Menneske først

I disse dage går vi alle – i hvert fald de af os, der interesserer sig for uddannelsespolitik – og venter på, at regeringen lancerer sit udspil til en kommende gymnasiereform. Mange rygter har svirret, men centralt står, at regeringen ønsker et karakterkrav på 4 som adgangsbillet til gymnasiet, at alle skal have matematik på B-niveau, at der er ønsker om flere test på gymnasiet, samt at de mange studieretninger på det almene gymnasium skæres drastisk ned. Undervisningsministeren har bl.a. i et interview i Berlingske Tidende udtalt, at de nye krav skal medvirke til at sikre, at de unge får kompetencer, som matcher de job, der efterspørges.

Men en reform af gymnasieuddannelserne er et alvorlig skridt. Den medfører forandringer, som påvirker det vigtigste, vi har; vores børn og unge, og derfor vil den sætte dybe aftryk i fremtidens samfundsborgere. Og i det lys er det interessant – og skræmmende – at meget få, og slet ikke regeringen, har stillet det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er egentlig formålet med ungdomsuddannelserne – og i dette tilfælde specifikt gymnasieuddannelserne?

Svaret på det spørgsmål er – for os i Alternativet – at uddannelse helt generelt skal danne den enkelte til at være medborger i et levende demokrati, herunder klæde den enkelte på til at skabe forandring. Gymnasiet skal derfor både være studieforberedende og livsforberedende. For at opfylde det formål er det helt afgørende at dannelse, både som pædagogik og etik, spiller en central rolle i den gymnasiale uddannelse. Det er, som om vi i en årrække har bevæget os væk fra de normative spørgsmål om værdier, idealer og retfærdighed – til fordel for spørgsmål, som kan besvares ud fra en logik, hvor tal, vækst, konkurrence og produktivitet er de eneste gyldige svar. Og hvor begrebet ’øget faglighed’ er blevet et mantra.

Den udvikling skal vi have vendt, for gør vi ikke det, mister vi muligheden for at ruste eleverne til den livsduelighed, som er så afgørende for, hvordan de kommer til at fungere i og med et demokratisk og etisk fællesskab. Fremtiden er mere end nogen sinde usikker. Mange af de jobs, vi kender, bliver i stigende grad overtaget af robotteknologi, og verden flytter sig stadigt hurtigere. Den virkelighed skal vores kommende samfundsborgere være parate til at agere i. Det gøres ikke ved øget faglighed alene – og slet ikke, hvis den øgede faglighed er resultat af udenadslære, hovedløse test, erhvervslivsrettede studieretninger og et snævert fokus på karakterer.

Gymnasiet skal også være elevernes legeplads; det sted, hvor de prøver sig selv af, begår fejl, lærer af fejlene og laver lidt færre fejl næste gang. Undervisningen skal være problembaseret og turde tage livtag med etik, moral, praktisk filosofi og normativitet, og stille spørgsmål som ’hvad er et godt menneske?’, ’hvad er en retfærdig handling?’, osv. Når det unge menneske gør sig erfaringer med disse spørgsmål, så udfordres det til at se sig selv som del af en større verden end den, der er lige foran næsen.  Dannelsen er det mest studieforberedende og det mest livsforberedende af alt. Det kan godt være, det er på karakterer og faglige kvalifikationer, at det unge menneske går ud og får sit første job. Men det er på manglende dannelse og forståelse for projektarbejdet, på angst for at fejle og på manglende sans for samarbejde og respekt for fællesskabet, at han eller hun bliver fyret.

Det siger derfor næsten sig selv, at vi i Alternativet er stærkt kritiske over for regeringens planer. Vi ønsker ikke karakterkrav til gymnasiet, men øget individuel vejledning i folkeskolen. Vi ønsker ikke obligatorisk Matematik B, for hvad skal man bruge det til, hvis man vælger en kunstnerisk uddannelse? Vi ønsker ikke færre studieretninger, for er der noget, der motiverer eleverne, så er det det spektrum af valgmuligheder, der findes i dag. Jeg ved det, for jeg har for blot en måned siden siddet sammen med min ældste søn – som starter i gymnasiet til sommer – og gennemgået mulighederne. Og jeg tænkte ved mig selv, ’bare det var mig, der skulle i gymnasiet nu!’. Gymnasiet er ikke erhvervslivets praktikophold, men det sted, hvor fremtidens samfundsborgere uddannes, dannes, fejler, sejrer, forandres og forandrer.