Artikel
Finansloven: Nedskæringerne fortsætter for tredje år i træk
Kristian_Jensen_web

Finansloven: Nedskæringerne fortsætter for tredje år i træk

Lærere, elever og ledere er stærkt utilfredse med, at nedskæringerne fortsætter i 2018. Regeringens og Dansk Folkepartis finanslovsaftale betyder besparelser på 250 millioner kroner på gymnasierne.

2, 4, 6 procent. Omprioriteringsbidraget, som nedsætter skolernes økonomi med to procent om året, går nu snart ind i sit tredje år.

Finansloven for 2018 betyder – som ventet – yderligere nedskæringer på de gymnasiale uddannelser. Det ligger fast, efter regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om en finanslov for 2018 sent fredag.

Aftalen betyder, at de gymnasiale uddannelser mister cirka 250 millioner kroner i forhold til 2017, viser en beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).  

“Det er virkelig perspektivløst at blive ved med at skære i uddannelse. Uddannelse er en investering, som er med til at skabe vækst for hele samfundet. Kvalitet hænger sammen med antallet af elever i forhold til lærere, og derfor bliver undervisningen ganske enkelt dårligere i takt med, at der bliver færre lærere på skolerne,” siger formand Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL

Ud over omprioriteringsbidraget i 2016 og 17 blev fjernundervisningen på VUC også skåret kraftigt i 2016, og stx blev beskåret 3,7 procent i 2017 for at finansiere en del af erhvervsskolereformen.

“Yderligere nedskæringer kommer til at gøre ondt, og eleverne kommer til at mærke det. Jeg tror ikke, der i befolkningen er opbakning til en politik, hvor der bliver skåret bredt i velfærden til fordel for skattelettelser,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Finansloven bliver kædet sammen med aftaler om skattelettelser og stramninger på udlændingeområdet mellem regeringen og Dansk Folkeparti. De aftaler er dog ikke faldet på plads endnu.

Finansloven viser, at regeringen lægger op til, at omprioriteringsbidraget fortsætter frem til 2021. En beregning fra GL viser, at de gymnasiale uddannelser dermed vil have 1,8 milliarder kroner færre på budgetterne i 2021 i forhold til i 2015.

Læs: Så mange millioner skal der spares på din skole

Elever: Dårligere uddannelser
Eleverne er også stærkt utilfredse med de fortsatte nedskæringer.

“Vi kan se nu, at lærerne løber stærkere, og der er ikke tid til at forberede en undervisning, som passer til den enkelte elev, eller til at give ordentlig feedback,” siger Jens Philip Yasdani, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

Han mener, nedskæringerne er udtryk for en kortsigtet tankegang.

“Regeringen anser uddannelse som en udgift, men det er i samfundets interesse, at vi har veluddannede borgere. De kommende årgange i gymnasiet vil få en dårligere uddannelse, og det er derfor nødvendigt at råbe vagt i gevær,” siger han.

Lederne: Lærerne løber stærkere
Danske Gymnasier kalder yderligere nedskæringer på uddannelse for “forstemmende”.

“Det er ærgerligt, at det, vi skal bygge Danmarks fremtid på, bliver skåret ned. Nedskæringerne kommer til at gøre ondt nu. Det er lønningerne, som fylder mest på budgetterne, og derfor bliver vi nødt til at bede lærerne om at løbe stærkere,” siger formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø.

Hun mener, at nedskæringerne vil ramme forskelligt fra skole til skole. Gymnasier med højt frafald bliver endnu hårdere ramt, mens andre gymnasier nemmere kan kompensere ved at optage flere elever, forklarer hun.

Giver med den ene hånd
Erhvervsuddannelserne rammes også af omprioriteringsbidraget i 2018. Der bevilges dog en kvalitetspulje til uddannelserne på 170 millioner kroner. Ifølge Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier betyder omprioriteringsbidraget dog, at erhvervsuddannelserne alligevel bliver beskåret.

“Det bliver meldt ud, som om vi får tilført penge, men med omprioriteringsbidrag tre år i træk har vi reelt færre penge til næste år,” siger René van Laer, som er formand for gymnasieudvalget i Danske Erhvervsskoler- og gymnasier.

Lange censorrejser afskaffes
Finansloven betyder også, at lange censorrejser bliver afskaffet. Det betyder, at censorer ikke må rejse mere end fire timer hver vej til en eksamen. De nye regler betyder, at skolernes budgetter bliver skåret med yderligere 0,02 procent.

Læs: Nye censorregler kan true den nationale eksamensstandard

Hf-enkeltfag bliver dyrere
Med Finansloven bliver deltagerbetalingen på hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser (GSK) sat op med cirka 25 procent. Det betyder, at et hf-enkeltfag fremover vil koste henholdsvis 550 kroner eller 1.400 kroner, og et fag på GSK vil koste 550 kroner.

Prisstigningerne gælder fra første april 2018.

 

Hvad betyder finansloven for uddannelser

  • Omprioriteringsbidrag på to procent på uddannelser. Det svarer til 250 millioner kroner på de gymnasiale uddannelser.
  • 170 millioner kroner i en kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne slipper dog ikke for omprioriteringsbidrag.
  • Lange censorrejser afskaffes.
  • Deltagerbetaling på hf-enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser stiger med 25 procent.  
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater