Rachel Röst

Læsning løfter børn og unge til et bedre liv

Hvordan motiverer man børn og unge til at læse? Man snakker med dem og hjælper med at finde en bog, der interesserer dem. For der findes en bog til alle, mener Rachel Röst. Hun stiftede organisationen Læs for Livet for at give anbragte børn og unge adgang til litteraturens og læsningens særlige kvaliteter og derigennem adgang til uddannelse.

Hun har ikke svært ved at fremkalde følelsen fra barndommens land i 1980’erne, fra dengang hun efter skole uforstyrret sank ned i de store røde stole på det lokale bibliotek og forsvandt ind i først tegneseriernes og siden bøgernes verden af fantasi. 

Det er følelsen af frirum.

“Her kunne jeg endelig slappe af og få en pause. Når jeg læste, var der ingen regler i modsætning til min verden derhjemme, hvor der var mange stramme regler og påbud.”

Rachel Röst er i dag 44 år og cand.mag. i litteraturvidenskab. Hun voksede op i Urbanplanen på Amager i en dysfunktionel og stærkt religiøs familie præget af social kontrol og mistrivsel ikke mindst som følge af moderens medicinmisbrug.

Som 16-årig blev hun anbragt på en institution på Sjælland. Mentalt udmattet og afkræftet mistede hun gradvist en del af glæden ved læsningen. Og der var ingen hjælp at hente i form af et bibliotek eller bogudvalg på institutionen.

“Jeg husker, at jeg spurgte efter det og syntes, det var ærgerligt. Jeg havde selv en lille samling med mig, men det er begrænset, hvor mange gange man gider læse de samme bøger.”

Den situation vil færre børn og unge opleve i dag, for der findes nu biblioteker på stribevis af landets børnehjem, opholdssteder, døgninstitutioner og asylcentre, så børn og unge med en bogligt svag baggrund har nem fysisk adgang til et stort udvalg af bøger i alskens genrer.

De får et bedre sprog for deres eget indre liv, og de fortæller, at de oplever mindre ensomhed.

Rachel Röst

Det skal tilskrives Rachel Röst og nonprofitorganisationen Læs for Livet, som hun stiftede i 2012. Organisationen, der er blevet hendes livsværk, arbejder for at støtte og udvikle udsatte børn og unges læsning.

“Jeg var først og fremmest drevet af en indignation over, at så mange af de anbragte børn og unge aldrig får taget folkeskolens afgangsprøve og dermed heller ikke får adgang til gymnasiet eller en anden ungdomsuddannelse. At få det ændret og skabe social mobilitet er ubetinget vores vigtigste mål.”

Lyt til deres behov
Organisationen vender vi tilbage til for lige først at opholde os ved, hvordan man bedst motiverer børn og unge til at læse af lyst. Det afgørende er, at man tager udgangspunkt i deres egne ønsker og livsverden, pointerer hun.

“Det er vigtigt at bruge tid på at snakke med dem om, hvad de interesserer sig for og gerne vil læse om. Det kan være, det er noget om våben eller droner eller skilsmisser eller noget helt fjerde. Måske har de tidligere læst en god bog, og så kan man sammen finde noget, der minder om den. I en undersøgelse blandt børn og unge svarer 46 procent, at de ville læse mere, hvis emnet interesserer dem. Så der er et stort potentiale at forløse, men vi er ikke gode nok til at lytte til deres behov. Bogens emne er ikke afgørende i første omgang. Det behøver ikke at være opbyggelig litteratur. Når først lysten og interessen er der, vil det også blive lettere at læse de obligatoriske ting og siden skrive opgaver om selvvalgt litteratur. Der findes så stort et udvalg af litteratur, at der nok skal findes en bog, der vækker nysgerrighed og læselyst.”

Fragtede bøger i cykelkurven
I september modtog Læs for Livet Egmont Fondens store pris på en million kroner i anledning af fondens 100-års jubilæum. Sammen med tilskud og donationer fra en række andre betyder det, at organisationen er konsolideret, i den forstand at der er råd til at betale et personale på fire deltidsansatte, bogholder og en sekretariatsleder til at stå for det praktiske – herunder ansøgninger om nye bevillinger – i kælderen på Østerbro i København, hvor organisationen holder til. Rachel Röst er i dag arbejdende formand for bestyrelsen og bruger sin tid på blandt andet udvikling, nye initiativer og foredrag.

Men som for andre sociale innovationsprojekter var begyndelsen beskeden. Et opslag på Facebook i 2012 gav positive reaktioner. Vennerne var i stor stil villige til at donere bøger, som Rachel Röst afhentede og fragtede hjem til sin lejlighed i cykelkurven eller med en rullekuffert.

“Jeg begyndte så at tage kontakt til forskellige institutioner. De fleste steder fik jeg opbakning, men hos nogle socialpædagoger blev jeg mødt med en afvisende holdning. De syntes, det var en dårlig idé, fordi de mente, det ville være for stor en udfordring for børnene at læse. I deres forestilling ville læsning være en sur pligt, som børnene skulle skånes for. Det forargede mig at møde så lave forventninger til de her børn og unge, som mister så meget i deres sprogudvikling, fordi de ikke læser. Det begyndte også at stå klart, at projektet handlede om mere end at flytte nogle bøger fra A til B. Det handlede også om et opgør med en kultur hos nogle af de ansatte på opholdsstederne.”    

Fordybelse i læsning lærer børn og unge at være alene i sig selv.

Rachel Röst

Socialpædagogernes skepsis bestyrkede hende i, at der skulle en omfattende og nødvendig indsats til, og hun fik et skulderklap i form af en lille bevilling fra Det Kriminalpræventive Råd. Senere fulgte flere fondstilskud, og her otte år senere er organisationen sat i system med indsamling af bøger på cirka 60 folkebiblioteker, et velfungerende sekretariat og et bugnende boglager, der er klar til at gøre gavn ude blandt børn og unge.

Og det kræver et stort udvalg at opbygge et bibliotek, der kan opfylde alles ønsker, forklarer Rachel Röst.

“Vi besøger institutionen og lytter til, hvad de har lyst til at læse. De anbragte børn og unge er mellem 0 og 23 år og har vidt forskellig smag og selvsagt også forskelligt læseniveau. Det skal vi forsøge at favne, men selv med mellem 400 og 1.000 bøger er det ikke sikkert, at den helt rigtige er der. En institution henvendte sig, fordi der var en dreng, der savnede noget om det gamle Ægypten. Så forsøger vi at imødekomme det, ligesom vi tilbyder opfølgningspakker, fordi der altid er bøger, der bliver væk eller bliver så slidte, at de ikke længere er indbydende at tage i hånden og læse.”  

Styrker mere end læseevner
Tilskyndelse til læsning og fordybelse ligger et stykke vej fra den socialpædagogiske tradition og praksis, der i højere grad har blikket og opmærksomheden rettet mod aktivering og inkludering i fællesskaber omkring fælles aktiviteter. Derfor tilbyder Læs for Livet kurser for personalet og hjælper dem til at forstå, hvad læsning kan, hvorfor det er vigtigt for målgruppen, og hvordan de kan støtte børn og unge i at udvikle interessen for og evnen til at læse.

Tilbagemeldingerne fra institutionerne bekræfter, at bibliotekerne bliver brugt. Og udbyttet af læsning rækker videre end styrkelse af læseevner.

“De børn og unge, der læser, får udvidet deres ordforråd og får bedre karakterer i skolen. Men de bliver også bedre til at udtrykke sig og formidle deres egne følelser og dermed til at tale deres sag. De får et bedre sprog for deres eget indre liv, og de fortæller, at de oplever mindre ensomhed. De kan spejle sig i karaktererne og får større indsigt i, at der er mange måder at leve på og være familie på. De oplever, at problemer er universelle.”

Læsning er i sagens natur i første omgang en indadvendt aktivitet. Man kan læse de samme bøger og snakke om dem med andre eller fortælle andre om, hvad man har læst. Men under læsningen er man alene med handlingen, karaktererne og sin egen fantasi. Og det rummer et stort og alt for overset potentiale for børn og unges udvikling, mener Rachel Röst.

“Introvert har sjældent en positiv betydning, og det er en skam. Fordybelse i læsning lærer børn og unge at være alene med sig selv. Det har en særlig værdi, fordi det opbygger et rigere indre liv. Man lærer at kunne rumme sig selv, og det styrker både omsorgen for sig selv og empatien for andre, fordi man lever sig ind i andre karakterer og lærer at sætte sig i andres sted. Det er en værdi for alle børn og unge, men for mange af de anbragte er det ekstra givende, fordi de ofte har svært ved at finde ro og koncentrere sig. Tankerne farer rundt i hovedet, men læsning giver dem mere ro og bedre søvn, fortæller de. De oplever en forandring.”