Det er blevet normalt at flyve til to og endda tre studierejser i løbet af gymnasietiden. På flere skoler er der dog opstået en større klimabevidsthed.

Nyt skøn af studierejsers klimaaftryk: 100.000 ton CO2 om året

På flere skoler diskuterer lærere og elever, om klimabelastningen på studieture er blevet for høj. Studierejser uden for Europa er blevet normalt.

Der bliver lukket mange tusinde ton CO2 ud i atmosfæren, når danske gymnasieelever tager på studietur med fly.

Studierejsernes klimaaftryk kan ligge på den gode side af 100.000 ton CO2 om året. Det viser en beregning baseret på vurderinger fra gymnasielærere og research på gymnasiers hjemmesider, som gymnasieskolen.dk har foretaget i samarbejde med den grønne tænketank Concito. Til sammenligning er gennemsnitsdanskerens CO2-udledning på flyrejser på ét ton om året og 17 ton alt i alt.

Se beregningen lidt længere nede i artiklen.

Det skal understreges, at beregningen er baseret på skøn og skal derfor tages med stort forbehold.

Det ændrer dog ikke ved, at der er skyllet en bølge af klimabevidsthed ind over flere gymnasier, og flere steder diskuterer elever, lærere og ledelser, om der ikke skal skrues ned for flyrejserne til fjerne destinationer.

På Det Frie Gymnasium i København har de taget skridtet fuldt ud, og fremover er det slut med studieture med fly. Det blev besluttet på et skolemøde i april, hvor elever og lærere hver har en stemme.

“Vi har nogle meget klimabevidste unge på skolen. Eleverne stemte for et forbud mod flyrejser, mens nogle af lærerne stemte imod, da de mente, det var synd ikke at kunne fortsætte med studierejser til for eksempel Marokko,” fortæller rektor Sara Mac Dalland.

Men på mødet pointerede mange elever, at det ikke var vigtigt at komme langt væk for at have en god studietur.

“Eleverne mener, at det er vigtigere at gøre noget ved klimakrisen end at rejse langt væk,” siger Sara Mac Dalland.

Vi kan ikke både flyve ukritisk rundt til alle mulige lande og så stå og lære eleverne om de alvorlige klimaforandringer i naturgeografi.

Marianne Zinckernagel, lærer
Sankt Annæ Gymnasium

Florida og Ghana
I sidste uge og i denne uge har DSB arrangeret en såkaldt “Hackathon”, hvor blandt andet gymnasieelever og lærere mødes på tværs for at udvikle idéer til bæredygtige studierejser. 

Middelfart Gymnasium er også repræsenteret i projektet.  

På det fynske gymnasium er studieturenes klimaaftryk blevet diskuteret i pædagogisk råd. Foreløbigt er der ikke besluttet konkrete handlinger, men der er skrevet en strategiplan med det mål at gøre skolen mere bæredygtig. 

“Der er en tendens til, at flere studierejser går til oversøiske destinationer som for eksempel New York og Florida. For 10 år siden rejste vi aldrig uden for Europa. Det er naturligt, at diskussionen om klimaaftryk for studierejser kommer op nu,” siger Anders Frikke, som er lærer og har været med til at skrive strategiplanen om bæredygtighed på Middelfart Gymnasium.

Dannelse på rejsen
Han er også næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), men udtaler sig i denne artikel som lærer.

Han fortæller, at det er et sprængfarligt emne at diskutere på skolen.

“På den ene side vil mange lærere gerne sænke klimaaftrykket på studieture, på den anden side brænder lærerne også for at lave spændende aktiviteter, som flytter og danner eleverne, og studieturene en del af den dannelse,” siger Anders Frikke.  

For eksempel har Middelfart Gymnasium en venskabsskole i Ghana.

Anders Frikke er glad for, at diskussionen er kommet i gang. Han mener, at eleverne skal involveres i at tage aktive og bevidste valg om studieturene.

“Jeg mener, at det foreløbig mål skal være, at eleverne skal tage stilling til, hvad de fagligt får ud af turen i forhold til, hvad den koster på klimaregnskabet. Og jeg mener, at vores politik skal være at danne eleverne mod at begrænse lange flyveture,” siger Anders Frikke. 

Elever skal være med
På Sankt Annæ Gymnasium i København er der også sket en øget bevidsthed hen imod bæredygtige studierejser. Sidste år afholdt skolen en verdensmålsdag, som mundede ud i, at skolen henvendte sig til DSB med et koncept for et ”verdensmålstog” ned gennem Europa. Dialogen med DSB førte til den såkaldte hackathon.

Klimabevidstheden er fortsat på skolen.

“Vi har indledt en proces, hvor vi skal have afklaret, om vi i fremtiden kun har studierejser uden fly. Det er vigtigt, at vi også får alle eleverne med i processen, inden der tages beslutninger,” siger lærer Marianne Zinckernagel, som deltager i hackathon-projektet.

Personligt synes hun, at studierejser med fly bør droppes, og at lærere og elever i stedet bør tænke i at opsøge destinationer, som kan nås med tog.

“Vi tager nok længere væk i dag, fordi fremmedheden ikke eksisterer så meget mere i de europæiske hovedstæder som tidligere. Men i stedet kan vi for eksempel opsøge lande som Estland og Letland, og der er også mange fantastiske steder i Skandinavien,” siger hun.

Hun mener, at gymnasierne skal være mere bevidste om bæredygtighed og studierejser.

“Vi kan ikke både flyve ukritisk rundt til alle mulige lande og så stå og lære eleverne om de alvorlige klimaforandringer i naturgeografi,” siger Marianne Zinckernagel.

Jeg tror også, at der blandt unge er kommet en øget bevidsthed om også at gå på kompromis med sit eget forbrug.

Martin Mejlgaard, formand
DGS

Er unge klimahyklere?
Elevernes organisation DGS er også med på den grønne klimabølge.

“Vores politik er, at gymnasierne skal være mere grønne, og vi anbefaler derfor, at vi forsøger at udlede så lidt CO2 som muligt, og at vi opsøger destinationer, som man ikke behøver at flyve til,” siger formand for DGS Martin Mejlgaard.

Der er dog stadig mange elever, som foretrækker at opleve Kina eller USA frem for at sidde i et tog til Ungarn. Spørgsmålet er, om eleverne er klimahyklere?

“Vi har en ungdom, som tager klimaforandringer uhyre alvorligt, og som kæmper for en politisk forandring. Jeg tror også, at der blandt unge er kommet en øget bevidsthed om også at gå på kompromis med sit eget forbrug, men det er ikke gymnasieelevernes ansvar som eneste gruppe i samfundet at omstille sig og lade være med at flyve,” siger Martin Mejlgaard.