Knald eller fald for fremmedsprogene!

For en halv snes år siden var der cirka 41 procent med tre fremmedsprog. Sidste år var der 42 med engelsk, fransk og tysk A og sølle 33 med engelsk, spansk og fransk A. Vel at mærke ud af 27.000 elever (2017). Det er jo et fald, der er til at tage og føle på. Fortsætter det ret meget længere, går det fransk og tysk, som det er gået for andre ‘små’ fag på for eksempel universiteterne. De lukker.

Det vil være godt med en holdningsændring. Sprog er vigtigt. Fremmedsprog er ikke bare en dobbeltkompetence, som er rar (!) at have. Fremmedsprog betyder indsigt i og udsyn til vores nærmeste naboer. Fransk og tysk gør os uafhængige af de amerikanske nyheds­kanaler og ditto kilder. Det kan man læse mere om i Per Øhrgaard og Lisbeth Verstraete-Hansens provokerende bog 
Sprogløse verdensborgere (2017). Vi skulle nødigt leve op til titlen og blive sprogløse, selvom vi allerede er godt 
på vej.

Der er brug for et sprogtaxameter til fordel for alle små sprogfag inklusive fransk og tysk; på Københavns Universitet kalder man dem småfag! De er reelt set lukningstruede fag. På alt for mange professionshøjskoler har man allerede lukket de fleste franskhold, der er kun to tilbage: ét i København og ét i Aarhus. Det samme har man for længst gjort på de selvejende gymnasieskoler, det vil sige, man opretter dem ikke, for det kan ikke betale sig. Fransk- og tysklærerne ser det komme: At kanalen fra grundskolen over gymnasiet til de videre­gående uddannelser tørrer ud, fordi eleverne ikke opnår de forudsætninger i 3.g, der er nødvendige for at kunne anvende eller studere sprogene senere i livet. 

Vil politikerne styrke fremmedsprogene med andet end skåltaler og luftige kasteller om ‘sprogstrategier’”, der bare ikke fører til noget? Eller vil de støtte genindførelsen af den sproglige studieretning med konkrete strategier og sprogtaxameter? 

Det bliver knald eller fald for de såkaldte småfag, medmindre politikerne handler. Nu! 

Sigrid Jørgensen, Næstformand for GL