Hvad sker der med din elev, når hun er droppet ud?

I studievejledningerne på VUC’erne er det højsæson for indskrivning. Mange af dem, vi taler med, går på gymnasiet, og de vil af flere grunde gerne stoppe. For os er det business as usual, men for de unge mennesker er det en vild situation. Det er der flere grunde til, og jeg vil her fortælle, hvorfor det er verdens bedste idé at begynde på et VUC og tage en hf. Og hvorfor det sommetider er den dårligste idé.

Din elev i 2. g er almindelig begavet, laver sine ting og har det ok med vennerne, men han kan ikke komme nok til timerne. Måske fordi hans mor er syg, hans søster har anoreksi eller han har en kronisk sygdom, der giver for meget fravær. Han trænger til at komme til hægterne og til at forstå, at han nok skal få en gymnasial uddannelse. Hvis det, der kommer i vejen, er det hjemlige eller en kronisk sygdom (Krohns, dårlige nyrer eller hjerte, gigt, sklerose eller andet), så er det helt oplagt, at han kommer på et VUC. Han kan tage fagene i et andet tempo, læse noget online og i det hele taget få et skema, der passer til en hverdag med forhindringer.

Et andet scenarie, hvor en hf enkeltfag er oplagt, er der, hvor din elev er blevet syg af stress. Vi har mange kursister, der lider af forfærdelige psykiske belastninger, fordi vi lever i en tid med højt pres på børn og unge. Jeg synes, det er skønt, når et ungt menneske kan gå igennem en gymnasietid med op- og nedture og et gennemsnit, der viser en vej. Det giver altså noget til selvværdet. Men hvis kampen bliver for hård og omkostningerne for store, så skal stikket trækkes. En voksen skal støtte, så det unge menneske kan tage en pause. Den voksne er måske vejlederen på gymnasiet, måske en lærer. Den pause er nemlig ikke farlig. Glem de gamle dogmer om ledighed som roden til det onde og om at komme op på hesten NU. En pause er noget, der giver ro, og når den slutter, kan man komme på hf.

Jeg har holdt mit snit åbent, siger det unge menneske til mig, og jeg sukker. For det betyder, at hun ikke har været til en af sine sidste eksaminer og derfor ikke bliver student med de andre fra klassen. Desværre har en del misforstået, hvad det har af konsekvenser. De tror, at de kan tage det sidste fag på et VUC kombineret med et fag, hvor karakteren ikke er så god, for så at lukke deres stx. Det kan de jo ikke, og de bliver forbavsede, når de finder ud af, at de skal have flere fag, fordi de nu skal have en hf. Teknisk kan det sagtens lade sig gøre, men på det menneskelige plan er det sommetider sørgeligt. For de fleste, der er i en situation, hvor gennemsnittet ikke bliver højt nok, er skoletrætte. De har kæmpet med 02 og 4 i fagene, haft fravær og nu har de så fået en idé (plantet af en storebror), der kun er god på papiret. Deres kamp for en hf kan godt vindes, og vi får mange igennem, men deres skoleår bliver bare ikke så gode, som de bør være. Deres motivation er så ydrestyret, at det ikke bliver helt godt.

Så second change-systemet virker. VUC’erne griber dem, der dropper ud af gymnasierne, og vi er gode til det. De fag, der er afsluttede, kan meriteres (især fag fra stx), og vi bygger videre til en hf ovenpå de niveauer, hvor det giver mening. Hvis man er næsten færdig med 3. g, så tager det som regel et år at få en hf. Så står du med en elev, der ikke trives, og hvor du tænker, at han eller hun skal have en chance mere i en voksen tilgang, så hjælp med at kontakte et VUC, så en hf kan komme i hus.