Nyborg Gymnasium: Selvfølgelig hænger kvalitet sammen med penge

Rektor Henrik Vestergaard Stokholm og tillidsrepræsentant Sune Jørgensen mener, at grænsen er nået for, hvor meget der kan spares på Nyborg Gymnasium.

Nu er der skåret ind til benet, og fra nu af betyder nedskæringerne dårligere undervisning. Det mener både ledelse og lærere på Nyborg Gymnasium.

Rektor Henrik Vestergaard Stokholm og tillidsrepræsentant Sune Jørgensen vender blikket ud over kantinen på Nyborg Gymnasium.

Snakken er faldet på den dag før kommunalvalget, hvor det store rum var fyldt med elever og lærere til politisk debat.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen kommenterede blandt andet de økonomiske nedskæringer under debatten og sagde noget i retning af, at nedskæringer kan være med til at udvikle nye gode ideer.

Rektoren og tillidsrepræsentanten har sagt ja til at fortælle om nedskæringerne og kommer i tanke om episoden fra valgkampen sidste år. De afviser dog begge to teorien om, at nedskæringer skaber bedre ideer.

Til gengæld kan de begge skrive under på, at nedskæringer skaber forandringer.

“Vi har sparet meget i administrationen, vi sætter færre penge af til vedligeholdelse af bygninger, der er færre penge til efteruddannelse, vi har færre årsvikarer, vi sætter færre penge af til undervisningsmateriale,” opremser Henrik Vestergaard Stokholm.

Travlt som aldrig før
Sune Jørgensen, som til daglig underviser i engelsk og dansk, har også svært ved at forstå, hvordan nedskæringer skulle føre til nye gode ideer. Han siger:

Jeg har svært ved at forstå, at man ikke kan forstå, at kvalitet koster penge. Lærerne oplever, at de har travlt som aldrig før. Hvis vi skal skære yderligere, betyder det, at vi ikke har tid til at forberede en undervisning, som får alle eleverne med."

På Nyborg Gymnasium kommer 40 procent af eleverne fra familier, som ikke har gået i gymnasiet. Blandt andet derfor har skolen mentorordninger, matematikvejledning og andre initiativer, som skal hjælpe de fagligt svage elever til at få en studenterhue på hovedet og et eksamensbevis i hånden.

Den slags ekstra ordninger kan meget vel blive det næste som ryger, forklarer rektoren.

16 millioner kroner færre
Henrik Vestergaard Stokholm har et stykke papir med kolonner liggende på mødebordet på sit kontor. Papiret har en kolonne for hvert år frem til 2021, og nederst står tal, som viser, hvor meget skolen vil have i underskud, hvis ledelsen og bestyrelsen ikke gør noget.

Regnskabet viser, at skolen vil have cirka 16 millioner kroner mindre i kassen i 2021 i forhold til i 2017.

16
millioner kroner. Så mange penge, vil der være færre i budgettet i 2021 i forhold til 2017.

I det regnskab er tallene fra den nye finanslov taget med,  hvor regeringen lægger op til, at der skal spares to procent om året frem til 2021 ved hjælp af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Lægger man tallene fra 2018 og årene frem sammen lyder regnestykket groft sagt på 2, 4, 6, 8 procent i 2021. Tallene skal ses i lyset af, at der også er blevet skåret i 2016 og 17.

Skåret ind til benet
Hvis Henrik Vestergaard Stokholm skal oversætte tallene til dansk, lyder resultatet sådan her:

Nu har vi skåret helt ind til benet, og derfor er der kun lærerlønninger tilbage at skære af. Fortsætter nedskæringerne frem til 2021 vil det betyde, at vi får en helt anden skole, end den vi kender i dag."

"Det betyder flere undervisningstimer til lærerne og dermed mindre tid til forberedelse. Det vil betyde mere samlebåndsundervisning med ens forløb til alle elever. Det vil ødelægge engagementet og motivationen hos lærerne, og det vil gå ud over eleverne,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

Eller med andre ord, der bliver færre lærere i forhold til antallet af elever på skolen i fremtiden - det er nærmest uundgåeligt.  

Sune Jørgensen kender godt regnskabsprognoserne for Nyborg Gymnasium, og som tillidsrepræsentant og lærer er det alt andet end munter læsning.

“Det bliver tilbage til den sorte skole, hvor eleverne sidder på deres flade, mens vi gennemgår pensum, og så kan vi høre eleverne i teksten til sidst. Men det er ikke den måde, eleverne lærer bedst, hvis vi ikke har tid til at skabe interessante og varierede undervisningsforløb, så taber vi nogle af eleverne,” siger han.

På deltid for arbejdsglædens skyld
Nede i billedkunstlokalet er lærer Louise Munter ved at vejlede eleverne i deres kunstprojekt. Eleverne skal blandt andet skabe et produkt, som de skal udstille på skolen.

Louise Munter viser en elev billeder fra en stor bog om portrætter i det 21. århundrede, mens to piger står i kø for at få hjælp.

Louise Munter kender også det dystre billede, som Sune Jørgensen beskriver.

Inden undervisningen begynder, fortæller hun, at hun har svært ved at forestille sig, at der skal skæres yderligere på skolen.

I år gik hun ned på en 80 procent stilling ganske enkelt for at få sit privatliv og arbejdsliv til at balancere.

Hun beskriver, hvad det har betydet for hende.

Nu har jeg fået min arbejdsglæde tilbage, og jeg er mere nærværende. I de seneste år har vi fået mere travlt, og jeg har flere opgaver. Hvis vi skal spare yderligere, bliver vi nødt til at sige fra over for nogle opgaver.” 

Mindre tid til feedback
Hun peger på, at der for eksempel vil blive mindre tid til at give feedback til eleverne - en opgave, som ellers skal styrkes med den nye gymnasiereform.

“Vi kommer også til at lave en meget ensartet undervisning, hvor der ikke bliver taget hensyn til de fagligt svage elever eller omvendt, hvor de dygtigste elever ikke bliver udfordret. Vi får ikke tid til at forberede en undervisning, som er aktuel og som udvikler sig med tiden og i forhold til eleverne,” siger Louise Munter.

Hendes plan er at fortsætte på deltid. Og hun er godt klar over, at hun reelt arbejder flere timer, end hun får penge for.

“Men så har jeg tid til at være ordentligt forberedt, og jeg mister ikke lysten til mit arbejde,” siger hun.

Skolen er blevet større
Samtidig med, at regnskaberne for de kommende år ser dystre ud, er Nyborg Gymnasium også en skole i en rivende udvikling.

I 2016 blev fusionen mellem Nyborg Gymnasium og det lokale handelsgymnasium en realitet. Handelsgymnasiet, som var en afdeling under den store uddannelsesinstitution Tietgen i Odense, kørte med underskud.

Politikerne i Nyborg Kommune og andre aktører var dog meget opsatte på, at de unge i Nyborg stadig kunne tage en merkantil ungdomsuddannelse, og har derfor støttet fusionsplanerne. Kommunen har endda bidraget med penge til den nye tilbygning, som giver plads til næsten 300 nye elever på skolen.

Fusionen handler om at sikre et bredt udbud af uddannelse til de unge i kommunen. Men det er også en økonomisk fordel at samle flere elever på adressen Skolebakken 13, hvor det gule gymnasium ligger - i hvert fald på længere sigt, mener Henrik Vestergaard Stokholm.

Men for at få en fusion til at lykkes er der i begyndelsen mere brug for at få et skub bag på sadlen frem for at få stukket en kæp i hjulet.

Fusionen koster ressourcer
Sune Jørgensen og Henrik Vestergaard Stokholm viser rundt i nogle af de nye lokaler, hvor grupper af elever sidder og arbejder ved deres bærbare computere.

Tillidsrepræsentanten og lederen forklarer begge, at fusionen i begyndelsen koster ressourcer, men med de aktuelle nedskæringer er det svært at finde de ressourcer.

“Fusionen er en udfordring for lærerne. Nu skal de til at undervise på flere forskellige uddannelser på én gang - for eksempel stx, hhx og hf. Det betyder, at de skal forholde sig til flere forskellige læreplaner og flere forskellige typer elever, men der er ikke tid til lære det nye,” siger Sune Jørgensen.

For nogle lærere har fusionen derfor resulteret i et mere stressende arbejdsmiljø, og enkelte lærere er ligefrem blevet sygemeldte på grund af stress.

Henrik Vestergaard Stokholm nikker, han ærgrer sig over, at der ikke er mere tid og flere penge til at skubbe den nye udvikling i gang, og han henviser blandt andet til, at midlerne til efteruddannelse er barberet ned.

“Vi har gjort det, som mange politikere efterlyser, nemlig fusioner og campusdannelser - men det er ærgerligt, at den gode udvikling bliver bremset af nedskæringer,” siger Henrik Vestergaard Stokholm.

God undervisning kræver engagement
De to sætter sig ned ved et bord i kantinen, hvor det politiske debatmøde blev afholdt i efteråret.

Snakken falder igen på teorien om, at nedskæringer kan være med til at skabe gode ideer og udvikling. Mange andre steder i den offentlige sektor har man skåret ned i langt flere år end i uddannelsessektoren, hvorfor kan det ikke lade sig gøre på Nyborg Gymnasium?

“Du kan ikke bare sammenligne undervisning med alle andre sektorer, hvor for eksempel digitalisering har overtaget flere opgaver. God undervisning kræver engagerede og motiverede mennesker, som er der for eleverne og har tid til at forberede sig, det kan man ikke effektivisere sig ud af eller erstatte med digitalisering,” siger Sune Jørgensen.