Hvad blev der af ‘ansvar for egen læring’?

Vi synes, vi ser en meget uheldig udvikling i hele undervisningsfilosofien, når det bliver lærerens ansvar at holde de unge væk fra spil og sociale medier i timerne. Efter at have læst artiklen ”Her kan eleverne ikke gemme sig” i maj-udgaven af Gymnasieskolen, kunne en gymnasieelev som jeg ikke andet end undres over dem udelukkende positive omtale af den ny undervisningsform, hvor læreren kan overvåge elevernes skærme på sin egen computer. Bevægegrunden bag formen er sikkert meget reel: At nutidens gymnasieelever ikke kan holde sig fra ikke-skolerelevante sider og dermed går glip af vigtig viden fra undervisningen. Jeg er selv en af gymnasieeleverne og oplever fænomenet dagligt, men jeg mener, at læreren skyder sig selv i foden ved at tage ansvaret fra eleverne.

Idéen med lærerovervåget undervisning er sådan set god nok, og den får sikkert eleverne til at være mere fokuseret i timerne, men det ødelægger en af gymnasiets vigtigste opgaver – nemlig at lære eleverne at tage ansvar for egen læring. Hvis ikke eleverne selv lærer at tage dette ansvar i gymnasiet, flytter vi blot problemet videre op i uddannelsessystemet. Vores universiteter er i dag bygget op omkring, at de studerende selv er ansvarlige for deres studier, og denne tillid synes jeg er noget af det mest fantastiske ved de danske videregående uddannelse – noget vi virkelig skal værne om.

Jeg, hvis hele omgangskreds er gymnasieelever, er overbevist om, at ser læreren sine elever som fornuftige, unge mennesker og får italesat vigtigheden af ’ansvar for egen læring’, er lærerovervåget undervisning slet ikke så nødvendigt. Vi elever er nødt til at lære, at vi selv er ansvarlig for at tilegne os viden, for hvis vi ikke lærer det i gymnasiet, hvordan skal vi så nogensinde kunne varetage et ansvarstungt studie eller job?