Gymnasier er underrepræsenteret i erhvervsskolers bestyrelser

Hver tredje ung på erhvervsskolerne er gymnasieelev. Men bestyrelserne er domineret af parter, der er udpeget for at pleje erhvervsuddannelsernes interesser. Det bør laves om, mener flere.

Tallene lyver ikke. Der er en massiv skævhed i forholdet mellem andelen af gymnasieelever på landets største erhvervsskoler og andelen af gymnasie-relaterede bestyrelsesmedlemmer på selvsamme erhvervsskoler.

Gymnasieskolen har indhentet tal fra Danmarks Statistik, der viser, at gymnasieeleverne udgør en tredjedel af den samlede elevmasse på de erhvervsskoler, der udbyder gymnasiale uddannelser.

Men gymnasierne er voldsomt underrepræsenteret i bestyrelserne. Gymnasieskolen har kortlagt bestyrelsessammensætningen på 10 tilfældigt udvalgte erhvervsskoler, der udbyder gymnasiale retning. De undersøgte skoler har i alt 124 bestyrelsesmedlemmer, men kun 11 af dem er direkte eller indirekte udpeget på grund af deres kompetencer i forhold til erhvervsgymnasierne. Det drejer sig om syv gymnasielærere, tre repræsentanter for aftagerskolerne og ét politisk udpeget bestyrelsesmedlem.

Arbejdsmarkedets parter, altså repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger, sidder tungt på bestyrelserne. 70 af de 124 pladser er således optaget af dem. Det er først og fremmest parter, der ansætter eller organiserer uddannede fra erhvervsuddannelserne, ikke de gymnasiale uddannelser.

“Rigtigt meget af tiden bliver brugt på erhvervsuddannelserne”
En af dem, der oplever den skæve sammensætning af bestyrelserne til hverdag, er Birgit Jensen Hamming, der er medarbejderrepræsentant i bestyrelsen på erhvervsskolen TEC.

Jeg ville ønske, at der sad nogle med grundskoleerfaring og nogle, der er tættere på skoledrift og gymnasieverdenen.

Birgit Jensen Hamming, bestyrelsesmedlem
TEC

“Det betyder, at rigtigt meget af tiden bliver brugt på erhvervsuddannelserne. Det er dét, vi bruger tid på og taler om. Detaljeringsgraden i vores snakke om EUD og AMU er meget højere end vores snakke om gymnasiet,” siger hun og uddyber:

”Gymnasieeleverne udgør en tredjedel af vores skole, men kun 2 af vores 14 bestyrelsesmedlemmer er relateret til gymnasiet. Vi har heldigvis vores gymnasiedirektør, som er en del af direktionen, siddende med til møderne, og det er rigtigt godt.”

Det er Birgit Jensen Hammings oplevelse, at især arbejdsmarkedets parters repræsentanter fylder meget i bestyrelsen:

“Vi snakkede om bestyrelsessammensætningen for nylig. Det var ret fedt, at direktøren tog det op. Han foreslog at arbejdsmarkedets parter hver kun havde tre pladser i stedet for fire, så der var plads til flere selvsupplerede bestyrelsesmedlemmer. Det kunne for eksempel være nogle, der ved noget om grøn omstilling. Men det var parterne ikke interessede i, de ville ikke afgive magt,” siger hun og tilføjer: 

“Jeg ville ønske, at der sad nogle med grundskoleerfaring og nogle, der er tættere på skoledrift og gymnasieverdenen.”

Læs mere om Birgit Jensen Hammings erfaringer fra bestyrelsesarbejdet her: Kursus gjorde Birgit klar til at sige bestyrelsen imod  

Nogle erhvervsskoler anvender deres gymnasieafdelinger som malkekvæg. 

Jesper Breining, bestyrelsesmedlem
College360

Samme melding kommer fra Jesper Breining, der er medarbejderudpeget bestyrelsesmedlem på erhvervsskolen College360.

“Vi kan lige så godt sige det, som det er: Bestyrelsesmedlemmer, der selv har en erhvervsuddannelse, og som for manges vedkommende ikke har kendskab til gymnasiet endsige de videregående uddannelse, har ikke blik for gymnasieafdelingernes interesse. Det samme gælder omvendt: Jeg har som bestyrelsesmedlem svært ved at udtale mig kvalificeret om, hvor mange og hvordan vi uddanner tømrere eller køkkenassistenter på min skole. De bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af industriens og erhvervslivets brancheorganisationer, prioriterer naturligt nok tømrer- eller auto-uddannelserne, fordi de leder ind i deres egen fødekæde,” siger Jesper Breining, der understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om erfaringer fra egen skole. 

Han mener, at erhvervsgymnasierne bliver udnyttet økonomisk:

“Det kan lyde hårdt, men nogle erhvervsskoler anvender deres gymnasieafdelinger som malkekvæg. Taksametermidler, der er tiltænkt afholdelse af gymnasieundervisningen, og som burde gå til materialer, bygningsmæssige rammer og lærertid, bliver brugt til andre formål. Med UVMs tal kan vi dokumentere, at erhvervsgymnasierne kun får lov til at anvende 98 procent af deres uddannelsestilskud til det formål, de er tiltænkt, nemlig gymnasieundervisning.”

Derfor mener Jesper Breining, at bestyrelsessammensætningen på erhvervsskolerne fremover bør ændres:

“I løbet af de seneste 10-15 år har gymnasieafdelingerne leveret en stigende del af erhvervsskolernes økonomi og elevgrundlag. Bestyrelsesreglerne skal opdateres, så de er i trit med tiden.”