Hvad skal eleverne egentlig med it?

Nej, det er ikke det, der er spørgsmålet. Det er derimod, hvad eleverne skal kunne med it, når de får studenterhuen på.
I hvilken grad skal it-kompetencer være en del af den almendannelse, vi skal hjælpe dem med at tilegne sig? Og hvilke it-kompetencer er vigtige?

I lærerteamet om min 1.g-klasse arbejder vi med at udvikle en it-didaktisk progressionsplan. Vi har opstillet en række mål for, hvilke it-kompetencer vi vil arbejde med i løbet af de tre år. Listen er ret lang, og jeg vil løbende skrive om, hvordan den udvikler sig.

Indtil videre har vi besluttet at tage fat på følgende kompetencer i grundforløbet:

  • at kunne søge information på nettet på en kritisk og kvalificeret måde
  • at forstå forskellen mellem inspiration eller hjælp og plagiat fra nettet
  • at kunne regulere egen brug af it i undervisningen
  • at kunne læse og tage noter på en hensigtsmæssig måde på skærm
  • at kunne samarbejde om at fremstille produkter
  • at kunne tage imod og anvende konstruktivt feedback på produkter
  • at kunne give konstruktivt feedback på andres produkter

De to første punkter, der handler om at kunne søge information, uden at det bliver plagiat, mener jeg er rigtig vigtige at få fat på fra starten af grundforløbet. Jeg så flere studentervogne med påskrifter a la ”Tak til studienet for tre lette år” i sommers, og jeg tror, at vi undervurderer problematikken.

Mange gange handler det nok om, at eleverne ikke er opmærksomme på vores forventninger til, hvordan de omgås kilder og inspiration. De er måske ikke bevidste om, at de plagierer, når de sætter forskellige udklip fra hjemmesider og gamle opgavebesvarelser sammen og omskriver lidt. De er ret dygtige til denne mosaik-kompetence, men det er nok ikke den kompetence, vi har til hensigt, at de skal tilegne sig, og det er i hvert fald ikke den, der eksamineres i ved skoleårets slutning.
Vi tager fat i denne problemstilling i forbindelse med den afsluttende nv-opgave, hvor manglende kildehenvisninger og ukritiske lån fra nettet tidligere har været et genkommende problem.

Reguleringen af egen brug af it i undervisningen har vi været igennem i multitaskingforløbet, der blev beskrevet i et tidligere indlæg.
Ligeså har vi været igennem den hensigtsmæssige skærmlæsning. Begge dele følger vi op på, lige inden grundforløbet slutter (til efterårsferien i vores tilfælde) og igen i studieretningsforløbet.

Det at kunne fremstille produkter sammen er efter min mening også vigtigt at tage fat på i grundforløbet. Det er det, fordi eleverne undervejs i processen får diskuteret det faglige stof på en dybere måde i grupper, end hvis de sad alene med produkterne. En del af formålet med gruppeprodukter i mine timer er faktisk, at eleverne får trænet det mundtlige fagsprog, mens de diskuterer med hinanden, hvad der skal stå i opgaven. Og i selve opgaveskrivningen trænes skriftligheden.

I forlængelse af gruppeprodukterne er eleverne også godt i gang med at lære at give og få feedback.
Min erfaring er, at eleverne får bedre tekstanalytiske kompetencer af at læse og kommentere hinandens opgaver. De bliver dygtigere til at gennemskue genrekrav, til at anvende analytiske begreber og til at formulere sig, når de ser andre måder at besvare opgaver på. Til gengæld kræver det en hel del erfaring at lære dem at give hinanden feedback på en konstruktiv måde, så de ikke bare klapper hinanden på skuldrene, men faktisk hjælper hinanden til at blive bedre.

Vi holder selvfølgelig ikke op med at have fokus på disse kompetencer efter grundforløbet. Vores mål er, at vi får lagt at godt og stabilt fundament hos eleverne, som vi kan bygge videre på i studieretningsforløbet.