Karen Bente Holmgaard savner at stå rundt om flyglet i musiklokalet og synge med sine elever.

”Distancen til eleverne bliver mere og mere tydelig"

Den praktiske del af musikfaget er stort set væk, og afstanden til eleverne er vokset. Lærer Karen Bente Holmgaard mærker tydeligt den virtuelle undervisnings negative sider.

Torsdag den 23. april
Jeg mødes i Teams med min 1.g-klasse i musik på A-niveau. Vi synger morgensang med Philip Faber på DR. Jeg savner sådan at stå rundt om flyglet og synge med dem. Den ene sang er en fædrelandssang, og han forklarer, hvad en melisme er. Det snakker vi lidt videre om. I dag skal de høre en podcast om alsang og besvare nogle spørgsmål. Jeg giver dem også en introduktion til bidominater, og de arbejder videre i grupper.

Resten af dagen er det sædvanlige kludetæppe af diverse mails og opgaveretning. Jeg får også lavet en køreplan for SRO, der tager højde for, at det hele skal foregå virtuelt. Jeg er enevejleder på mit 2.g-musikhold, hvor jeg også har engelsk-kasketten på. Det har jeg prøvet før, men i denne særlige situation ville jeg ønske, at jeg havde en at sparre med. Jeg er sikker på, at der dukker problemstillinger op på grund af den ’virtuelle mur’.

Da arbejdsdagen er slut, kører jeg min yngste datter ud til vores tidligere naboer. Her hjælper hun med at malke om torsdagen. Det har været aflyst, siden landet lukkede ned, men nu er vi enige om, at hun kan starte igen. Jeg tænker på, at det var i aften, skolen skulle have holdt sin årlige forårskoncert. Det er så ærgerligt, at det ikke bliver til noget. Jeg håber, at vi kan lave en koncert til efteråret.

Da jeg fører fravær, er det igen de samme tre elever, der ikke er tilstede.

Karen Bente Holmgaard, lærer
Mariagerfjord Gymnasium

Fredag den 24. april
I dag har jeg tre moduler – to virtuelle og et på skolen. Det første modul er med min 2.g-musikklasse, der har om punkmusikken i 1970’erne. De skal lave en analyse af et stykke musik, hvor de også inddrager tendenser i tiden. De skal selv gå i gang med gruppearbejdet i Teams. Efter en halv time dropper jeg ind i deres samtaler og kan høre, at de er godt i gang og har nogle fine betragtninger.

Da jeg fører fravær, er det igen de samme tre elever, der ikke er tilstede. Jeg har fået at vide, at to af dem har internetproblemer og har fået et lokale på skolen, og derfor undrer det mig, at de ikke melder ind. Jeg har hørt, at den sidste desværre overvejer at droppe ud. Det er mega ærgerligt, hvis det sker, for eleven er dygtig. Jeg har været en del i kontakt med skolens elevvejleder for at få indsigt i elevernes situation, men der er jo ikke noget at gøre, når de ikke svarer på opkald eller beskeder i Lectio.

Andet modul er ude på skolen med min 3.g-klasse i engelsk. De er i tre lokaler ved siden af hinanden. Jeg har lagt kopier ud til dem med grammatikøvelser og lavet en plan, så der kommer til at foregå tre forskellige ting forskudt af hinanden i de tre lokaler. Så kan jeg være tilstede der, hvor der er mest behov.

Det er skønt at se nogle af kollegerne igen i frokostpausen. Vi må ikke sidde for tæt, så det bliver lidt akavede samtaler, hvor vi taler meget højt. Jeg har ringet og skrevet med et par stykker i de foregående uger, men det kan jo ikke erstatte den energi, der normalt er på et lærerværelse.

Dagens sidst modul foregår hjemmefra. Eleverne i min 2.g-klasse i engelsk skal have feedback på deres sidste aflevering. Bagefter går de i grupper i Teams og samtaler på engelsk ud fra et samtalepapir, jeg har lavet. Til sidst skal de individuelt skrive en opsamling af pointer fra deres samtaler og indsætte i elevfeedback på Lectio. Klassen synes, at de har haft for mange lektier for til dette modul, og det tager jeg til mig. Omvendt kan jeg se i deres skema, at vi er bagud med romanlæsningen. Det er godt, at vi nok får nogle ekstra moduler i maj og juni.

Jeg lukker ned for Teams klokken 15 og mødes med en løbekammerat. 22 kilometer ude ved Lindum Skov i solskin er en superskøn måde at slutte fredagen af på.

Det er meget sværere for mig at se, hvem der har svært ved noget.

Karen Bente Holmgaard, lærer
Mariagerfjord Gymnasium

Mandag den 27. april
Første modul er med min 2.g-klasse i engelsk. De skal lave en grammatikopgave, der tager udgangspunkt i Dronning Elizabeths tale til nationen om Covid-19. Jeg går ind i de forskellige gruppemøder og besvarer spørgsmål. Når de er færdige, må de læse videre i deres Hemingway-roman. Imens læser jeg deres elevfeedback fra i fredags og skriver en kommentar til dem, der har lavet nogle særlige fejl.

Bagefter står den på engelsk med min 3.g-klasse. De skal løse en grammatikopgave. Jeg kalder grupperne op og hører, om der er spørgsmål. Når besvarelserne tikker ind, ser jeg dem igennem og sender kommentarer tilbage. Jeg er begyndt at ringe dem mere op i Teams og have samtaler med dem på engelsk – både enkeltvis og i grupper. Det gør jeg for at have et klart indtryk af deres mundtlige niveau, når jeg skal give årskarakterer.

Jeg tænker over den distance, som virtuel undervisning skaber mellem lærer og elev. Den bliver mere og mere tydelig, som ugerne går. Jeg bryder mig ikke om den. De spontane samtaler og al ping-pong i klassen er væk. Jeg kan ikke følge eleverne, som jeg gerne vil. Det er meget sværere for mig at se, hvem der har svært ved noget, hvem der ikke får nok udfordringer, og hvem jeg skal have en snak med. Jeg oplever også en stigende træthed blandt eleverne. De siger selv, at de har sværere og sværere ved at koncentrere sig.  

Tirsdag den 28. april
Jeg løber en tur ude ved Kongsvad, fordi en kammerat giver mig et lift derud lidt før klokken 6. Jeg henter rundstykker hos bageren, hvor jeg støder ind i min rektor. Inden jeg når hjem, møder jeg også en kollega. Jeg er lidt misundelig over, at han har fysisk fremmøde i dag.

Modulet med min 3.g-klasse i engelsk er virtuelt. De skal løse en opgave om grammatik og stilistik og en om substantiver og oversættelse. Da jeg har sat dem i gang, har jeg tid til at pudse SRO-introduktionen af til i morgen.

Resten af dagen bruger jeg på at forberede næste uges virtuelle musikmoduler. Den praktiske side af faget er jo amputeret. Jeg har fået nogle lydfiler fra en kollega i Holstebro, som jeg kan sætte eleverne til at synge med på, og vi kan lave nogle gruppeprøver. Sammenspil vinkede jeg farvel til lige fra starten af. Udbyttet er for ringe, når vi ikke kan være fysisk sammen, og mange af mine elever har ikke instrumenter derhjemme. Heldigvis har jeg kun 1.g- og 2.g-klasser i musik på A-niveau i år. Vi må indhente det, når vi kommer tilbage. I forhold til årskaraktererne er vi enige i faggruppen: Er man i tvivl, om en elev skal have 4 eller 7, så bliver det 7.

Sammenspil vinkede jeg farvel til lige fra starten af.

Karen Bente Holmgaard, lærer
Mariagerfjord Gymnasium

Onsdag den 29. april
Jeg går en morgentur ud om Hodals Bæk og glæder mig over, at jeg bor tæt på en så smuk kløft med græssende kvæg og heste.

Jeg er i gang ved computeren klokken 07.45 og tjekker mails. To elever har indsat deres svar på grammatikopgaven i går et forkert sted, så jeg skal have korrigeret deres fravær. Det er tydeligt, at nogle elever har sværere ved at forstå en instruktion, de kun har fået på skrift.

SRO-præsentationen for mit 2.g-musikhold tager efterfølgende ret lang tid. I forhold til begyndelsen af perioden med virtuel undervisning synes jeg, at eleverne er blevet langt mere tilbageholdne i forhold til at stille spørgsmål, når jeg gennemgår noget. Så jeg tager mig god tid. Jeg sætter dem i gang med gruppearbejde og venter 10 minutter med at ”besøge” dem. Jeg kan høre, at de har nogle gode overvejelser – det er jeg superglad for. Efter frokostpausen laver de en skriveøvelse, der ligger meget tæt op ad dele af en ægte SRO-formulering. Jeg beder dem om at skrive en besked i Teams, når de vil have hjælp, så jeg ikke forstyrrer deres samtaler unødigt.