Når eleverne selv skal sige det…

Jeg har lige læst rapporterne fra udviklingsprojektet ”Undervisningsorganisering, -former og –medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser” (3. runde, 2012-13).
Spændende læsning, især fordi ikke kun lærere, men også elever kommer til orde. Det giver en dybere indsigt i elevernes opfattelse af undervisningen, hvilket er guld værd for videre refleksion over egen undervisningspraksis.

En af de ting, man kan læse sig til i rapporterne, er, at internettet er den helt store årsag til forstyrrelser af undervisningen – faktisk oplever 2/3 af eleverne, at de ofte eller nærmest hele tiden lader sig forstyrre af Facebook og andre internetrelaterede aktiviteter. Det er specielt tavleundervisningen, det går ud over. Det kan være, fordi eleverne keder sig, fordi tavleundervisningen er for svær, fordi eleverne har svært ved at løsrive sig fra skærmen, eller fordi de føler, at de har behov for et break. Det er der ikke den store overraskelse i.

Hvad, der derimod overraskede mig, var, at 46 % af eleverne mener, at de kan multitaske, forstået som at de kan være fokuseret på flere aktiviteter samtidig og med samme intensitet, selvom det efterhånden er bevist en del gange at det ikke kan lade sig gøre. Men fordi eleverne mener, at de kan multitaske, mener de ikke, at problemet med internet i timerne er skadelig for deres læring.
Her er der altså en opgave for os lærere med at bevidstgøre eleverne om deres evner. Det kan fx gøres ved at lave det lille eksperiment, at halvdelen af klassen følger undervisning og Facebook samtidig, mens den anden halvdel er internetfrie – og så give en test i slutningen af timen. Jeg er bestemt ikke fortaler for, at Facebook eller internet skal forbydes i timerne, idet der er store fordele ved den videndeling, der foregår mellem eleverne (uden om lærerne). Men det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, hvordan de bedst lærer, og hvilke forhindringer der kan være.

En anden lidt overraskende ting i rapporten var, at eleverne ikke er udelt begejstrede for digitale læremidler som i-bøger, idet de selv erkender, at de læser anderledes på skærm end på papir:
Tekster på skærm skimmes og læses i uddrag. Eleverne har desuden lettere ved at læse på papir end på skærm, og de får nemmere overblik og finder lettere rundt i papirtekster. Faktisk foretrækker mange af dem at have papirbøger hjemme og e-/i-bøger i skolen.

Igen stiller det os lærere overfor en stor opgave: Vi må overveje fordele og ulemper ved digitale materialer meget nøje, før vi beslutter, hvilke læremidler vi vil anvende i vores fag. Vælger vi i-/e-bøger, er det vigtigt, at vi lærer eleverne at læse i dem og at bruge funktionerne i dem, så læringsudbyttet optimeres.

Den tredje ting, jeg vil trække frem fra rapporterne, er lektielæsning. Hvor 67 % altid laver deres afleveringer, og 23 % ofte laver deres afleveringer, er det kun 15 %, der altid laver lektier, mens 45 % ofte gør det. Det ses altså klart, at afleveringsopgaver prioriteres på en helt anden måde end almindelige lektier. Det problematiserer vores forventninger til elevernes forberedelse, idet det viser, at vi ikke kan regne med, at de har læst en given tekst til en given undervisningstime. Hvad skal vi så gøre ved det? Skal vi slå hårdere ned på manglende forberedelse, lave lektiefri undervisning, eller…?
Lektielæsningen – hvis der skal være en sådan - er nødt til at være forpligtende, og det er vigtigt, at den bruges i undervisningen, og at det er synligt, hvis man ikke har lavet det, man skulle. Eleverne kan fx lave noget hjemme, der skal bruges af en kammerat i den efterfølgende time, eller de kan forpligtes til at indgå i en diskussion ud fra dagens lektie i fagets Facebookgruppe i starten af en time.

Rapporterne, der er letlæste og letforståelige, lægger op til debat på en del områder. De kan anbefales, både som hjælp til refleksion over egen praksis, som debatoplæg i større sammenhænge, og som praktisk inspiration til nye tiltag i undervisningen.

Læs rapporterne her