Kampen mod Finansministeriets OK21-lønkrav starter nu!

Som bekendt krævede arbejdsgiverne under OK18, at en højere andel af statsligt ansattes løn fremover skulle forhandles lokalt og af den enkelte ansatte frem for af tillidsrepræsentanten. Det modsatte GL sig benhårdt, og vi endte med at vinde kampen, men vi kan roligt regne med, at kravet vender tilbage ved OK21. Det skal vi selvfølgelig begynde at forberede os på allerede nu, så vi kan stå stærkest muligt til den tid.

Torsdag d. 1/11 blev der så drøftet løn på GL’s områdemøde i Nyborg for tillidsrepræsentanter på erhvervsgymnasierne, og herunder lokalløn som en motivationsfaktor. Hvorfor er det egentlig, ministeren, Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet er så interesserede i decentral løn, og hvordan virker lokalt aftalte løntillæg som motivationsfaktor?

I Finansministeriets outdatede tænkning går man ud fra, at ansatte er drevet af to ønsker: På den ene side at få mest muligt i løn, og på den anden side at lave mindst muligt for den løn. Derfor er den såkaldt privatpraktiserende, ensartet lønnede lærer et problem; vedkommende kan i Finansministeriets øjne bare gå og gemme sig, lave ingenting, og samtidig få en god, centralt aftalt løn for det. Løsningen er derfor (blandt andet) lønsystemer som præmierer ”produktivitet” (hvad det så er), hvilket skal forestille at tiltrække produktive ansatte, og skræmme de dovne væk.

Sagen er bare, at sådan hænger verden slet ikke sammen for rigtig mange offentlige faggrupper, herunder gymnasielærere. Det ved vi selv udmærket godt, og vi tog som sagt kampen på det under OK18, men her på bagkant af den sejr må vi ikke hvile på laurbærrene; vi skal gøre alt for at styrke vores position og skærpe vores argumenter som led i vores OK21-forberedelser. Derfor var det særdeles interessant, at arrangørerne af områdemødet havde inviteret Christian Bøtcher Jacobsen, Ph.d., lektor og tillidsrepræsentant ved institut for statskundskab Aarhus universitet, som har forsket i emnet løn og motivation.

Han redegjorde indledningsvis for selve begrebet ”motivation” som opdelt i tre typer: ”Ekstrinsisk” eller ydre (dvs. pisk og gulerod), ”indre opgavemotivation” (dvs. glæden ved selve opgaven), og ”public service motivation” (dvs. ønsket om at gøre godt for andre og det fælles bedste). Han viste derefter, hvordan en ekstrinsisk motivationsfaktor som lokale løntillæg for at præstere ”resultater” kan have negativ indflydelse på såvel indre opgavemotivation som public service motivation, som faktisk betyder klart mest for eks. gymnasielærere. Lærere kan godt finde ud af at løbe efter de præstationskrav, som en ledelse kan opstille og belønne med løntillæg – men det er essentielt set en adfærd, som for de fleste er uden dybere mening, og som ikke fremmer indre opgavemotivation og public service motivation. Samtidig må ledelserne naturligvis regne med at få det, de måler på – og ikke så meget andet. Bøtcher Jacobsen fastslog bl.a., at

– der ikke findes støtte i forskningslitteraturen til, at resultatløn i den offentlige sektor er forbundet med øget performance
– der heller ikke findes støtte til, at resultataflønning øger motivation – ofte tværtimod!

Der er med andre ord et tydeligt vidensspor, som vi i GL kan forfølge i vores oprustning til OK21. Det ser jeg meget frem til at arbejde videre med i indeværende og forhåbentlig også næste valgperiode, for nærværende som formand for GL’s overenskomstudvalg. Det er ikke noget tilfælde, at det lige netop er på et områdemøde for erhvervsgymnasierne, at emnet ”løn” blev behandlet i en række oplæg, herunder Bøtcher Jacobsens. Vi har jo en helt afgørende opgave i GL med at på presset ledelserne på erhvervsgymnasierne til at udmønte den lokalløn, som lærerne retteligent kan forvente, og det arbejder vi faktisk også på en handleplan for i overenskomstudvalget lige nu. Bøtcher Jacobsens foredrag understregede, at skal vi sikre os, at vi ikke får en implementering af lokalløn, som smadrer lærernes arbejdsglæde og motivation, bare fordi Finansministeriet har en komplet fejlagtig opfattelse af virkeligheden.