Nedskæringer og færre elever er en giftig cocktail for skoler

Nogle skoler har allerede mærket en nedgang af elever, og i fremtiden vil endnu flere skoler stå med tomme lokaler. For de skoler rammer nedskæringer dobbelthårdt, forklarer blandt andet professor Bent Greve.

Flere gymnasier får i disse år færre elever, og derfor rammer nedskæringerne skævt, fortæller flere skoleledere. På sigt kan små gymnasier få det svært.

Man siger, det er svært at spå om fremtiden, men rektor Henrik Neve føler sig alligevel ret sikker i sin sag, når han forudsiger, at der bliver færre elever på Skive College i fremtiden.

Rektoren remser tallene op: i 2016 var der 682 16-årige i Skive Kommune, og i 2018 vil der være 573 unge i den alder i kommunen.

Man behøver derfor ikke at være professor i økonomi for at regne ud, at indtægten på skolen går ned i de kommende år.

I Danmark er de selvejende ungdomsuddannelsers økonomi baseret på antallet af elever. Hver enkelt elev udløser taxameterkroner, og enhver ansvarlig leder og bestyrelse har derfor også øjnene fast rettet på lokalsamfundets elever i 8., 9. og 10. klasse.

“Det kommer ikke bag på os, at vi får færre elever, langt de fleste af vores elever kommer fra Skive Kommune. Allerede nu har vi lokaler i overskud, og vi kommer til at stå med flere tomme lokaler i fremtiden,” fortæller Henrik Neve.

Befolkningsfremskrivning er et parameter, som Henrik Neve og ledelsen på Skive College kigger på, når fremtiden skal planlægges. Et andet parameter ligger østpå - nærmere bestemt - på Christiansborg, hvor et flertal i Folketinget har gennemført det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent i 2016, 2017 og 2018, og hvor regeringen lægger op til at fortsætte omprioriteringsbidraget frem til 2021.

Det betyder med andre ord, at taxameterkronerne bliver barberet ned med to procent om året.

Skive College modtager dermed færre penge per elev, samtidig med at der bliver færre elever.

Henrik Neve siger:

Når omprioriteringsbidraget kommer samtidig med, at vi får færre elever, så er det svært.

Han forklarer for eksempel, at udgifterne til bygningerne ikke bliver lavere, blot fordi der bliver færre elever.

“Bygningerne bliver ikke billigere, selv om der bliver færre elever. Vi skal betale renter og afdrag og varme og lys,“ siger Henrik Neve.

Henrik Neve fra Skive College fortæller, at der allerede nu er “skåret helt ind til benet”. Der er færre lærere på skolen, lærerne bruger mindre tid på at rette opgaver, der bliver lavet moduler, hvor en lærer forbereder undervisning til tre klasser på en gang og så videre.

“Når jeg ser frem til 2019, vil der ske radikale ændringer. Vi kan ikke fortsætte med at drive skolen på samme måde, hvis der fortsat er omprioriteringsbidrag,” siger Henrik Neve.

Rammes af dobbelteffekt
Bent Greve er professor og velfærds,- skatte og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet (RUC). Han mener, at omprioriteringsbidraget eller grønthøstermetoden, som han også kalder den, rammer skævt på de enkelte institutioner.

“Gymnasier med nedgang i antallet af elever bliver ramt af omprioriteringsbidraget med en dobbelteffekt. De faste omkostninger til for eksempel bygninger og så videre falder ikke, selv om der kommer færre elever, og derfor kan presset på den enkelte institution blive enormt stort under nedskæringer,” siger Bent Greve.

I store dele af Danmark bliver der færre unge i de kommende år. Danmark vil have 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år i 2030, viser en beregning fra Danske Regioner baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til 900 gymnasieklasser. Men fordelingen af de unge og de potentielle gymnasieelever er ulige fordelt. I hovedstadsområdet bliver der ligefrem flere unge i de kommende år, mens 77 kommuner allerede i 2020 vil have færre unge mellem 16 og 19 år i forhold til i dag.

For få i Faaborg
På Faaborg Gymnasium var årets ansøgertal nedslående.

I 2016 søgte 94 elever ind på gymnasiet, men i år valgte kun 68 elever at sende en ansøgning til det fynske gymnasium. Skolen fik dog efterfølgende et par elever ind, som i første omgang havde søgt ind på andre gymnasier.

Gymnasiet ligger i den sydlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor man skal køre ad snoede landeveje for at komme til Odense. I den del af kommunen er der blevet færre børnefamilier og unge, og flere foretrækker at bo i nærheden af Ringe, hvor man hurtigere kan komme til motorvejen mod Odense.

Rektor Sophie Holm Strøm følger med i, hvor mange elever som går på de lokale folkeskoler, og som potentielt vil søge ind på gymnasiet. Tallene viser, at gymnasiet må indstille sig på kun at have tre spor på de kommende årgange, forklarer hun og uddyber:

Det er en omvæltning og en stor udfordring for vores økonomi, at vi får færre elever, og derfor rammer to procent besparelserne også hårdt oven i. Det er svært at skære yderligere.

Skolen har i år budgetteret med et underskud, og det har skolens bestyrelse også godkendt på næste års budget. I 2018 vil skolen have fem millioner kroner mindre i indtægt end i 2016 - og det er endda betinget af, at 90 elever begynder på skolen til næste år.

Skolen modtager dog også 2,3 millioner kroner årligt i det såkaldte udkantstilskud, som uddeles til mindre gymnasier - uden dem så det håbløst ud.

10 lærerstillinger
Nedgangen i indtægter skyldes først og fremmest færre elever, men også omprioriteringsbidraget.

“Fem millioner kroner er mange penge. Det svarer jo nærmest til ti lærerstillinger,” siger Sophie Holm Strøm.

Hun beskriver, hvorfor det også kan være en udfordring at være et lille gymnasium.

For eksempel bliver skolen nødt til at kunne tilbyde valghold med fysik og kemi på A-niveau, selv om der kun er fem elever på hvert hold. Hvis skolen ikke længere kan tilbyde fag, som elever skal bruge for at søge ind på en videregående uddannelse, så er det nærmest som at skyde sig selv i foden. Og eleverne vil ganske enkelt vælge andre gymnasier, hvor paletten af fag er større.

Sophie Holm Strøm vælger at se situationen fra den positive side.

“Vi skal holde fast i det, vi er gode til. Vi er en lille skole, hvor lærerne er tæt på eleverne, og trivslen er høj,” siger Sophie Holm Strøm og tilføjer:

“Men hvis nedskæringerne fortsætter frem til 2021, så kommer det til at gøre ondt.”

Eleverne søger væk
Det er ikke kun ude på landet, at der bliver færre elever på nogle af gymnasierne. Det ses også i periferien af de større byer.

På Langkaer Gymnasium i Tilst, ni kilometer fra Aarhus centrum, er der sket en enorm elevflugt. Gymnasiet har været genstand for debat i medierne flere gange, fordi flertallet af eleverne har en anden etnisk baggrund end dansk.

I januar 2015 gik der 900 elever på skolen. I dag går der 710 elever.

Rektor Yago Bundgaard siger:

Man taler om vandkantsdanmark, som er udfordret, men der er også en kant lige rundt om de store byer, hvor skolerne står med en udfordring.

Nedskæringer på gymnasierne har ikke gjort den udfordring mindre.

Nedgangen af elever er dog så voldsom, at nedskæringerne nærmest er blevet det mindste problem på Langkaer Gymnasium. Gymnasiet er gået fra en omsætning på 78 millioner kroner i 2015 til 61 millioner kroner på budgettet i 2018. Elevnedgangen står for det største fald.

Yago Bundgaard beskriver som sine andre kolleger, der mister elever, at omprioriteringsbidraget rammer skævt.

“De mere privilegerede skoler kan kompensere for nogle af nedskæringerne ved at tage flere elever ind, mens andre skoler mister elever. Vi står jo stadig med mange af de samme udgifter på skolen, selv om vi mister elever. Jeg kan ikke bede varmeselskabet om at sætte varmeregningen ned med to procent,” siger Yago Bundgaard.

Bestyrelserne for Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech har ansøgt om at blive fusioneret fra 2019, og hvis Undervisningsministeriet givet grønt lys, vil det betyde, at der bliver flere uddannelsestilbud på Langkaer Gymnasium, og at der forhåbentlig vil blive færre ledige lokaler på skolen igen.

“Vi undersøger nu muligheden for en fusion. Det er også et spørgsmål om at overleve,” konstaterer Yago Bundgaard.