Mere død end levende
Forligsmanden prøver alt. Forlænger forhandlingerne, ikke bare én gang, men to gange. Man vidste godt, at Dennis Kristensen stoppede den 25. april. I 12. time indtog FOA så et nyt standpunkt og forrådte dermed sine musketérvenner. Forligsmanden har taget sit første stik hjem.
Der er lækket mange større eller mindre ligegyldigheder; det er (blevet) en (ufin og ulovlig) del af krigsførelsen. Dennis var én af skurkene, men pressen elskede ham. I virkeligheden var han bare portøren, der bar sine egne hjem. Det må have været ubehageligt for Dennis Kristensen, da alle sang skulder ved skulder: ”Én for alle og alle for én!” og ”fælles løsning”, mens han gik ind i Forligsinstitutionen. Ubehageligt at skulle hoppe ud af skabet – fra det store fællesskab ind i det lille. Men han gjorde det også for ti år siden.
Den fjerde statsmagt, pressen, spiller ind med mere eller mindre ligegyldige nyheder. Nu er der heldigvis et lækkert ben at koge suppe på, og hyklerisk tale vil ingen ende tage.
Kan man forudse næste overskrift? Bliver det et deja-vu som for fem år siden? Forlis med efterfølgende lovindgreb? Dermed ville politikerne have begået det perfekte mord på ”den danske model”. De partier, der måtte stemme for et lovindgreb, er dem, man ikke kan stemme på ved næste valg. De partier, der kan komme med en ”ny, robust dansk model” skal være velkommen. ELLER skulle det blive til et forlig?
Der er endnu ingen, der tør spå om resultatet; kun én ting er sikker: Meget er på spil!
Mvh.
Mikael Busch, Asger Wille, Sigrid Jørgensen
Gymnasielærere
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode