Hvad er sprog?

Hvorfor lære tysk, når man bare kan tale engelsk? Svarene er mange, og ord som ‘erhvervsliv’ og ‘dannelse’ danser gennem argumenterne. Men sprog er mere end det. 

Ja, sprog er kommunikation. Det siger sig selv: Jo flere sprog man kan, des flere sprog kan man kommunikere på, og des bedre man kan et sprog, des bedre kan man kommunikere. Den pointe er der ikke mange, der vil betvivle.

En tilføjelse er, at jo flere sprog du kan, des bedre kan du også blive til at kommunikere på hvert af disse sprog – inklusiv dit modersmål. Det gør du, fordi du, måske uden at vide det, får en større sproglig forståelse.

Det forudsætter måske en vis refleksion. Hvis du blot meningsløst stjæler ord og udtryk fra fremmedsproget, fordi det ‘lyder sejere’, bliver du ikke klogere eller skarpere. Så bliver du sådan en type, der laller rundt og siger ting som ‘Det, som det hele kommer ned til, er…’ eller ‘I enden af dagen er vi alle rollemodeller’. Men muligheden, forudsætningen, er der – og et fokus på den sproglige bevidsthed og den sproglige nysgerrighed i fremmedsprogundervisningen kan hjælpe dig på vej. Fremmedsprogsundervisning giver altså bedre kommunikationsmuligheder på (alle) andre sprog, ikke kun det, der netop undervises i. Det skal man have med, når man taler om sprog som kommunikation.

Sprog er også kultur. Det er vist heller ingen statshemmelighed. Dels giver sproget dig adgang til en anden kultur, dels giver sprogundervisningen dig indsigt i andre tankebaner end dem, du kender. Tekster på fremmedsprog er anderledes end dit modersmåls tekster, alene fordi de er skrevet på fremmedsprog. Vi tænker anderledes, når vi tænker på andre sprog. Vi forstår andre ting, fordi ordene og systemet er anderledes. Og jo flere sprog du møder, des flere forskellige normer og værdier bliver du bekendt med. Selv hvis du ikke beskæftiger dig dybdegående med det ukendte sprog efter undervisningens ophør, og selv hvis kommunikationsmulighederne forbliver begrænsede, er fremmedsprogsundervisningen værdifuld: Den kulturelle forståelse glemmer du nemlig ikke, selvom du måske glemmer kasserollebøjningen. Den indlejres i din person, dine begreber, i dit udsyn og i din indsigt. 

Derfor er sprog også dannelse.

Sprog er også viden. Vi kan ikke tale, læse, studere eller bare tænke uden at gøre det gennem et sprog. Jo stærkere det førfaglige sprog er, des stærkere bliver det faglige sprog, og des nemmere erhverves det. Derudover kan man sige, at jo flere sprog vi kender til, des mere viden har vi adgang til. To plus to er muligvis fire på tværs af landegrænser. Lysets hastighed er måske den samme, uanset hvilket sprog man taler om den i. Men vi undersøger, analyserer og fortolker verden gennem sproget. Vores verdensopfattelse er bygget på ord. Det betyder noget, hvordan vi omtaler mennesker. Det betyder noget, hvilke kategorier vi inddeler naturen i, og hvordan vi omtaler naturen og dens såkaldte love (sic!). Det er afgørende, hvordan vi taler om de undersøgelser, vi laver. Det er afgørende for vores kundskaber, om vi siger ‘terrorist’ eller ‘frihedskæmper’; om vi siger ‘et legemes masse’ eller ‘en masses legeme’; om vi bruger ord som ‘formål’ eller ‘årsag og virkning’, eller om vi taler om ‘tilfældigheder’.

Kendskab til flere sprog er kendskab til flere forståelseshorisonter. Det er vigtigt at forstå.

Sprog er nemlig i sidste ende erkendelse. Sproget er den linse, vi observerer verden gennem – eksternt og internt. Vi tænker i sprog, vi drømmer i sprog, vi lærer i sprog, vi arbejder i sprog, vi udforsker i sprog. Vi danner os selv og vores omgivelser i sprog. Jo mere sprog vi har kendskab til, des skarpere bliver linsen.

Bemærk formuleringen ‘kendskab til’: Det er ikke en forudsætning for noget som helst, at man skal kunne et sprog flydende – og derfor ikke et argument, at man ‘hellere vil bruge engelsk’, som man er ‘bedre til’. Mindre kan også gøre det. Du behøver ikke at kunne sprogene godt for at blive skarpere. Et lille møde med andre sprog giver dig en lille indsigt – men dog en indsigt. 

Hvis man tror, sprog alene handler om at kunne kommunikere med andre, der taler netop det sprog, så har man selvfølgelig svært ved at se, at tysk og andre små sprog har deres berettigelse, når ‘alle nu kan engelsk’. Men kernen er:

Sprog er ikke bare noget, vi gør. Sprog er noget, vi er. Jo flere sprog vi møder, des mere er vi. Des bedre forstår vi – verden, hinanden og os selv.