Ja til OK18 - men hvorfor?

(Tale til GL’s repræsentantskab i forbindelse med behandling af OK18-resultatet)

Hold da fast, sikken et forhandlingsforløb. Vi undgik konflikten lige på målstregen; for mon ikke afstemningen i CFU vil resultere i et samlet JA?

GL’s hovedbestyrelse anbefaler et ja til overenskomstresultatet. Det er længe siden, at en samlet hovedbestyrelse har anbefalet en overenskomstaftale. Det glæder vi os usigeligt meget over.

Enigheden sender et tydeligt og stærkt signal til vores modpart og de andre faglige organisationer, som vi jo løbende koordinerer strategier, krav og smertegrænser med. Et tydeligt, et pragmatisk handlende og et samlet GL tjener vores medlemmer bedst.

På Liste 3 vurderer vi, at det alt i alt er en fornuftig aftale, der er landet, skønt det faktisk IKKE lykkedes GL at få indfriet et eneste af vores arbejdstidskrav.

Efter en lang fase med medlemsmøder og indsamling af krav er det en lidt flad fornemmelse, at dette store arbejde ikke kunne udmøntes i et konkret resultat, men det er en pris, som det denne gang har været værd at betale i “solidaritetens tjeneste”, om man så må sige. Vi kæmpede på et overordnet plan for retten til reelle overenskomstforhandlinger og respekt for de ansatte i den offentlige sektor på tværs af fagforbund. Vi har haft et fantastisk sammenhold og samarbejde, og det vil bære os styrket frem mod OK21, hvor en ny strategi for GL i relation til AC og indsamling af krav skal lægges.

Hvad kom der så ud af anstrengelserne?
Kort sagt gav OK18 os på plussiden: Pæne lønstigninger, sikring af frokostpausen, fjernelse af privatlønsværn fra OK15 og ikke mindst afvisning af mere brug af lokalløn.

Der er dog ingen roser uden torne. En konkret negativ ændring er, at plustidsaftaler nu kan indgås uden om tillidsrepræsentanten, og som alle nok har bemærket, så kom forhandlingsfællesskabet ikke i hus med en arbejdstidsaftale på lærerområdet.

Lærernes forhandlinger endte med et konstruktivt kompromis
Lærernes forhandling har ikke direkte noget med vores forhandlingsområde at gøre, men vi gymnasielærere forstår nok folkeskolelærerne bedre end de fleste. Man kan godt få ondt i maven over, at OK18 ikke gav vores kolleger i Folkeskolen et resultat her og nu.

Hvis man trods alt skal vinkle DLF's situation positivt, så kan aftalen om en kommission med henblik på at finde bedre arbejdstidsregler frem mod 2021 vise sig at være et konstruktivt kompromis.

Vi vil følge dette arbejde nøje, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at støtte det, for der skal findes en aftale inden OK21 - ikke blot for lærernes skyld, men for at opnå tillid til både arbejdsgiver og forhandlingssystem.

Mistillid til arbejdsgivere og forhandlingssystemet
Der har de senere år ophobet sig en mistillid til vores arbejdsgivere og til forhandlingssystemet. En mistillid, som kulminerede med lærerlockouten i 13, og som fortsatte, efter at arbejdsgiver uden forhandling inddrog tre kutymefridage, gjorde forsøg på at snuppe vores frokostpause samt udførte rigeligt med spin omkring lønfest i det offentlige - ikke just befordrende for en tillidsfuld forhandling. Festen blev i øvrigt hurtigt lukket ned med offentliggørelse af et par lønsedler.

Vi stiller ikke ublu krav, men udviser samfundssind - respekter det
Vi har sammen med tusindvis af andre offentligt ansatte udvist samfundssind under finanskrisen og gjorde det både før, og også nu. Der er mistet 40 000 stillinger, uden at krav og forventninger til den offentlige service er faldet, måske tværtimod. I vores egen sektor har vi sagt farvel til mere end 1000 kolleger som følge af de politiske bestemte nedskæringer på 2% om året.

OK18 blev epokegørende på den måde, at vi denne gang skulder ved skulder kunne stå imod en meget offensiv, ja nærmest aggressiv, offentlig arbejdsgiver, som gennem Moderniseringsstyrelsen har gjort overenskomstområdet til den til enhver tid siddende regerings udgiftspolitik. Denne kamp er ikke slut endnu, men det er befriende at se, at fagbevægelsen har styrke til at sige “nok er nok”.

Vi har savnet og savner vel fortsat en arbejdsgiver, som bedriver god arbejdsgiverpolitik. Det er for fattigt, og det er ikke fair, at vi skal finde os i en arbejdsgiver, som kun har fokus på statens udgifter - og i det lange løb vil det ikke være dyrere at behandle de offentligt ansatte ordentligt, tværtimod!

Med OK18 har vi dels sagt, at vi ikke vil finansiere nedskæringerne med forringelser af vores løn- og arbejdsvilkår, og dels at det offentlige arbejdsmarked ikke skal udvikle sig til et sekunda-arbejdsmarked.

Vi vil behandles ordentligt og opleve, at der udvises respekt for vores arbejde.

Den danske model skal ændres, og Moderniseringsstyrelsen lukkes
Vi håber, at vi med OK18 har fået taget hul på en ny æra, og de første tegn på forandring fra politikernes side er dukket op. Knap var blækket tørt på OK18-aftalen, før Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen brød sin tavshed med ønsker om en fornyelse af den danske model og kritik af Moderniseringsstyrelsen. Den udmelding vækker vores glæde. Vi har ved flere lejligheder tilkendegivet, at vi ikke ønsker at begrave, men vil arbejde for at styrke og balancere den danske model - så Mette Frederiksen, vi er klar.

Lad os i samme ombæring få lukket Moderniseringsstyrelsen. Den udvikler ikke den offentlige sektor, men afvikler den gennem en snæver kontraktiv finanspolitisk tilgang.

Vi vil arbejde for, at det momentum, som vi har fået gennem opbakningen fra brede dele af befolkningen og samarbejdet på tværs af fagbevægelsen, kan bruges konstruktivt frem mod og under OK21.

Tak
De første spadestik er taget, og specielt tak for det til vores top-forhandlere Flemming Vinther og Lars Quistgaard.

Også tak til forhandlerne på de andre områder. Tak til vores modparter og sidst, men ikke mindst, tak til forligsmand Mette Christensen, som rigtig set valgte at forlænge forhandlingerne to gange, skønt det til tider så ganske sort ud.

Opsummerende mener vi, at fagbevægelsen samlet set fik et pænt resultat ved forhandlingen og mindst lige så vigtigt, at vi oplevede tilslutning til vores synspunkter fra store dele af befolkningen.

OK18 var starten, nu ser vi frem mod OK21 og et mere frugtbart forhandlingsklima.

Vi vil ikke konflikt, målet må og skal være samarbejde og resultater til gavn for alle.

 

Stine Gørup Sørensen, Burkhard Sievers, Peter Hall, Anders Frikke og Jeppe Kragelund
Medlemmer af GL's hovedbestyrelse