Gymnasiernes klimaansvar rimer på demokratisk dannelse

Lige inden valget blev udskrevet talte en gruppe gymnasieelever for politikerne i Folketingets transportudvalg. Eleverne kræver bedre mulighed for at rejse mere klimaansvarligt på studietur.
De vil gerne droppe flyrejsen til fordel for den mere besværlige og dyrere togrejse.
I den samme uge afgav Merete Riisagers råd for demokratisk dannelse deres anbefalinger til, hvordan demokratisk dannelse styrkes i gymnasiet. Rådets anbefalinger ser ud til at have taget farve af dets kulørte besøg på Ørestad Gymnasium – og anbefalingerne synes nødlandet som en
række råd om, hvordan man skal tage imod gæster udefra. Men styrket demokratisk dannelse skal være mere end blot Emma Gad for gymnasieelever. Vi foreslår derfor at sætte klimaansvarlighed i centrum for denne generations demokratiske dannelse.
Elevernes foretræde i Folketinget var resultat af ihærdigt arbejde for en sag, eleverne finder vigtig. Historien er et eksempel på, hvordan elever stiller krav til det skolefællesskab, de dagligt er en del af. Og det er især et forbilledligt eksempel på, hvordan udvekslingen mellem skolens lille
demokrati og samfundets store virker i praksis.

Ubesvarede klimaspørgsmål er netop med til at udfordre demokratiet. Hvis ikke de unges bekymring bliver hørt og deres idéer taget alvorligt, bliver klimaaktivisme sandsynligvis ophav til udemokratisk ageren. Børn og unge stiller i dag krav til deres forældre om at ændre forbrug, rejsevaner og skære ned i kødforbruget. De samme krav lander naturligt nok også på det gymnasium, hvor mange danske unge har deres dagligdag. Selvom der skolestrejkes, er det i høj grad dialogen, de unge forsøger med, og så vi må vise de unge, at vi lytter – og at det nytter. Og hvordan viser vi de unge det? Det gør vi allerbedst ved at gøre gymnasiet til et handlefælleskab.

Gymnasieskolen er et minisamfund, der rummer diversitet ligesom samfundet udenfor. De andre elever er rundet af forskellige livsforhold, som kan give nuancer og skabe debat. Netop forståelsen for andres livssituation er helt afgørende, når man skal danne sig meninger, træffe beslutninger og handle. Derfor skal vi sikre, at der på alle gymnasier skabes en levende dialog mellem de unge, deres lærere og gymnasiets ledelse om klimaansvarlighed i det nære og i det fjerne. Det er ikke nok at undervise i klimaspørgsmål og tro, at eleverne danner sig holdninger, de senere i livet vil handle på. Den gode dialog kræver fælles erfaringer at diskutere ud fra og medinddragelse i beslutninger om fx gymnasiets liv, drift og prioriteringer.
Studieturen er et glimrende eksempel. At ville rejse bæredygtigt på studierejser gør klimaspørgsmålet konkret i de unges verden. Sagen viser også kompleksiteten i at handle grønt, de mange hensyn, der skal under betragtning – og giver samtidig eleverne mulighed for at gå ad demokratiets stier ved at tage initiativ, der hvor de brænder for sagen.

Skoler er arnested for den demokratiske dialog og den fælles handlen, og det bliver endnu stærkere, når vi breder dialogerne ud og danner netværk på tværs af uddannelsesformer og niveauer. Blandt folkeskoler og gymnasieskoler i Valby har vi derfor dannet Thunberg-netværket, hvor forskellige skoletyper arbejder sammen om bæredygtighed. Som netværk bliver vi et større fælleskab, der i konkrete sager kan tale med mere vægt. Vi er også hinandens ressourcer i at få ting til at lykkes. Det gælder fx når man på skolerne vil spise mere grønt og samarbejder med en kokkeskole, eller når en folkeskole opfordrer eleverne til at cykle til skole – og tilbyder følgeskab med en cykelven fra gymnasiet.

Der er et kæmpe demokratisk potentiale i at danne handlende fælleskaber, hvor unge engageres om de dagsordener, de er allermest optagede af. Skal vi lykkes med det i uddannelsesverdenen, kræver det større ambitioner hos den kommende undervisningsminister, end blot at formane om god tone. En kommende Undervisningsminister skal bringe klimaspørgsmålet frem som en væsentlig dimension i den demokratiske samtale på skolerne – og også meget gerne støtte, at skoler danner netværk og samarbejder om klimaansvarlighed.
Indtil en kommende minister tager fat, opfordrer vi til, at man selv går i gang på skolerne. Klimakrisen er alarmerende og bæredygtighed en foruroligende, lavthængende frugt; et oplagt omdrejningspunkt i styrkelsen af den demokratiske dialog. De unge, der skal overtage problemerne, må ikke blive ladt alene med deres sitrende frustration. Lad os byde dem indenfor i fællesskabet til demokratisk dialog.

Anders Pors, uddannelsesleder, Sankt Annæ Gymnasium
Mads Strarup, vicerektor, Københavns Åbne Gymnasium