Hvis vi skal øge afgangskravet på stx, hhx og htx…

I ungdomsuddannelsesudspillet ”Flere i gymnasiet” adresserer regeringen de to grundlæggende problemer, som området har i dag.

For det første, at der mangler en uddannelse til mindst en tredjedel af de unge, hvor man både kan ”gå i gymnasiet” og samtidig modtage en undervisning, der fremstår relevant og tilgængelig for disse unge. Regeringen imødekommer dette ved oprettelsen af den nye epx-uddannelse.

For det andet, at der er brug for at hæve det faglige niveau på de 3-årige gymnasiale uddannelser, som først og fremmest er kendetegnet ved et akademisk indhold. Regeringen nævner dette, men adresserer det i hovedsagen kun ved skærpede adgangskrav, hvilket gør diskussionen vanskelig.

Diskussionen af det sidste bør jo rettelig starte, ikke med adgangskravene, men med afgangskravene. Hvad kræver vi egentlig af elever, for at de kan få en stx-, hhx- eller htx-eksamen. Er de elever, som består med et snit på 02 i dag, rent faktisk på et niveau, der bør bestå?

Da jeg blev student for 25 år siden, var forestillingen, at en studentereksamen gav adgang til alle videregående uddannelser, uanset gennemsnit. Hvis man ikke kunne komme ind på et studium, var det alene, fordi pladserne var fyldt op af folk med et højere snit, men principielt var man egnet.

Sådan er det ikke i dag. Universiteterne i København og Aarhus har på næsten alle uddannelser indført et generelt krav om et snit på 6,0 i studentereksamen for optag via kvote 1. Andre steder, f.eks. på SDU i Odense, sættes tilsvarende grænser for de enkelte studier, ofte krav om mellem 5,0 og 7,0, enten i hele eksamen eller i specifikke fag.

Dermed siger universiteterne jo iskoldt til os, at en ganske betragtelig del af dem, vi har placeret en rød eller blå hue på hovedet af, ikke automatisk kan regnes for dygtige nok til at starte på en lang videregående uddannelse. I stedet henvises de til universitetets egne optagelsesprøver på kvote 2.

Det burde have udløst et ramaskrig i hele vores sektor, at en studentereksamen slet ikke er så studieforberedende, som vi gik og troede. Og det burde for længst have udløst en debat af, om afgangskravet fra stx, hhx og htx ikke er sat for lavt.

Hvis den klassiske studentereksamen skal leve op til sit formål, burde man faktisk flytte bestågrænsen til et gennemsnit på 6,0, for det er tilsyneladende betingelsen for at være kvalificeret til at kunne søge ind på alle videregående uddannelser.

I praksis burde man nok snarer flytte det faglige niveau, så eksempelvis en samlet præstation, der i dag udløser et snit på 6,0, fremover udløser et snit på 2,0, og dermed også løfte kravene til topkaraktererne 10 og 12 betragteligt. Det ville være ganske sundt for kvaliteten af undervisningen, ikke mindst blandt de dygtigste elever, som vi i dag svigter ved slet ikke at udfordre nok.

Hvis vi gør dette – øger afgangskravene på stx, hhx og htx, så må vi også nødvendigvis gøre mindst én af følgende tre ting:

1) Hæve adgangskravet, så færre starter på disse uddannelser.

2) Afbryde uddannelsesforløbet undervejs for flere elever, som er startet.

3) Lade flere elever dumpe til sidst, efter at have brugt 3 år på forsøget.

Regeringen foreslår, at man gør det første ved at sætte et adgangskrav til stx og hhx på 6,0. En udbredt kritik af dette er, at det er den rette vej at gå, men at grænsen er sat for lavt. Denne position er dog ikke så udbredt blandt kritikerne internt i vores sektor.

GL og andre kritikere fra sektoren taler generelt om ikke at begrænse unges adgang til de uddannelser, de selv ønsker at prøve kræfter med. Den tankegang er jeg egentlig enig i, men man skylder jo at forholde sig til, hvad der så skal ske med de mange elever, der ikke kan klare kravene.

At lade f.eks. 20% af en ungdomsårgang gå 3 år på stx eller hhx for så ikke at bestå til sidst, er helt sikkert ikke nogen attraktiv vej at gå, hverken samfundsøkonomisk eller for den enkelte.

En model, der flugter med mellemvejen, nævnt som nummer 2 ovenfor, kunne være egentlige stopprøver, f.eks. efter 1.g. Lad alle, der består folkeskolen starte (eller alle med et snit på 4,0, eller…), men stop dem, der ikke kan honorere det høje gymnasiale niveau efter 1.g.

Man kunne forestille sig, at de 3-årige uddannelser startede med et basisår (tør man sige ”grundforløb”), hvor der var en fælles kerne af fag. F.eks. dansk, engelsk, 2. fremmedsprog og matematik, alle på C-niveau, sammen med profilfag afhængigt af valgt indgang. Jeg vil foreslå en hhx-indgang og en stx-indgang opdelt i matematisk og sproglig, som det var kendt for 20+ år siden. Ved afslutningen af 1.g deltager alle i en national skriftlig eksamen i de centrale fællesfag.

Oven på basisåret kan man så bygge 2-årige matematiske, sproglige, tekniske og merkantile studieretninger, men der kræves beståede 1.g-eksamener (evt. med et vist karakterniveau), for at komme ind. F.eks. skal man bestå matematik, for at komme videre på en matematisk studieretning og 2. fremmedsprog for at komme videre på en sproglig.

De, som ikke består til videre adgang til de sidste 2 år af en 3-årig gymnasial uddannelse, skal så kunne tage sit 1. år med over på en epx-uddannelse og afslutte denne med 1-2½ års yderligere undervisning, som beskrevet i regeringens udspil.