Lad bibliotekarer understøtte undervisningen

”Gør bibliotekaren synlig”, sådan lød overskriften på et blogindlæg på Gymnasieskolen af Rita Houman, lektor i dansk og engelsk på Randers Statsskole. Her beskriver hun, hvordan hun med stor succes har brugt uddannelsesbibliotekaren på en ny måde, når eleverne skriver større opgaver. 

 

Hun citerer en elev, som siger: ”Det er en kæmpe gevinst, når der er pres på med lektier og afleveringer – man kan bruge tiden på at få skrevet opgaven i stedet for at søge forgæves på Google. Jeg tror derfor på, det er gavnligt for alle med bibliotekarhjælp, lige meget hvor dygtig man er til at skrive og søge informationer i forvejen.”

 

Der er ingen tvivl om, at bibliotekarer kan bidrage til at løfte elevernes studie- og informationskompetencer i samarbejde med gymnasielærerne. Første skridt er at synliggøre den vigtige rolle, som bibliotekarer har på gymnasierne. Ud over at administrere materialer kan bibliotekarerne bidrage til, at eleverne bliver dygtige til at tilegne sig ny viden og organisere og tage ansvar for deres egen læreproces.  Brugt rigtigt medvirker bibliotekarer til at udvikle elevernes metafaglige kompetencer, der gør dem i stand til at arbejde tværfagligt og selvstændigt. 

 

Helt konkret kan det ske ved at bibliotekaren hjælper eleven med at sætte retning og metode på emneafgrænsning, problemformulering, søgestrategi, kildekritik, ophavsret, noteapparat og litteraturlister, når der skrives opgaver, og ved at biblioteket og bibliotekaren danner rammen om et godt studiemiljø, der understøtter elevernes trivsel og læring.

 

Rektorer fra ungdomsuddannelser i hele landet beskriver i Bibliotekarforbundets publikation Fra Google til grundighed, den gevinst, de oplever ved at sætte bibliotekarernes kompetencer i spil på nye måder. De siger, at det betaler sig både i forhold til karakterniveauet, læringsmiljøet, de faglige kompetencer og den digitale dannelse. På mange uddannelsesinstitutioner er man altså godt i gang med at bruge bibliotekarernes faglighed til andet end at passe på bøgerne, men der er stadig et uudnyttet potentiale i et tættere samarbejde mellem underviserne og bibliotekarerne.  

 

Og netop bibliotekarernes rolle som sparringspartner for underviserne fremhæver Rita Houman i sit blogindlæg: ”Innovationsopgaven i AT rummer store udfordringer for selv garvede undervisere, ikke mindst pga. de metodebarrierer, der ofte ligger mellem de to samarbejdende fag”, skriver hun, og fortsætter med en beskrivelse af, hvordan bibliotekaren sætter eleverne på sporet af opgaven ved at henvise til relevante databaser og artikler, som hun ikke nødvendigvis selv ville finde frem til.

 

Prioriteringen af biblioteksressourcer og vejledning er vidt forskellig gymnasierne imellem. Det betyder, at eleverne på nogle gymnasier kan mangle et vigtigt afsæt for at udvikle informationskompetencer på et højt niveau, mens underviserne går glip af en vigtig sparringspartner og drivkraft i tilrettelæggelsen af undervisningen. 

 

Derfor håber jeg, at den debat om fremtidens gymnasium, som forhandlingerne om den nye gymnasiereform utvivlsomt vil skabe i løbet af foråret 2016, også vil give anledning til, at gymnasierne vil overveje, om et tættere samarbejde mellem bibliotekarer og undervisere ikke vil være en del af løsningen på nogle af fremtidens udfordringer, når det gælder de unges digitale dannelse og studieparathed.