Lokale projekter løfter gymnasierne

Lærere og elever tager i disse dage fat på et nyt skoleår. På mange skoler er det også startskuddet til en række spændende projekter, som udvikler samarbejdet mellem lærere og elever og skaber mere fleksible undervisningsformer. Alt sammen for at styrke kvaliteten i vores gymnasier.

Studiefællesskaber på tværs af klasserne. Udvikling af arbejdsformer, så eleverne bliver mere aktive i undervisningen. Modeller til at samle timer fra forskellige fag i timepuljer, hvor fokus er på elevernes læring og ikke primært på et bestemt fag på skemaet. 

Sådan lyder nogle af de projekter, som gymnasier landet over har ansøgt om at gennemføre i forbindelse med 2. fase af den omfattende udviklingsplan for de gymnasiale uddannelser, som vi satte i gang for et halvt år siden.

Planen, som blev til med inspiration fra blandt andet GL, ser på, hvordan undervisningen kan ramme plet hos en bred elevgruppe, og hvordan eleverne bedst muligt kan inddrages, så de engagerer sig i deres uddannelse og udvikler sig fagligt og personligt. Der bliver også fokuseret på, hvilke former for faglig opfølgning og feedback der skal til for, at den enkelte elev opnår det maksimale faglige udbytte og de nødvendige studiekompetencer.

Ministeriet har modtaget en stor mængde ansøgninger fra hele landet. Bredden er stor, og dialogen godt i gang. Der er masser af idéer til, hvordan vi kan udvikle undervisningen til gavn for eleverne.

Et godt eksempel er rammeforsøgene om fleksible tilrettelæggelser af undervisningen, som rigtig mange skoler har budt ind på. Flere skoler går nu i gang med at udvikle modeller til at samle timer fra forskellige fag i timepuljer, hvor det er målene for elevernes læring, der er i fokus frem for, hvilket fag der står på skemaet. Andre samler elever i studiefællesskaber på tværs af klasserne. På hver deres måde tager de fat på vores kerneydelse, nemlig elevernes hverdag på skolen, og udfordrer det undervisningsbegreb, som vi normalt tænker ud fra og tilrettelægger efter.

Med rammeforsøgene giver vi mulighed for at tilrettelægge mere fleksibelt og målrettet, og vi lægger samtidig op til elevinddragelse og fagsamarbejde. De kan fint kombineres med de forsøg om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse, som GL og lederforeningerne inviterede til i oplæg i efteråret 2012.

Det bliver også spændende at se resultaterne fra skoleprojekterne om studieretningsprofiler og klasserumsledelse. For eksempel går en skole nu i gang med at nytænke teamorganiseringen, som skal sikre det tætte lærersamarbejde omkring studieretningsfagene og toningen af de obligatoriske fag. En anden skole har sat sig som mål at udvikle lærer- og elevroller, der fremmer elevaktiverende arbejdsformer. Her ser jeg gode muligheder for at øge elevernes udbytte og motivation gennem et velfungerende samspil mellem fagene og et forpligtende læringsfællesskab.

Lærerne er en afgørende faktor for god undervisning, og det er vigtigt, at både lærere, ledere og elever har et reelt ejerskab til undervisningen. Derfor er udviklingsplanen frem for alt et skolebaseret projekt. Ministeriet har sat rammerne for, at lokale projektmagere kan afprøve nye tanker og idéer gennem forsøg, og vi følger op med netværk, følgeforskning og konferencer, så også naboskoler og beslutningstagere kan blive klogere. Arbejdet med at sikre, at danske studenter får det maksimale faglige udbytte og de nødvendige studiekompetencer, bygger på en løbende og vedvarende indsats i hverdagen. Med 2. fase af udviklingsplanen tager vi et stort skridt på vejen, og forhåbentlig får vi tilvejebragt en masse ny viden, som vi kan arbejde videre med.

God arbejdslyst til alle!