Med venner som disse…

Mon ikke en hel del kolleger derude i det ganske danske land føler sig en kende ført bag lyset af vores nuværende regering?

Mon ikke en hel del kolleger derude i det ganske danske land føler sig en kende ført bag lyset af vores nuværende regering? Skulle de ikke forestille at være på vores side? Efter gymnasiereformation, kulturkanoner og andre kulturkæmpende tiltag vejrede de fleste vel morgenluft, da regeringen Thorning-Schmidt trådte til. Med en rød(lig) regering kunne vi forhåbentligt få has på de sten i skoene, som den tidligere regering havde været så elskværdige at efterlade? Måske genoverveje visse nye fags rolle i vores arbejdsbyrde? Måske? Måske ikke alligevel?!?

Man burde nok have studset lidt (hvilket mange sikkert også gjorde), da new speak-agtige betegnelser for statslige organer begyndte at tage form. Moderniseringsstyrelsen anyone? Der er lidt Orwellsk Ministeriet for kærlighed over den betegnelse. Det er da sikkert også af ren kærlighed og respekt for vores arbejde og fag, at Bjarne Corydon nu vil “normalisere” (mere new speak) vores arbejdstid. Så de stakkels lærere ikke slider sig selv op i deres selvopofrende kald. Det er sgu næsten ren kosmisk kærlighed.

Der er selvfølgelig skrevet virkeligt meget om vores nuværende situation. Så det er vel nærmest at prædike for koristerne at nævne det igen. Alligevel fylder det meget for mange. På Facebook florerer en side, der hedder Student 2013 – en årgang på særlige vilkår. Mange har sikkert allerede liket den. Jeg synes, baggrunden for siden er virkelig interessant. Den sætter fokus på en problematik, der potentielt ligger forude. Hvad skal studenterårgangen 2013 gøre, hvis deres lærere er lockoutet?. Så kan de jo ikke gå til eksamen. Hvis vi ender med konflikt, så kommer regeringens spin-apparat op i fulde omdrejninger. Så er det pludselig os, der tager elevernes studenterhuer som gidsler. Så er det os, der er vanskelige og forkælede, og hvad man nu ellers vil kunne få skubbet ud mellem sidebenene i et 30 sekunders nyhedsindslag. Facebooksiden er et forsøg på at komme denne problemstilling i forkøbet.

Der er et amerikansk ordsprog, der lyder: “If it ain’t broken don’t fix it”. Det kunne man måske med fordel sende på en sms til Bjarne Corydon. Vi er en stor gruppe offentligt ansatte, der i mange tilfælde rent faktisk leverer mere, end vi får løn for. Det er lige netop det gode budskab, vi må ud med. At vi ikke vil have forringet vores vilkår, fordi det vil forringe elevernes vilkår. Hvis vi kommer ud over scenekanten med det, så kommer Bjarne C til at stå som den store stygge bandit, der tager årets studenter som gidsler i en slet maskeret spareøvelse. Mon ikke regeringen burde tænke sig om to gange, før de lægger sig ud med tusindvis af kommende studenter, deres forældre, deres stolte bedsteforældre for ikke at sige en ret stor del af deres kernevælgere? Det er jo ikke fordi, de sådan har meningsmålinger, der ligefrem ansporer vælgerfjendtlighed.

Pointen med dette er, at vi skal slå på vores gode budskab. At vi gerne vil vores arbejde, især hvis vi har tid til at forberede os ordentligt. At vi virkelig gerne vil føre årgang 2013 til eksamen, så de også kan komme ud og realisere deres drømme, bidrage til vores alle sammens samfund og alle de andre ting, vi holder tale om til translokationerne rundt omkring. Så vi en gang for alle kan få slået en pæl gennem myterne om de dovne lærere.