På Gymnasieskolen.dk kunne man d. 6 januar læse artiklen ”GL vil involvere lærere i at skabe bedre arbejdsforhold”.
Her kan man læse, at GL har indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Deltagerdanmark. I artiklen taler Tomas Kepler og konsulenten Rune Baastrup om, hvor GL skal lægge sine kræfter. Alt det er sådan set fint, men til sidst i artiklen er Rune Baastrup citeret for at sige: “På trods af at gymnasielærerne har nogenlunde ens vilkår, er der stor forskel på, hvor godt de føler, de samarbejder med ledelsen, hvordan deres dagligdag fungerer, og hvor meget tid de har til at levere god undervisning.”
Her har vi den centrale problematik. Gymnasielærerne har ikke nogenlunde ens vilkår. Vores kolleger på HHX, HTX og EUX står over for en lang række vilkår som adskiller sig fra STX, HF og VUC.
Lokalløn
Der er for det første en central forskel i andelen af lokalløn. På STX er det i gennemsnit 10% af lønsummen som gives oveni som lokalløn. På HHX, HTX og EUX er det under 5% af lønsummen, som gives i lokalløn. Forskellen kan belyses med følgende eksempel:
- Hvis en STX afdeling har ca. 50 medarbejdere som tilsammen har en lønsum på 23.000.000 kr. vil de på en STX skole få i gennemsnit få 2.300.000 kr. i lokalløn til fordeling om året. Det er i gennemsnit 3.833 kr. om måneden pr. person.
- En lignende HHX, HTX og EUX afdeling vil få 1.150.000 kr. i lokalløn til fordeling om året. Det er i gennemsnit 1.917 kr. om måneden pr. person.
- I dette eksempel får en STX underviser i gennemsnit 1.916 kr. mere om måneden eller 22.992 kr. mere om året end en HHX, HTX eller EUX underviser.
Overenskomst
HHX, HTX og EUX er på en AC-overenskomst, hvilket betyder, at skolerne ikke er bundet af forvaltningsloven, som grundlæggende har til formål at sikre, at sagerne behandles korrekt, således at afgørelserne er rigtige. Det kan give os en kæmpe ulempe i personsager, som fx sager om uretmæssige fyringer.
Struktur, kultur og økonomi
Sammensætningen af bestyrelserne er ofte uhensigtsmæssige og består af arbejdsmarkedsparter med repræsentanter fra Dansk Byggeri, Dansk Industri, 3F, HK osv. Der er ofte ikke selvsuppleret med repræsentanter fra universitetet eller akademierne. Træffer sådanne bestyrelser de bedste beslutninger på vegne af gymnasiale uddannelser som HHX, HTX og EUX?
Kulturen på de store skoler med en bestyrelse rettet mod faglige uddannelser vil også ofte tillade mindre grad af ytringsfrihed, åbenhed og involvering af medarbejderne.
For tiden vil HHX, HTX og EUX uddannelserne måske have et overskud, som ikke benyttes på afdelingen med går over til fællesudgifterne for de faglige uddannelser på det store skoler.
Hvem taler for os?
Gymnasieskolens Lærerforening har ikke ordenligt fokus på det faktum, at 17% af deres medlemmer er på HHX, HTX og EUX og har dårligere vilkår en resten af deres medlemmer. Det er ikke en fagforenings eneste opgave, at fremme flertallets vilkår, det er nærmere flertallets opgave, at sikre mindretallets vilkår. Hvem taler egentlig for os?
Kommentarer
Peter Rasmussen
Kære Dan
Endnu et indlæg som viser, at det ikke står så godt til på erhvervsskolerne, som vi gerne ville have, det gjorde.
Mht. lokalløn så er det jo en del af vores lønsystem. Der var sidst ved OK18 pres fra ministeren for at andelen af lønnen, der skulle forhandles lokalt, steg. Det gik ikke så galt bl.a. takket være GL’s pres, og jeg husker, at nogle (rasende) indlæg på et GL-møde fra erhvervsskolerne gjorde et stort indtryk. Og hvorfor skulle man da også støtte, at en pulje penge, som man kun i ringe grad får del af, bliver større? Det forstår jeg godt. Når det er sagt, så er det netop lokalt, at miseren opstår, for det er jo ikke sådan, at skolerne ikke får lønmidlerne - de vælger bare ikke at udmønte dem. Så I/vi må lægge pres på lokalt.
Og så er det måske på tide, at man ved OK taler med arbejdsgiveren (den øverste) om, hvordan man kan sikre en udmøntning, for nogen i systemet må jo være glade for ’ny løn’ - det må de vise, ved at tage det alvorligt!
vh Peter Andreas Rasmussen (STX)
Tomas Kepler
Kære Dan Enevold Sundbæk Uhrenfeldt,
Tak for din respons på Gymnasieskolens artikel om at GL vil forstærke indsatsen for at involvere medlemmerne i at skabe bedre arbejdsforhold.
Du spørger i dit indlæg, hvem der taler for lærerne for erhvervsgymnasierne. Det gør GL. Og ingen gør mere for lærerne på erhvervsgymnasierne end GL.
GL gør rigtigt meget for at skabe opmærksomhed omkring de problemer, der er for lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser – og selvfølgelig arbejder vi for at få løst problemerne.
Som du ved, har hhx/htx/eux-lærerne igennem områdebestyrelsen for de erhvervsgymnasiale uddannelser en selvstændig plads i GL’s struktur, og der holdes årligt to særlige seminarer for samtlige tillidsrepræsentanter på erhvervsgymnasierne – netop for at have et særskilt fokus på de særlige problemer, lærerne på erhvervsgymnasierne har at kæmpe med.
Det er ganske rigtigt et voldsomt problem, at ledelserne på erhvervsgymnasierne udmønter for lidt i lokalløn. Her vil vi bare nævne et par af de indsatser, som GL de senere år har gjort for at få øget udmøntningen af lokalløn på erhvervsgymnasierne: I 2015 fik vi i overenskomstforhandlingerne et særskilt, flerårigt projekt, som havde til formål at fremme den lokale løndannelse på erhvervsgymnasier. Desværre kom der ikke det ud af projektet, som der burde. Det ændrer imidlertid ikke på, at der var blevet ydet en indsats fra GL's side for vores erhvervsgymnasiale medlemmer.
Her i efteråret har vi udsendt en pjece til alle lærere på erhvervsgymnasierne om lokal løn for at sætte fokus på problemstillingen. Vi har også i efteråret tilbudt tillidsrepræsentanterne på erhvervsgymnasierne et særligt forhandlingskursus, specifikt for at styrke de lokale lønforhandlinger. Både GL’s områdebestyrelse for erhvervsgymnasier og sekretariatet har været ude på mange erhvervsgymnasier for at medvirke til bedre lokallønsforhandlinger. Desuden vi har løftet en række lokallønsforhandlinger til ministerielt niveau for at lægge et pres. Jeg, Tomas, har som formand for GL i min dialog med DEG-L tydeligt italesat, at mange lokale ledelser ikke afsætter de midler til lokalløn, som de skal, og at dette er et væsentligt negativt element i vores erhvervsgymnasiale medlemmers arbejdsmiljø. Det agter jeg i min fortsatte dialog med DEG-L at fastholde. Men vi er helt enige om, at vi langt fra er i mål – og vi ser faktisk GL’s nye tiltag om at være en mere involverende fagforening som endnu et redskab, der kan bruges til at kæmpe for en retfærdig lokal løndannelse på erhvervsgymnasierne.
Du nævner også, at erhvervsgymnasierne ikke er omfattet af samme regelsæt som de almene gymnasier. Det er også et af vores indsatsområder. For at afbøde de ulemper, det har for vores medlemmer, har vi tidligere udsendt et fællesbrev med lederne på erhvervsgymnasierne, hvoraf det fremgår, at DEG-L og GL opfordrer til ”at erhvervsgymnasierne følger de samme regler, som gælder for de almene gymnasier.” Lederforeningen og GL opfordrer til, at ”skolerne med fordel kan drøfte retningslinjer i samarbejdsudvalget.” (Brevet kan ses her: https://www.gl.org/uddannelse/Documents/Fællesbrev%20DEG-L%20og%20GL.pdf)
For en måneds tid siden udsendte vi i øvrigt igen et fællesbrev med DEG-L til lederne og tillidsrepræsentanterne på erhvervsgymnasierne. Denne gang om arbejdsmiljøet på erhvervsgymnasierne. (Læs brevet her: https://www.gl.org/uddannelse/Documents/Forståelsespapir%20arbejdsmiljø%20DEG-L%20og%20GL.pdf).
GL arbejder generelt for, at penge givet til en uddannelse også skal anvendes til undervisningen, og GL arbejder også for en bedre sammensætning af bestyrelsen. Når vi italesætter disse problemer overfor ministerium og politikere, er det ofte med konkret udgangspunkt i vores erfaringer fra det erhvervsgymnasiale område. (GL’s politik om bestyrelsessammensætning kan ses her: https://www.gl.org/detmenergl/Sider/Bestyrelsessammensaetning.aspx).
Ovenstående skal give et indtryk af nogle af de indsatsområder, GL har på det erhvervsgymnasiale område, og af hvor meget området faktisk fylder for GL. Vi kan selvfølgelig kun beklage, hvis din oplevelse fortsat er, at GL ikke har "ordentlig fokus" på områdets problemer, men vi vil også gerne pege på, at nogle problemstillinger nok er tydelige, men samtidig mere end vanskelige at anvise en nem, hurtig og endegyldig løsning på. Eksempelvis det forhold som du selv omtaler, at vores medlemmer er på to forskellige overenskomster: Det ville være at lyve for vores erhvervsgymnasiale medlemmer at påstå, at vi har nogen realistisk chance for at få dem over på den selvstændige GL-overenskomst. Dertil kommer, som bekendt, at en stor del af underviserne på erhvervsgymnasierne er organiseret i andre fagforeninger, især DJØF og IDA, hvorfor markante tiltag til fordel for lærerne på erhvervsgymnasierne forudsætter et nært samarbejde med disse organisationer, der jo i modsætning til GL hovedsageligt organiserer medlemmer fra andre sektorer. GL er dermed stillet overfor en opgave, som skal løses på anden vis - gennem andre former for dialog, samarbejde og pres, sådan som ovennævnte fælles brev mellem GL og DEG-L, som peger på, at det også en lokal opgave for GL.
Vi står ikke stærkt i det arbejde, hvis vi opbygger og nærer interne modsætninger, og det er også derfor vi opfordrer til at stå sammen – og sammen kæmpe for bedre arbejdsforhold på de gymnasiale uddannelser. Kun sammen kan vi lægge det pres, der skal til for at gøre en forskel for medlemmerne.
Vi kommer altid gerne på besøg på det enkelte lærerværelse og tager en dialog, hvis I ønsker det.
Med venlig hilsen
Tomas Kepler og Allan Nørgaard Andersen, hhv. formand for GL og formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier i GL