Hvor højt er dit e-P(doom)-tal?

I oktober måned, 2023, var jeg ude at holde mine første oplæg om kunstig intelligens (AI) i undervisningen. På forunderlig vis er det under et år efter, at jeg første gang blev opmærksom på eksistensen af ChatGPT. Det virker som flere år siden, men jeg mindes meget tydeligt, hvordan vi efter juleferien, i starten af 2023, for første gang begyndte at snakke om den nye ”plage”, der var trådt ind på scenen.

Der er løbet helt ufatteligt meget vand under broen siden den gang, og jeg har anlagt mange nye perspektiver på AI. Jeg startede, som mange andre, med at være skeptisk over for AI, men jo mere jeg har arbejdet med det, jo mindre skeptisk er jeg blevet. Ikke fordi jeg er blevet immun over for de ulemper, som AI bringer med sig, men fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor meget godt det kan gøre for vores daglige arbejde.

Jeg tager stadig elever i at snyde med AI. De får ChatGPT til at skrive deres opgave, og heldigvis er de endnu ikke blevet så gode brugere af AI, at de kan finde ud af at maskere deres forsøg på at snyde os. Så på den led er det indtil videre ret nemt for os at spotte. Men der går nok ikke lang tid, før det vil blive markant sværere for os.

Af den årsag og mange flere forstår jeg godt de undervisere, som ser AI som en fjende, hvis eneste formål er at ødelægge systemet og bringe kaos til vores verden (det er måske lidt overdramatiseret, men du ved sikkert, hvad jeg mener).

Inden for AI forskning har man et begreb, der hedder P(doom). Meget simplificeret forklaret beskriver det den risiko, vi føler for, at AI vil ende med at destruere menneskeheden. ”P” står for ”propability” (altså sandsynlighed) og ”doom” – ja, det står for undergang. Og på samme måde skal vi måske lave et begreb, der hedder e-P(doom) – altså hvor stor risikoen er for, at AI vil destruere uddannelsessystemet (jeg bruger ”e” for ”education”, for at gøre det ligeså amerikaniseret, som AI jo er generelt).

Mit e-P(doom)-tal er ikke ret højt. Jeg tror ikke på, at AI kommer til at destruere uddannelsessystemet, men der er ingen tvivl om, at AI kommer til at transformere den måde, vi underviser på. AI kommer ikke til at tage jobs fra undervisere, men undervisere, der forstår AI, bruger AI og formår at sætte sig fra af AI igen, vil helt sikkert være mere produktive end de undervisere, som stædigt modsætter sig brugen af AI.

”Stædigt” er selvfølgelig et lidt provokerende ord at bruge her, for i virkeligheden handler det jo bare om, at de, der ikke anvender AI, har et ret høj e-P(doom) tal. Og det er forståeligt, for vi vil da helt sikkert se ændringer i vores liv som undervisere.

Vi vil opleve, at rigtig mange undervisere er nødt til at omlægge deres undervisning, således at den ikke bliver så nemt påvirket af AI – den type undervisning har jeg tidligere kaldt ”NAIS” (Non-AI-Sensitiv). Samtidig vil vi opleve, at man fra højeste sted er nødt til at ændre de genrer, eleverne går til eksamen i, således at de tilgodeser den hastige udvikling, vi netop nu er vidne til inden for AI-teknologi.

Men samtidig vil vi også opleve mange undervisere, som opdager, hvor meget AI vil kunne hjælpe os i vores dagligdag. Hvordan AI vil kunne løse nogle af de trivielle opgaver, som vi bruger enormt meget tid på, uden at udbyttet for os og vores elever nødvendigvis retfærdiggør denne brugte tid. Det kan være, at man sidder med en aflevering i engelsk, hvor man skal rette den udelukkende med fokus på grammatik. Det kan også være, at man gerne vil finde 10 eksempler på matematiske problemer eller opgaver, som man kan give eleverne i et givent emne. Det kan også ske, at man desperat leder efter en film eller en tekst, som kan være brugbar i en given kontekst. Eller at man forsøger at finde på forløb til et skoleår, som sikrer, at man lever op til bekendtgørelsen.

AI kan bruges til ufatteligt mange ting i vores dagligdag, og AI er meget, meget mere end ChatGPT. Men det er også væsentligt, at hvis AI skal kunne udnyttes til alt det, den kan udnyttes til, så er vi nødt til at lære mere om AI og lære at bruge AI. Nogle elever bruger det i vid udstrækning allerede, så uanset hvor højt et e-P(doom)-tal vi hver især måtte have, er vi nødt til at acceptere, at hvis vi vil være dem, der styrer, hvordan AI bruges i uddannelsessystemet, så er vi nødt til at være dem, der tør tage styringen frem for at lade os styre.