Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Nedskæringer Tidsregistrering
luk
Tilbage
carolina_magdalene_maier-fotograf_steen_brogaard

Menneske først

4. april 2016
Skrevet af_
Carolina Magdalene Maier
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

I disse dage går vi alle – i hvert fald de af os, der interesserer sig for uddannelsespolitik – og venter på, at regeringen lancerer sit udspil til en kommende gymnasiereform. Mange rygter har svirret, men centralt står, at regeringen ønsker et karakterkrav på 4 som adgangsbillet til gymnasiet, at alle skal have matematik på B-niveau, at der er ønsker om flere test på gymnasiet, samt at de mange studieretninger på det almene gymnasium skæres drastisk ned. Undervisningsministeren har bl.a. i et interview i Berlingske Tidende udtalt, at de nye krav skal medvirke til at sikre, at de unge får kompetencer, som matcher de job, der efterspørges.

Men en reform af gymnasieuddannelserne er et alvorlig skridt. Den medfører forandringer, som påvirker det vigtigste, vi har; vores børn og unge, og derfor vil den sætte dybe aftryk i fremtidens samfundsborgere. Og i det lys er det interessant – og skræmmende – at meget få, og slet ikke regeringen, har stillet det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig formålet med ungdomsuddannelserne – og i dette tilfælde specifikt gymnasieuddannelserne?

Svaret på det spørgsmål er – for os i Alternativet – at uddannelse helt generelt skal danne den enkelte til at være medborger i et levende demokrati, herunder klæde den enkelte på til at skabe forandring. Gymnasiet skal derfor både være studieforberedende og livsforberedende. For at opfylde det formål er det helt afgørende at dannelse, både som pædagogik og etik, spiller en central rolle i den gymnasiale uddannelse. Det er, som om vi i en årrække har bevæget os væk fra de normative spørgsmål om værdier, idealer og retfærdighed – til fordel for spørgsmål, som kan besvares ud fra en logik, hvor tal, vækst, konkurrence og produktivitet er de eneste gyldige svar. Og hvor begrebet ’øget faglighed’ er blevet et mantra.

Den udvikling skal vi have vendt, for gør vi ikke det, mister vi muligheden for at ruste eleverne til den livsduelighed, som er så afgørende for, hvordan de kommer til at fungere i og med et demokratisk og etisk fællesskab. Fremtiden er mere end nogen sinde usikker. Mange af de jobs, vi kender, bliver i stigende grad overtaget af robotteknologi, og verden flytter sig stadigt hurtigere. Den virkelighed skal vores kommende samfundsborgere være parate til at agere i. Det gøres ikke ved øget faglighed alene – og slet ikke, hvis den øgede faglighed er resultat af udenadslære, hovedløse test, erhvervslivsrettede studieretninger og et snævert fokus på karakterer.

Gymnasiet skal også være elevernes legeplads; det sted, hvor de prøver sig selv af, begår fejl, lærer af fejlene og laver lidt færre fejl næste gang. Undervisningen skal være problembaseret og turde tage livtag med etik, moral, praktisk filosofi og normativitet, og stille spørgsmål som ’hvad er et godt menneske?’, ’hvad er en retfærdig handling?’, osv. Når det unge menneske gør sig erfaringer med disse spørgsmål, så udfordres det til at se sig selv som del af en større verden end den, der er lige foran næsen.  Dannelsen er det mest studieforberedende og det mest livsforberedende af alt. Det kan godt være, det er på karakterer og faglige kvalifikationer, at det unge menneske går ud og får sit første job. Men det er på manglende dannelse og forståelse for projektarbejdet, på angst for at fejle og på manglende sans for samarbejde og respekt for fællesskabet, at han eller hun bliver fyret.

Det siger derfor næsten sig selv, at vi i Alternativet er stærkt kritiske over for regeringens planer. Vi ønsker ikke karakterkrav til gymnasiet, men øget individuel vejledning i folkeskolen. Vi ønsker ikke obligatorisk Matematik B, for hvad skal man bruge det til, hvis man vælger en kunstnerisk uddannelse? Vi ønsker ikke færre studieretninger, for er der noget, der motiverer eleverne, så er det det spektrum af valgmuligheder, der findes i dag. Jeg ved det, for jeg har for blot en måned siden siddet sammen med min ældste søn – som starter i gymnasiet til sommer – og gennemgået mulighederne. Og jeg tænkte ved mig selv, ’bare det var mig, der skulle i gymnasiet nu!’. Gymnasiet er ikke erhvervslivets praktikophold, men det sted, hvor fremtidens samfundsborgere uddannes, dannes, fejler, sejrer, forandres og forandrer.

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater