Danske gymnasieelever er vant til at forholde sig til mange forskellige gratis apps og digitale platforme i undervisningen. Eksperter mener, det er svært at gennemskue for skolerne, hvad det indebærer i forhold til risikoen for datamisbrug.

Lærere skal have hjælp i den digitale jungle 

Risikoen for datamisbrug ved brug af gratis digitale platforme i undervisningen er næsten umulig at gennemskue for lærere. Nu vil Børne- og Undervisningsministeriet hjælpe skoler og lærere.

Brugen af digitale platforme, gratis apps, sociale medier og andre værktøjer i den digitale undervisning er udbredt i de danske gymnasier. Men det kan være næsten uoverskueligt for skoler og lærere at vurdere risikoen for eksempelvis datamisbrug, når et nyt gratis værktøj downloades til undervisningen.

Skoler og lærere vil dog i fremtiden få mere støtte og vejledning til, hvordan de undgår at overtræde lovgivningen i forhold til persondata, når de integrerer nye digitale værktøjer i undervisningen, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet til gymnasieskolen.dk. 

Styrelsen for It og Læring (STIL) under ministeriet vil blandt andet lave en evaluering af et mindre antal gratis apps for at “kunne understøtte lærernes anvendelse af gratis produkter i hverdagen”, lyder det i en mail.

Problemstillingen med at få lavet en ordentlig vurdering af de digitale værktøjer, som hentes ned til brug i undervisningen, er underbelyst.

Jacob Nauer, jurist
Unitas

Underbelyst problemstilling
Det er både tiltrængt og på tide, at Børne- og Undervisningsministeriet forholder sig til udfordringen med at integrere en lang række digitale værktøjer i undervisningen i gymnasiet. Det mener flere eksperter, som følger den digitale udvikling i skoler og gymnasier.

“Problemstillingen med at få lavet en ordentlig vurdering af de digitale værktøjer, som hentes ned til brug i undervisningen, er underbelyst i undervisningssektoren,” siger Jacob Naur, der er jurist og medindehaver af virksomheden Unitas, som blandt andet rådgiver flere gymnasier om databeskyttelse og it-kontrakter.

Han mener, at gymnasierne blandt andet i forbindelse med fokus på GDPR er blevet bedre til at forholde sig kritisk til gratis programmer, software, platforme og så videre, men han mener dog, at skolerne alligevel står med en meget stor udfordring. 

Derfor er han også glad for, at Børne- og Undervisningsministeriet begynder at forholde sig til problemstillingen. 

Ifølge ham er lovgivningen på området “knudret”, og det kan for eksempel være svært at skelne mellem, om en skole er dataansvarlig eller databehandler, når den bruger en digital tjeneste, og hvad der i så fald følger med af forpligtelser.

Han siger, at skolerne skal være meget påpasselige med, at elevernes data ikke bliver udnyttet eller misbrugt.

“Det er en stor og tung opgave for skolerne, som koster tid og mange penge, hvis det skal gøres ordentligt, og derfor er det en god idé, hvis ministeriet støtter skolerne og lærerne med at løse den,” siger Jacob Naur. 

Skoler har etisk ansvar
Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke oplyse om, hvor omfattende vejledningen bliver, eller hvor mange gratis apps, som STIL vil evaluere.

Pernille Tranberg, som er medstifter af tænkehandletanken DataEthics og rådgiver om dataetik for virksomheder og organisationer, mener, at det er et skridt i den rigtige retning.

Skolerne har et stort etisk ansvar, som de skal forholde sig til.

Pernille Tranberg, rådgiver om dataetik
DataEthics

Hun mener dog også, at fokus skal gå længere end til at overholde lovgivningen om persondata. Hun peger også på, at skolerne har et stort etisk ansvar i forhold til, hvilke digitale platforme som integreres i undervisningen.

“Skoler og gymnasier skal være lige så kritiske overfor, hvad apps og teknologier betyder for vores børn og unge, som vi er, når vi går ned i supermarkedet og køber madvarer,” siger Pernille Tranberg.

Hun henviser for eksempel til, at store datamonopoler som Facebook og Google lever af at tracke brugerne og bruge dataen kommercielt.  

“Skolerne har et stort etisk ansvar, som de skal forholde sig til,” siger Pernille Tranberg.

Hun foreslår, at eksempelvis Børne- og Undervisningsministeriet laver en benchmark af de 50 mest brugte digitale tjenester i forhold til persondata og dataetik.

“Man kan lave en mærkningsordning, som lærerne og skolerne kan forholde sig til. Det er en umulig opgave for en gymnasielærer at skulle sidde og vurdere et digitalt produkt,” siger Pernille Tranberg.  

Yderligere digitalisering
Med den seneste gymnasiereform blev der skruet op for yderligere digitalisering i gymnasiet, og der er større fokus på, hvordan it kan understøtte læreren og undervisningen på de gymnasiale uddannelser. 

Lærerne har i flere år integreret digitale platforme og værktøjer i undervisningen. En undersøgelse, som blev lavet i forbindelse med nedlukningen af skolerne på grund af coronakrisen, viser for eksempel, at 60 procent af lærerne har anvendt sociale medier som for eksempel Facebook eller YouTube i undervisningen, og 73 procent har anvendt værktøjer til vidensdeling som for eksempel Google Docs. Undersøgelsen er lavet af Det Nationale Videncenter for e-læring - eVidenCenter og tænketanken DEA.

Måske går det for stærkt
Lucas Cone fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) forsker i private og kommercielle virksomheders indflydelse på skole- og uddannelsessystemet - blandt andet Google, Microsoft og andre tech-giganter.

Jeg tror, at nogle lærere føler et pres for at være i digital øjenhøjde med eleverne.

Lucas Cone, forsker
DPU

Han mener, det er sympatisk, at mange lærere opsøger nye digitale muligheder og inddrager dem i deres undervisning. Men han mener også, at der er en fare for, at man ikke når at vurdere, hvilke produkter man hiver ned af hylderne.

“Jeg tror, at nogle lærere føler et pres for at være i digital øjenhøjde med eleverne. Men skolen skal være et sted, hvor vi vælger undervisningsmaterialer og digitale værktøjer på et oplyst og kritisk grundlag.“

Han støtter derfor også, at der bliver lavet  en evaluering af en række digitale tjenester for eksempel i forhold til persondatasikkerhed.

“Målet er ikke, at vi skal til at blokere og forbyde tjenester, men at vi på gymnasierne har en grundig, veloplyst samtale om, hvilke digitale platforme vi integrerer i undervisningen,” siger Lucas Cone.

I det nyeste nummer af Gymnasieskolen zoomer vi blandt andet ind på, hvordan lærerne oplever det digitale dilemma. Artiklerne kan findes i bladet her eller i faktaboksen.