Husets 5-årige deltager i videochat med Anna Lærke Hansens elever.

Lærer om hjemmeundervisning: "Nogle dage er ren overlevelse"

Den virtuelle undervisning har konsekvenser - især for de svage elever. Det fortæller lærer Anna Lærke Hansen om i denne uges dagbog i en krisetid.

Torsdag den 19. marts
Alle 2.g’ere skulle have været på studietur nu, og vi havde oprindeligt planlagt ekskursion for 1.g’erne, så det har vi hurtigt måtte ændre. Det blev til flexdage, hvilket betyder, at jeg i stedet skal have mine 1.g’ere i fransk i tre moduler i dag og i morgen. Jeg synes, at det kan være lidt svært at udfylde så mange timer med virtuel undervisning - de lange forløb giver mere mening i klassen.

I dag kører jeg synkron undervisning, hvor jeg interagerer med eleverne undervejs. Vi bruger i-bogen Franskportal, hvor de løser forskellige opgaver. Vi skriver sammen i Facebookgruppen, og det fungerer fint. Jeg har Facebookgrupper med alle mine klasser, men det er lidt forskelligt, hvor velfungerende de er. Senere bruger jeg Microsoft Teams, hvor jeg videochatter med eleverne. Jeg har delt eleverne op i små grupper af tre, som på forskellige tidspunker skal hoppe ind på platformen. På den måde kan jeg deltage i samtalen, og vi får trænet mundtlighed. Det fungerer fint, men jeg kan godt mærke på eleverne, at det er første gang, så det er lidt akavet for dem. Det bliver nok bedre, når de bliver mere vant til det - jeg forsøger igen i næste uge.

Fredag den 20. marts
I dag bliver det til asynkron undervisning med mine 2.g’ere, da jeg selv er ekstremt udfordret, fordi jeg også har mine fire børn på 5, 7, 10 og 11 år, der skal hjemmeundervises og aktiveres, samtidig med at jeg skal undervise. Eleverne ser den franske miniserie Plan Coeur, der er en fin, elevvenlig serie på Netflix. De bestemmer selv, hvornår de ser den, de skal bare have set den til sidste time, hvor jeg lægger nogle opgaver om serien op, som de skal svare på. Det fungerer vist fint, de afleverer i hvert fald fine besvarelser.

Måske skal jeg se, om jeg kan få omlagt nogle af fransktimerne til om aftenen, hvor der er mere ro her i huset.

Anna Lærke Hansen, lærer
Mulernes Legatskole

Lørdag og søndag den 21.-22. marts
I weekenden forsøger jeg at indhente lidt af det forsømte. I den nuværende hverdag forsøger min mand, som er skoleleder, og jeg at planlægge os lidt ud af travlheden. Det er noget med at stå meget tidligt op, så jeg får et par timers fred og ro til at få overblik over dagens skema både for mig og mine børn. Jeg får skrevet til eleverne og lagt links, tekster og lydfiler ud tidligt på morgenen. Midt på dagen har min mand og jeg indført skærmtid for børnene, det giver os lidt ro til at arbejde, og der er brandslukning i forhold til de problemer, eleverne møder. Jeg har også virtuelle møder med kolleger. Når der er blevet ro i hjemmet om aftenen, samler jeg op på det, som eleverne har lavet, og jeg får noteret lidt i forhold til karaktergivning. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvornår jeg skal få tid til at rette de skriftlige opgaver, som eleverne stadig afleverer. Min arbejdsrutine har ændret sig, jeg tænker ikke så langt frem som normalt. Nogle dage er bare ren overlevelse.


Min nuværende arbejdsplads, hvor jeg underviser i dansk og fransk. Min mand arbejder som skoleleder, og vi holder hjemmeskole for vores fire børn på 5, 7, 10 og 11 år. Her har de dansk, matematik og billedkunst. 

Mandag den 23. marts
Dagens franskundervisning kører semi synkront. Vi har desværre ikke samtaleøvelser, men jeg er så vidt muligt til stede, når eleverne løser opgaver. Jeg har bedt dem om at skrive til mig på Messenger, når de har brug for hjælp, og det gør de. Messenger er bedre end Lectio for mig, fordi jeg hurtigt får notifikationer og kan svare eleverne umiddelbart efter, hvorimod jeg først skal logge ind på Lectio, der opdaterer langsommere.

Mine 2.g’ere laver videoer på fransk, hvor de præsenterer deres hus og fortæller lidt om vejret. På den måde får eleverne trænet mundtlighed. Senere skal videoerne uploades på Facebook eller sendes til mig, hvis eleverne ikke har lyst til, at alle ser dem.

Jeg ville ønske, at jeg for det meste kunne afvikle den virtuelle franskundervisning synkront, da der i fransk er lagt så stor vægt på den mundtlige dimension, og den går fløjten, når vi ikke kan snakke sammen. Jeg har ikke nået at sætte mig nok ind i de tekniske muligheder i forhold til det, men derudover har jeg også ret svært ved at afvikle undervisningen, samtidig med mine børn skal undervises. Jeg kan godt sætte eleverne til at snakke sammen, men jeg vil jo gerne kunne høre med og følge op. Hvis 3.g’ernes eksamen bliver aflyst, og det kun er årskaraktererne, der gælder, så er det supervigtigt, at jeg får givet dem en reel karakter, men det kan jo være svært, når jeg ikke kan snakke så meget med dem som normalt. Måske skal jeg se, om jeg kan få omlagt nogle af fransktimerne til om aftenen, hvor der er mere ro her i huset, så jeg bedre kan få nogle samtaler med eleverne.

Tirsdag den 24. marts
Jeg har fødselsdag i dag, og da det er min skemafrie dag, hvor jeg normalt retter opgaver, bestemmer vi os for, at hele familien holder fri og hygger sig sammen. Det er tiltrængt, så det synes jeg også, at der skal være plads til indimellem.  

Jeg kan godt have en bekymring om, at eleverne bliver for stressede af det her og ender med at stå af i nogle af timerne.

Anna Lærke Hansen, lærer
Mulernes Legatskole

Onsdag den 25. marts
Jeg får flere beskeder både fra elever og fra studievejledere om, at eleverne begynder at føle sig virkelig pressede af arbejdsbyrden. De skal jo forholde sig - måske i langt højere grad end før - til hver time og hvert fag, og de bliver nok også i højere grad afkrævet produkter fra hvert fag, da det er den måde, vi kan tjekke, om de har deltaget. Derudover har de også deres almindelige afleveringer for, som de skal lave efter en lang dag foran computeren.

Jeg kan godt have en bekymring om, at eleverne bliver for stressede af det her og ender med at stå af i nogle af timerne, fordi de ikke kan følge med arbejdsbyrden. Derudover kan det også betyde, at vi er nødt til at give køb på noget faglighed og revidere, hvor meget eleverne kan nå i løbet af et 90 minutters modul. Jeg giver for eksempel ikke mine elever lektier for, men indregner i stedet tid i modulet til, at de kan læse teksten, eller jeg har indtalt den som lydfil, så de har mulighed for at lytte til den, mens de går en tur og får noget luft. Men det betyder jo så, at vi ikke når så langt, som vi ville gøre i en normal time, hvor de havde læst teksten på forhånd.

Jeg kan allerede nu se, at jeg let taber de svagere elever. Og for de ordblinde elever er det også hårdt, selvom de har deres hjælpeværktøjer. Der er pludselig ufatteligt meget tekst. Jeg skriver jo nogle gange en hel A4-side med instruktioner til timen, som de skal læse og afkode. 

Hvis hjemmeundervisningen skal køre i længere tid, så tror jeg, vi får svært ved at opretholde elevernes motivation for det her. Jeg tror også, at vi lærere får sværere ved at finde på spændende undervisning.