Mere samskrivning

Mine elever skriver opgaver i grupper. Og de ved, at jeg forventer, at de samarbejder i stedet for at uddelegere, for det har jeg sagt til dem mange gange i løbet af deres gymnasietid. Men selvom man siger noget mange gange, er det ikke altid sikkert, at det virkelig bliver hørt.

Efter jeg havde læst EVA-rapporten “Digitalisering i gymnasiet set fra et elevperspektiv” (2018), blev det tydeligere, hvorfor det ofte ender med uddelegering, når elever arbejder sammen. Ud over det grundlæggende dilemma om hvorvidt der skal hoppes over, hvor gærdet er lavest, eller om det handler om at komme i dybden og lave et godt stykke arbejde, så er det de små ting, der kan spænde ben, fx om de må rette direkte i hinandens afsnit, mens de skriver, om de må kommentere indhold eller kun sprog hos hinanden og så videre.

Det førte til, at jeg lavede en undersøgelse om samskrivning i den klasse, som jeg underviser i kemi og dansk. Formålet med undersøgelsen var at afdække elevernes holdninger, arbejdsmetoder og ønsker med hensyn til samskrivning, som de har arbejdet konsekvent med i begge fag.

Resultatet viste, at eleverne generelt er glade for samskrivning, selvom de også synes at det er besværligt og tidskrævende. Men de fremhæver, at de lærer mere af det, end hvis de arbejder alene, samt at det giver bedre faglig fordybelse og forståelse.

Langt de fleste af eleverne, ca. 80 % synes, at det er godt at give og at få konstruktiv kritik, fordi de så lærer mere. Kun meget få (13 %) synes ikke, at de kan bruge input fra andre til noget. Og kun en lille del føler, at det er ubehageligt at kritisere gruppekammerater (9 %).

Så langt, så godt. Men undersøgelsen viste også uenighed om, hvordan og hvornår man må kommentere på hinandens dele, samt uenighed om, hvor meget tid der skal sættes af til gruppeopgaver. 

Det førte til, at jeg har lavet en gruppekontrakt for samskrivning. I kontrakten står mine forventninger til, hvordan de skal arbejde sammen. Jeg forventer ikke, at eleverne sidder og formulerer hver enkelt sætning sammen. I stedet får grupperne denne anvisning:

I skal følge denne arbejdsproces:

• Start med at diskutere alle opgavens afsnit grundigt igennem: Hvad skal det faglige indhold være, hvilke pointer skal med, hvilke analysemetoder skal anvendes osv. Dette er den største og mest tidskrævende del af samskrivningsprocessen.
• Del nu afsnittene ud mellem jer og skriv, hvad I er blevet enige om. Dette bør ikke tage så lang tid som det første punkt.
• Når afsnittene er skrevet, skal de samles og diskuteres grundigt igennem. Dette bør I afsætte næsten lige så meget tid til som til det første punkt.

Udmeldingen om arbejdsprocessen gav anledning til en del diskussion i grupperne, specielt med hensyn til tidsplan. Eleverne plejede at opfatte det første punkt, hvor opgavens afsnit diskuteres igennem, som noget, der hurtigt skulle overstås, så de kunne komme i gang med at skrive. Men at dette er den største og vigtigste del, tæt fulgt af sidste punkt, overraskede dem (selvom jeg har sagt det mange gange), og det førte til, at deres tidsplaner kom til at se anderledes – og meget bedre – ud.

Efter denne udmelding indeholder kontrakten en række punkter, som grupperne skal diskutere og blive enige om, fx hvordan og hvornår man må rette/kommentere i hinandens dele, både sprogligt og indholdsmæssigt.

Indtil videre ser det ud til at grupperne har ret forskellige retningslinjer for, hvad de må. En gruppe har fx besluttet, at det er ok at rette sproglige fejl direkte i teksten, så snart en sætning er skrevet, mens indholdet først må kommenteres – helst mundtligt – når et afsnit er skrevet færdigt. En anden gruppe har besluttet, at der kun må skrives kommentarer med kommentarfunktionen, og at man aldrig må rette direkte i hinandens dele. De fleste grupper mener, at mundtlige kommentarer er bedre end skriftlige, og at der kun bør kommenteres skriftligt, hvis man ikke er i samme rum, når der arbejdes.

Om samskrivningskontrakterne kommer til at medføre bedre gruppesamarbejde, vil vise sig med tiden.