Gymnasielærere har ikke ens vilkår

På Gymnasieskolen.dk kunne man d. 6 januar læse artiklen ”GL vil involvere lærere i at skabe bedre arbejdsforhold”.
Her kan man læse, at GL har indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Deltagerdanmark. I artiklen taler Tomas Kepler og konsulenten Rune Baastrup om, hvor GL skal lægge sine kræfter. Alt det er sådan set fint, men til sidst i artiklen er Rune Baastrup citeret for at sige: “På trods af at gymnasielærerne har nogenlunde ens vilkår, er der stor forskel på, hvor godt de føler, de samarbejder med ledelsen, hvordan deres dagligdag fungerer, og hvor meget tid de har til at levere god undervisning.”

Her har vi den centrale problematik. Gymnasielærerne har ikke nogenlunde ens vilkår. Vores kolleger på HHX, HTX og EUX står over for en lang række vilkår som adskiller sig fra STX, HF og VUC.

Lokalløn
Der er for det første en central forskel i andelen af lokalløn. På STX er det i gennemsnit 10% af lønsummen som gives oveni som lokalløn. På HHX, HTX og EUX er det under 5% af lønsummen, som gives i lokalløn. Forskellen kan belyses med følgende eksempel:

  1. Hvis en STX afdeling har ca. 50 medarbejdere som tilsammen har en lønsum på 23.000.000 kr. vil de på en STX skole få i gennemsnit få 2.300.000 kr. i lokalløn til fordeling om året. Det er i gennemsnit 3.833 kr. om måneden pr. person. 
  2. En lignende HHX, HTX og EUX afdeling vil få 1.150.000 kr. i lokalløn til fordeling om året. Det er i gennemsnit 1.917 kr. om måneden pr. person. 
  3. I dette eksempel får en STX underviser i gennemsnit 1.916 kr. mere om måneden eller 22.992 kr. mere om året end en HHX, HTX eller EUX underviser.

Overenskomst
HHX, HTX og EUX er på en AC-overenskomst, hvilket betyder, at skolerne ikke er bundet af forvaltningsloven, som grundlæggende har til formål at sikre, at sagerne behandles korrekt, således at afgørelserne er rigtige. Det kan give os en kæmpe ulempe i personsager, som fx sager om uretmæssige fyringer.

Struktur, kultur og økonomi
Sammensætningen af bestyrelserne er ofte uhensigtsmæssige og består af arbejdsmarkedsparter med repræsentanter fra Dansk Byggeri, Dansk Industri, 3F, HK osv. Der er ofte ikke selvsuppleret med repræsentanter fra universitetet eller akademierne. Træffer sådanne bestyrelser de bedste beslutninger på vegne af gymnasiale uddannelser som HHX, HTX og EUX?

Kulturen på de store skoler med en bestyrelse rettet mod faglige uddannelser vil også ofte tillade mindre grad af ytringsfrihed, åbenhed og involvering af medarbejderne.

For tiden vil HHX, HTX og EUX uddannelserne måske have et overskud, som ikke benyttes på afdelingen med går over til fællesudgifterne for de faglige uddannelser på det store skoler.  

Hvem taler for os?
Gymnasieskolens Lærerforening har ikke ordenligt fokus på det faktum, at 17% af deres medlemmer er på HHX, HTX og EUX og har dårligere vilkår en resten af deres medlemmer. Det er ikke en fagforenings eneste opgave, at fremme flertallets vilkår, det er nærmere flertallets opgave, at sikre mindretallets vilkår. Hvem taler egentlig for os?