Hvem har ansvar for pauser?

Et af de spændende oplæg på årets arbejdsmiljøseminar arrangeret af GL og Danske Gymnasier var Pia Hauges ”Pause Power – sådan får vi kvalitet i arbejdet og energi til livet”.

I virkeligheden er det lidt banalt. Pauser giver mere energi, bedre koncentration, man træffer bedre beslutninger, bliver mindre stresset og får større kreativitet. Det kommer nok ikke bag på nogen – men Pia Hauge underbyggede det med forskellige videnskabelige undersøgelser. Hvorfor er det så, vi tit glemmer at holde pause?

Hvis ledelsen går op i, at lærerne udfører deres arbejde i en ordentlig kvalitet, er det vigtigt, at de sørger for at tilrettelægge arbejdet, så der er tid til pauser. Et sted det kan have fatale konsekvenser, hvis arbejdet ikke udføres i en ordentlig kvalitet, er som flyveleder, og Pia Hauge fortalte, at en flyveleder i Københavns Lufthavn arbejder en time ad gangen for derefter at holde en halv times pause. Jeg kom til at tænke på, at når jeg underviser to eller tre moduler i streg, kommer det tit til at føles, som om de moduler hænger sammen. Efter det ene modul skal der snakkes med et par elever, der skal fjernes lidt skrald og et par stole skal sættes op. På lærerværelset skal man lige koordinere et eller andet med en kollega, og så skal der printes noget ud til næste modul. Konsekvensen for den næste klasse er, at man møder dem med mindre energi og mindre lyst til at skabe relationer til dem.

Måske kunne det være en idé at lave et skema, hvor man aldrig underviser to moduler i streg? Det vil give en mere fragmenteret hverdag som underviser, men man ville have tid til alle de småting, der skal ordnes efter et modul, og samtidig kunne nå at holde pause. Derefter har man mindre sammenhængende tid til at fordybe sig i en opgave, men til gengæld ville man så kunne gå til den med en frisk hjerne efter en god pause.

Jeg ved, at mange sikkert vil foretrække at undervise dagens moduler efter hinanden, så man fx underviser om formiddagen og så har resten af dagen til at fordybe sig i at planlægge undervisning eller rette opgaver. Men nogen kan sikkert også nikke genkendende til, at man efter undervisningen er så drænet for energi eller mangler gode ideer, at man aldrig rigtig kommer i gang med de opgaver, man havde planlagt at fordybe sig i.

Ledelsen kan understøtte lærerne i at holde pauser ved at sørge for en jævn arbejdsbelastning hen over skoleåret, så man ikke får perioder, hvor folk ”kommer til” at springe pauserne over. Det er også vigtigt, at man som ledelse signalerer, at det ikke bare er i orden, at der holdes pauser, men at man forventer, at de ansatte sørger for at holde gode pauser, da det har betydning for kvaliteten i det arbejde, der udføres. Det kræver bl.a., at der er gode pauserum, og at der ikke bliver planlagt møder i pauserne, heller ikke de der spontane kan-vi-ikke-lige-snakke-om-det-over-en-kop-kaffe-i-pausen-møder.

Nogen kommer måske til at springe pausen over i perioder, hvor de har travlt. Men man kan også være nervøs for, hvilke signaler det sender, hvis man har tid til pauser. I undersøgelsen ”Gymnasielærernes arbejdsliv under lup – arbejdsglæde, frustrationer & tanker om fremtiden” beskrives det, hvordan nogle er nervøse for at signalere, at man har luft i skemaet. Man kan være nervøs for, at der kommer en forbi og tænker: ”Nu sidder Jytte igen og stirrer dumt ud i luften og drikker kaffe, hun må da lige kunne tage en ekstra SRP”. Det kan selvfølgelig mest være nogle tanker, der er inde i en selv, men for at undgå dem, er det vigtigt, hvordan man italesætter pauser både fra ledelsens og kollegaers side som noget, der er godt, og som noget, man prioriterer.