Konsekvenser

Silkeborg Gymnasium: Smertegrænsen er nået

Der er 14 lærere færre på skolen end for tre år siden. Samtidig er antallet af elever steget. Hver enkelt lærer har derfor fået flere hold. Det betyder mindre tid til at forberede undervisningen og rette elevernes opgaver.

Det er blot nogle af de konsekvenser, som besparelserne på grund af omprioriteringsbidraget indtil videre har haft på Silkeborg Gymnasium, der er et af landets største gymnasier.   

På skolens budget for 2019 er der 14 millioner kroner mindre end i 2015.

”Alt, der kan undværes, er for længst skåret væk. Smertegrænsen er nået. Fortsætter besparelserne, kan det ikke undgås, at kvaliteten af undervisningen falder,” siger tillidsrepræsentant Mette Hosbond Kristensen.

På Silkeborg Gymnasium er der også skåret ned på blandt andet ­projekter og it, og den interne censur til årsprøver er sparet helt væk. 

Arbejdsglæden er under pres, fortæller Mette Hosbond Kristensen, der frygter udsigten til yderligere besparelser.

”Vi gør vores bedste hver eneste dag, men travlheden gør, at vi er nødt til at genbruge mange gamle øvelser og forløb. Det er svært at finde tid til vidensdeling og udvikling af ny undervisning,” siger hun.

 

VUC Fyn: Frygter stigning i stress

Alle lærere har fået et ekstra C-hold uden at få mere tid til forberedelse, og omkring 25 lærere fra hf og fjernundervisning er blevet afskediget på VUC Fyn siden 2015.

Mads Rokkjær Hammer, der er tillidsrepræsentant på skolens afdeling i Svendborg, frygter fremtiden.

“Jeg er bange for, at nedskæringerne kan resultere i, at flere kolleger brænder ud og bliver ramt af stress,” siger Mads Rokkjær Hammer.

Med mindre tid til forberedelse frygter han, at undervisningen bliver baseret på færdige forløb, som trækkes frem af gemmerne.

Han er bekymret for, at der ikke vil være tid til udviklingsarbejde, og at det vil føre til stagnation på en stor skole som VUC Fyn.

“Vi kan kun spare på forberedelsestiden og lærerstillinger, som jeg ser det nu. Det bliver sværere og sværere at forberede sig tilfredsstillende, og det er dybt frustrerende for lærerne.”

 

Viby Gymnasium: 16 årsværk mindre

Fem millioner kroner. Det beløb har Viby Gymnasium skullet spare hvert år, siden omprioriteringsbidraget blev indført. Det har kostet lærerstillinger. I dag er der 16 årsværk mindre end i 2015.

”Nogle er sat ned i tid, andre er blevet afskediget. Det gør noget ved et lærerkollegium. Alle frygter, at det er deres tur næste gang,” fortæller tillidsrepræsentant Henrik Bank Andersen.

Hver lærer underviser i dag flere hold end i 2015. I samme periode er det samlede elevtal på skolen faldet, men holdene er blevet større – blandt andet på grund af sammenlægning af klasser. I en tid med nedskæringer gør frafald og dermed færre taxameterkroner situationen endnu værre. 

”Det er blevet sværere at give hver enkelt elev opmærksomhed og skabe en god kontakt. Feedbacken på skriftlige opgaver har heller ikke fået det løft, som ligger i reformen,” fortæller tillidsrepræsentanten.

Både lærere og ledelse på Viby Gymnasium mener, at nedskæringerne nu har nået et omfang, hvor et kvalitetsfald er uundgåeligt.

”Eneste mulighed er at skære yderligere ned på lærerne. Det kan også blive nødvendigt at skære studieturene væk,” siger Henrik Bank Andersen.

 

Rønde Gymnasium: Kostskolen redder os

På landets små gymnasier i yderområderne kæmper man både med nedskæringer og et faldende antal unge i området.

På Rønde Gymnasium på Djursland klarer man dog skærene indtil videre, fordi elevtallet endnu kun er svagt faldende, og fordi skolen har en kostafdeling, der hvert år trækker 20-25 elever til fra hele landet.  

”Kostafdelingen er med til at redde os i de her år. Det er trods alt en lille klasse om året, vi henter på den måde,” siger rektor Sven Gaardbo.

På Rønde Gymnasium er der knap tre millioner kroner mindre på budgettet i 2019 end i 2015. Med to lærere mindre skal de resterende lærere undervise mere og har mindre tid til den enkelte elev.

”Lærerne er pressede og er for eksempel nødt til at genbruge mere materiale og bruge mindre tid på at rette opgaver. Fortsætter nedskæringerne, kan det ikke undgås, at undervisningskvaliteten bliver forringet,” siger Sven Gaardbo.  

Skolen har måttet afskedige to pædagoger i kostafdelingen, og der er kun penge til den absolut nødvendige vedligeholdelse af bygningerne. Det næste kan blive at skære på musical og fællestimer og kun oprette valghold af en vis størrelse.

Rektoren er bekymret for fremtiden. I de næste syv år frem til 2025 falder antallet af unge i området med 16 procent, først i 2030 går det den anden vej. Han ved, at det i sidste ende kan handle om skolens overlevelse. I dag har Rønde Gymnasium 306 elever – det er fire klasser på hver årgang.

”Vi kommer ud af 2018 med et regnskab, der går i nul. I de næste år skal jeg hvert år finde besparelser for 750.000 kroner,” siger Sven Gaardbo og fortsætter:

”Vi har før klaret tre-fire år med tre klasser per årgang, men kommer vi længere ned, ser det meget sort ud.”

 

Maribo Gymnasium: Giftig cocktail

Først skar de i fællestimer, ekskursioner og introarrangementer. Nu rammer nedskæringerne for alvor selve undervisningen på Maribo Gymnasium.

”Lærerne løber hurtigere og har mindre tid til at forberede sig. Derfor vil der blive mere genbrug af materiale, og der vil blive lavet flere fælles forløb, som én lærer har forberedt, men som flere bruger,” fortæller rektor Michael Levy Bruus.

Skolen har 390 elever og et årligt budget på 35 millioner kroner og har ligesom alle andre skoler måttet spare siden 2015. 

Maribo-rektoren har svært ved at se, hvordan skolen skal klare yderligere nedskæringer i de kommende år.

”Vi kan ikke opretholde den samme kvalitet som tidligere. Der er altså en grænse for, hvor mange flere hold den enkelte lærere kan undervise, hvis kvaliteten skal bevares. Især når en ny reform skal implementeres samtidig.”

Han påpeger, at skoler i områder med faldende ungdomsårgange – og dermed færre potentielle gymnasieelever – bliver ramt med dobbelt effekt af ­omprioriteringsbidraget. Det er netop virkeligheden på Maribo Gymnasium. Her er antallet af stx-elever faldet igennem flere år, fordi der er fære unge i området, og først om 10 år vender kurven ­langsomt.

”Blandingen af besparelser og vigende ungdomsårgange er en giftig cocktail,” siger Michael Levy Bruus.

Han er overbevist om, at omprioriteringsbidraget kommer til at betyde skolelukninger, men han tror på, at Maribo Gymnasium vil overleve.

”Jeg opfatter ikke skolen som lukningstruet. Den største nedgang i antallet af elever har vi været ­igennem.”

 

Vejen Business College: Underskud på budgettet

Vejen Business College har kørt med underskud de sidste tre år på i gennemsnit lidt under 400.000 kroner, og så bruger skolen derudover endda penge af sin egenkapital til køb af inventar og lignende.

Det fortæller tillidsrepræsentant Jørgen Isøe Klærke.

Skolen er inde i en god udvikling og har i de sidste tre år tiltrukket flere elever end nogensinde før, og det har til dels skærmet for de værste effekter af omprioriteringsbidraget.

“Men vi løber stærkere, og vi har også dårligere tid til forberedelse,” siger Jørgen Isøe Klærke.

Han mener, det er fornuftigt, at ledelsen vælger, at skolen har et underskud, og at der tages midler fra egenkapitalen for på den måde at mindske nedskæringerne på kerneydelsen.

“Men det kan jo ikke blive ved, og hvis omprioriteringsbidraget fortsætter i de kommende år, så bliver det svært,” siger Jørgen Isøe Klærke.

 

Zealand Business College: Mindre tid til eleverne

Lærerne har fået mere travlt, og det betyder, at der ikke er den samme tid til at være opmærksom på de enkelte elever og de forskellige klasser.

Det fortæller tillidsrepræsentant Michel Gjern Vasilas, som arbejder på ZBC’s Næstved-afdeling.

“Jeg synes ikke, man skal italesætte nedskæringerne som noget, der har konsekvenser i fremtiden. Vi mærker dem allerede nu. Lærerne har mindre tid til at tilpasse deres materiale til de enkelte elever og klasser, selvom de er meget forskellige. Det er illusorisk at tro, at man kan spare, uden at det går ud over kvaliteten,” siger Michel Gjern Vasilas.

Han nævner som eksempel, at det kan være sværere at give lidt ekstra opmærksomhed til en elev, som har det svært eller er frafaldstruet. Lærerne har også mindre tid til at give tilbagemeldinger på skriftlige opgaver.

“Lærerne har altid arbejdet så smart, som de kan, og derfor er det også forkert at tro, at man kan blive ved med at høste effektiviseringer,” siger Michel Gjern Vasilas.

 

Espergærde Gymnasium og HF: Flere vil på deltid

Vicerektor Paul Paludan-Müller opremser en del af konsekvenserne af nedskæringerne på Espergærde Gymnasium & HF:

“Lærerne har i gennemsnit fået opgaver, som svarer til cirka 50 timers ekstra arbejde, men de skal nå det på den samme tid. Det betyder naturligvis mindre tid til forberedelse og til skriftligt arbejde, og det går ud over eleverne. Både de dygtigste og dem, som lige har klaret parathedsvurderingen.”

Der bliver lavet flere skriftlige opgaver i grupper, så lærerne skal bruge mindre tid på vejledning og rette færre opgaver. Det er dog ikke altid en ideel løsning for den enkelte elev, som ikke kommer til at sidde med stoffet alene, mener Paul Paludan-Müller.

Der er også blevet skåret ned på studierejser, og lærerne bliver planlagt med færre timer for at tage med på en studietur. Espergærde Gymnasium & HF har også sparet midlerne til en tolærerordning i matematik, som blev brugt, hvis en klasse havde udfordringer i faget. Og der er blevet skåret på antallet af øvelsestimer i naturvidenskab.  

“Nedskæringerne har mange konsekvenser. Lærerne er blevet mere pressede, og der er flere lærere, som beder om at komme på deltid, fordi de ikke kan nå deres arbejdsopgaver. Det har jeg det skidt med, for sådan burde det ikke være,” siger Paul Paludan-Müller.

Han tilføjer, at skolen er populær, og at klasserne næsten altid er fyldt helt op.

“Vi kan tydeligt mærke nedskæringerne. Det må se meget værre ud på andre skoler,” siger Paul Paludan-Müller.