidsregistrering, og på en række skoler fungerer ordningen forholdsvis uproblematisk. Men der er store udfordringer, ikke mindst med ledelsens ret til at skønne, hvorvidt der er tale om merarbejde eller ej, uanset tidsregistreringens tal. Tidsregistreringen er dog grundlæggende betragtet et godt værn mod den grænseløse arbejdstid, hvis den bliver taget seriøst af ledere og lærere og danner grundlag for jævnlige og forpligtende samtaler om arbejdstiden i løbet af skoleåret. Samtidig er tidsregistreringen også på mange skoler en sikring mod, at lærerne skal have en mere fast tilstedeværelse på skolen, da de i princippet via tidsregistreringen kan ”logge ind” på arbejdet hvor som helst og når som helst. Langt de fleste gymnasielærere ønsker at bevare denne fleksibilitet frem for et 8-16-job. Derfor skal GL arbejde på, at tidsregistreringen kommer til at fungere bedre på de skoler, hvor det er relevant – og det er vigtigt at slå fast, at tidsregistrering ikke står i et modsætningsforhold til gode lokale arbejdstidsaftaler.
På mange skoler er der på baggrund af problemer med begge de nævnte muligheder (lokale akkordaftaler og tidsregistrering) opstået en praksis, der ikke er dækket af overenskomsten, nemlig at arbejde under ledelsesudmeldte akkorder.
Hvis vi kommer igennem vores hovedarbejdstidskrav, gerne suppleret med bemærkninger om en bindende dialog mellem tillidsrepræsentant og rektor om planlægningstal, vil dette være et værn mod oplevelsen af vilkårlighed, som desværre præger mange skoler og skaber et dårligt arbejdsmiljø. Det er givetvis ikke et tilfredsstillende endemål, men et vigtigt skridt i den rigtige retning – og et realistisk mål for de kommende forhandlinger.
GL skal arbejde på to fronter for at opnå bestemmelser om arbejdstid. Modparten skal overbevises, men i første omgang skal medspillerne på det akademiske område også bakke op om vores krav. Mange gymnasielærere på erhvervsgymnasier er organiseret i DM, DJØF og IDA, hvilket stiller os desværre svagere, især hvis disse organisationer ikke bakker op om vores krav. Sådan var det sidste gang med kravet om bedre garantier i forhold til merarbejde. En del af forberedelsen vil altså bestå i grundige diskussioner med andre akademiske undervisningsorganisationer. Efter vores bedste overbevisning skal GL være en integreret del af et samlet AC, så vi alt i alt har flere muskler at spille med. Det kan være besværligt og indebærer, at vi i GL skal være indstillet på at indgå kompromisser, men det er umagen værd for at stå stærkere i forhandlingen med modparten.
En lille bemærkning om lønnen. Almene lønstigninger er vigtige især for de mange lærere, der er på slutløn og ikke står til at få et tillæg i de kommende år. Derfor skal en stor del af lønrammen gå til almene stigninger, og kun en mindre del til lokalløn. Modparten er denne gang tilsyneladende heller ikke særlig interesseret i – i modsætning til Sofie Løhde ved OK 18 – at køre et ideologisk projekt om mere individualiseret løn og mere lokalløn. Vi vil fastholde, at tillidsrepræsentanten har eneret til at forhandle individuelle tillæg til enkelte kollegaer, men alle skal opleve en lille reallønsfremgang.
Vi vil gerne diskutere muligheden for at forhandle sig til mere tid frem for mere løn, men vi er skeptiske. Med de nuværende arbejdstidsregler vil der være stor risiko for, at eventuelle arbejdstidsgevinster forsvinder i et stort sort hul.
GL’s Hovedbestyrelse vil i den kommende tid besøge flere skoler i hele landet for at diskutere vores forhandlingsstrategi. Diskussionen er ikke lukket, selvom der som sagt er enighed i hovedbestyrelsen, at de tre nævnte arbejdstidskrav har høj prioritet.
Der er også formuleret andre vigtige krav, såsom tryghed i ansættelsen, seniordage eller en styrkelse af tillidsrepræsentantens retsstilling – de skal naturligvis også diskuteres.
Indtil den 13. august er der mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Så beslutter repræsentantskabet, hvilke krav der endeligt skal sendes ind til AC.