…Men det er simpelthen ikke godt nok!

Jeg sidder p.t .og retter terminsprøver, og jeg er mere end frustreret; jeg er nervøs for den kommende skriftlige danskeksamen. Niveauet er lavt, og flere elever laver helt basale fejl, som burde være udryddet for længst. Det gælder ikke kun indholdsmæssigt, hvor flere citater for eksempel ikke forklares, men blot gengives. Det gælder også grammatisk. Flere sætninger giver slet ikke mening. Der mangler punktummer, og hvis der endeligt bliver sat et punktum, virker det ofte tilfældigt sat. Navne og steder begynder ikke med stort bogstav. Talesprog dominerer, eller også bruger eleverne en hel masse fremmedord, som de tror, de kender, men nok aldrig helt har forstået betydningen af. Lige nu er jeg mere end glad for, at der stadig er nogle måneder til den afsluttende danskeksamen. Jeg tror i hvert fald, en del elever bliver chokerede, når de ser deres terminsprøvekarakter.

Jeg spørger tit mig selv, hvorfor niveauet i dansk blandt flere elever er lavt, og her tror jeg, at der er flere faktorer på spil. For det første overvurderer flere elever deres niveau. Flere af vores elever er gået ud af folkeskolen med en høj eller tilfredsstillende skriftlig karakter, og hvis karakteren så falder gevaldigt i gymnasiet, må det være lærerens skyld og ikke deres egen. Kort sagt fraskriver de sig deres eget ansvar, og de ser ingen grund til at ændre deres måde at skrive på.

For det andet, tror jeg, at vi som lærere nogle gange bliver ”for søde” i vores feedback. Vi prøver at opmuntre elever med kommentarer som ”Du er godt på vej, men…”, og ”Rigtig god beskrivelse af miljøet, men…”, men netop dette ”men” er det, som eleverne ser bort fra, når de læser vores feedback. Jeg har selv oplevet, at elever har opsøgt mig for at høre, hvorfor deres karakter var lav, når der netop stod disse ord. Elever kan ud fra feedbacken godt forstå, at der ikke er tale om et 12-tal, de er jo ”på rette vej” (men ikke helt der endnu) men hvorfor så ikke 10 eller 7? Vores ”men” bliver dermed kun opfattet som småtingsafdelingen af dem, og det er skidt, for så når eleverne aldrig ind til kernen i deres problemer og dermed udvikler sig.

For det tredje har flere elever heller ikke forstået, hvor stor en betydning grammatik og struktur har for deres opgaver – for dem er det primært indholdet, der tæller. Ifølge dem kan jeg jo godt gætte mig frem til, hvad der reelt set skal stå i deres sætninger, men som jeg plejer at sige til dem: ”Det er ikke en gættekonkurrence! Det er dansk på A-niveau.” Igen mener eleverne her, at den dårlige karakter falder tilbage på mig og min manglende vilje til at gætte, og ikke at de bør blive bedre til at læse korrektur på deres produkter.

For det fjerde, som jeg har været inde på i et af mine tidligere blogindlæg, er det et kæmpe problem, at alt for få elever afleverer de stile, som de får for i løbet af deres gymnasietid. Når eleverne ikke afleverer, gør det det nærmest umuligt for læreren at hjælpe dem med at forbedre sig. Ærligt talt tror jeg ikke, vi lærere kan gøre så meget. Vi kan fortælle eleverne, at det har en stor effekt, hvis de afleverer deres skriftlige produkter, og vi kan guide dem, så godt vi kan i timerne, men de skal selv være villige til at give den tid, det tager at lære tingene og være villige til at tage ansvaret på sig. Ingen er perfekte fra start af, men det kan læres at tilnærme sig det, hvis man er åben over for feedback og sine egne fejl.