Jeg lærer, når jeg vejleder

Med så selvkørende pædagogikumkandidater har vejledningen i høj grad haft karakter af sparring mellem ligemænd/kvinder.

Lige i tiden er gymnasiejob.dk begyndt at summe med årets nye jobopslag. Et nyt kuld pædagogikumkandidater står til at skulle ansættes til sommer. En del vil utvivlsomt være hentet inden for egne rækker, men mange vil også komme ind i gymnasieverdenen “frisk fra fad”.

De seneste to år har jeg haft fornøjelsen af at være pædagogikumvejleder. Det har været helt fantastisk. I hvert fald for mig. Men mine kandidater har nu også givet udtryk for deres tilfredshed med oplevelsen. Jeg har været så heldig, at begge mine kandidater har haft erfaring fra foregående årsvikariater og begge formået at indtænke denne erfaring i arbejdet med den teoretiske del af pædagogikum. Det har givet anledning til mange konstruktive samtaler til vejledningsmøderne.

På vejlederkurserne får vi at vide, at vejledningen endelig ikke må få karakter af “mesterlære”. Det har der ikke været risiko for i mit tilfælde. Med så selvkørende kandidater har vejledningen i høj grad haft karakter af sparring mellem ligemænd/kvinder.

På mange måder har jeg oplevet, at vejledningsprocessen har fungeret som en slags ekstra efteruddannelsesbonus. For når kandidaterne kommer med et spørgsmål om ens praksis, noget de tumler med fra deres kurser eller måske et elevsvar, som de gerne vil vende, så er den samtale lige så lærerig for mig som for dem.

Selvom mange af os sikkert har en opfattelse af os selv som innovative og fornyende i vores undervisning, så skader det næppe at få et friskt perspektiv på sin egen praksis. “Plejer” er et begreb, som i mange fag nemt kan snige sig ind. Ikke at der er noget i vejen med at udnytte sin oparbejdede rutine og foretage vurderinger på baggrund af sin erfaring. Men en konstruktiv vinkel på sin undervisningspraksis, tror jeg, er ganske sund.

I disse konfliktfyldte tider, hvor politikerne har travlt med at skyde på lærergerningen, som den udfoldes i folkeskolen eller i gymnasiet, er det måske ekstra vigtigt at tage godt imod disse nye pædagogikumkandidater og give dem en god start. Ingen af os ved, hvordan vores fremtidige arbejdsforhold vil udarte sig, men vi kan i rollen som vejledere gøre vores til, at indgangen til gymnasieverdenen bliver så god og lærerig som muligt. Så vores kandidater er klædt på til at virke som gymnasielærere og kolleger de næste mange år.