Manglende it i pædagogikum

Der er for lidt it i teoretisk pædagogikum.

Jeg har en lærerkandidat på et af mine kemihold for tiden. Og jeg er dybt frustreret! Ikke over ham, men over den manglende sammenhæng mellem teoretisk og praktisk pædagogikum. Der kommer ingen information til mig om, hvad der sker på teopæd-kurserne, eller om hvad vi forventes at gøre for at få teori og praksis til at hænge sammen. For det er vel meningen, at kandidaterne i deres refleksioner over undervisningen skal kunne trække på relevant teori – eller hvad?

Nå, men efter at have efterlyst informationer blandt kollegerne uden at finde ud af noget, gik jeg ind på Ministeriet for Børn og Unges hjemmeside. Her er der linket til SDU’s hjemmeside, da det er dem, der står for teoretisk pædagogikum for tiden. Men linket var dødt! Så søgte jeg på SDU’s hjemmeside, hvorefter jeg fandt nogle litteraturlister. Så langt, så godt.

Nu ligger min interesse i høj grad indenfor it-didaktik, så jeg støvsugede litteraturlisterne med det fokus. Det eneste sted, der er litteratur om it, er i forbindelse med endags-workshoppen om ”It i undervisning og læring”.  Litteraturlisten er ganske kort: Der skal læses et kapitel om it i samfundsfagsundervisning, en artikel om lærer- og elevroller i projektorganiseret og netstøttet undervisning samt ”Magt og afmagt – om it i gymnasiet”. Der er forslag til yderligere tre artikler, der dog kun er supplerende litteratur.

Og hvorfor er det så et problem? Det er det, fordi de to første henvisninger på listen bygger på undersøgelser, teorier m.m. fra tiden før de sociale medier. Vores elevers mediekultur, tænkemåde og krav til undervisningen har ændret sig radikalt med Facebook, Twitter, Youtube, Instagram osv. Hvis man ikke tager det i betragtning, så risikerer man at skyde forbi, når man prøver at ramme målgruppen for undervisningen.
Den tredje henvisning problematiserer gennem fire cases brugen af it i gymnasiet. Der kommer ingen konkrete forslag til, hvordan it kan bruges konstruktivt, ud over at brugen af it bør varieres…

Så hvad er det, der forventes af vejledere i praktisk pædagogikum? Vi skal vel ikke lære vores kandidater, at den bedste måde at anvende it på er med den klassiske metode ”Prøv om det virker – hvis ikke, så prøv noget andet”. Der må være mere kvalificerede måder at gøre det på, og de bør komme fra teopæd. Vi forventer, at kandidaterne lærer nyttig didaktik og pædagogik, som vi sammen kan diskutere og reflektere over i forbindelse med undervisningen. Og i øvrigt bør it-didaktik og –pædagogik fylde væsentlig mere end én endags-workshop i teoretisk pædagogikum – og underviserne i teopæd bør have en vis grad af digital dannelse!