Jeg hører bedst efter, når jeg spiller Tetris

Det er lærerens ansvar at skabe en fælles dagsorden i klasserummet, så eleverne ikke lader sig forstyrre af alt it-udstyret, mener Christine Halse. Her giver hun sine bud på den gode it-integrerende klasserumskultur.

”Jeg har det bedst med at høre efter, når jeg spiller Tetris.” Der lød spredt grinen i den august-nye 1.g.-klasse, og jeg måtte trække på smilebåndet over at være lidt i tvivl om, hvor vidt min venlige henstilling blev mødt med humor eller alvor eller bare en god gang rapkæftethed. Men hvem forstår ikke glæden over en top-fed og spritny computer – lige der foran én på bordet, midt i en dansktime!

Selvom vi måske omtaler dem som ”computergenerationen”, så er det stadig nyt for de allerfleste elever at have en bærbar eller en iPad foran sig i klassen. Her ligger hele verden tilgængelig – nyheder, jokes, mode, venner, musik…. endeløse muligheder! Og det er, som vel alle lærere og elever ved, behæftet med udfordringer at manøvrere og administrere dem alle sammen.

”Nogen gange får jeg sådan et billede af, at jeg om tyve år sidder og kigger tilbage på mine gymnasieår og må erkende, at jeg tilbragte dem på Facebook” – sådan lyder det i en elevsamtale i oktober. Det er ikke første gang klassen må erkende, at det med koncentration er en udfordring. ”SelfControl”!! DET er vejen – lyder det fra nogle af pigerne. Programmet downloades, og man kan bede det om at spærre for en række fristende hjemmesider, så der pludselig ikke kan shoppes midt i den engelske stil, eller så der ikke kan laves Spotify-playlister som afløser for fysikrapporten. Eller for den sags skyld så man ikke kan gå på Facebook fra 8.15-15.45! Ved juletid evaluerer vi: Hvordan gik det så? Har I brugt SelfControl?

”Det gik ad helvede til – jeg ku’ ikk’ ta’ mig sammen”. ”Jeg har brugt det, når jeg lavede opgaver”…. kommentarerne er mange og spredte. Det korte af det lange er (igen) at SelfControl kræver selvkontrol!

Men dermed ikke sagt, at det er elevernes eget ansvar! Efter en årrække med computere og iPads i klasserummet og med debatten om udfordringer og muligheder ved selvsamme, med mit eget kendskab til at falde i koncentrationstabshullet når jeg sidder til møde eller retter opgaver og med erfaringer fra flere årganges arbejde med 1-1-læring, – så står det stadig mere klart, at ansvaret for en fælles dagsorden i klasserummet i høj grad er mit.

Og mine bud på hvad den gode it-integrerende klasserumskultur kræver, er:

• Høj styring i forhold til hvornår computeren er åben eller lukket.
• Høj styring i forhold til hvad computeren skal bruges til.
• Variation i forhold til anvendelsen af computeren (Skrive, læse, lytte, se, søge, dele, kommunikere).
• Variation i arbejdsformer, som netop ikke inddrager computeren.
• At læreren tør slippe den klassiske jeg-har-styr-på-det-hele-rolle og lade eleverne udforske og bidrage til undervisningen ved at inddrage nye programmer og materialer.

Og det måske allervigtigste er: vedvarende i klassen at arbejde med et fokus på hvad der er god klasserumskultur, og hvad der er god it-kultur.

Og så skal jeg måske lige nævne, at det der med Tetris blev uinteressant, og at han nu går i 3.g. – og at det går meget godt med at gå i skole.