Gymnasielærer i Grønland – reform, løn og leveomkostninger

 

Vi er i Grønland i gang med første år i den nye gymnasiereform. Overgangen til den nye reform har haft nogle konsekvenser for relationen mellem løn og arbejdstid. Vi vil forsøge kort at beskrive disse konsekvenser.

Når vi får nye kolleger går der ofte ikke længe, inden de giver udtryk for at prisniveau og leveomkostninger i Grønland kommer bag på dem. Det er ganske enkelt svært at få lønnen til at slå til. Derfor satte vi os for at give overblik over lønnen samt at udarbejde budgetter i tre forskellige situationer.

Dette indlæg er primært rettet mod de, som søger til Grønland som gymnasielærere.

Reformen i Grønland
I sommeren 2012 trådte den nye gymnasiereform som nævnt i kraft i Grønland. Samtidig hermed overgik gymnasierne fra løntimesystemet til årsnormen.
Gymnasiereformen har medført store forandringer i både struktur og indhold. Blandt andet har man samlet stx, hhx og htx under ét, således at der er fælles læreplaner for alle i et givet fag. Det har været en udfordring at få alle ender til at mødes.
Strukturen efter reformen er stort set som ved stx i Danmark. Det første semester i 1.g er et basisforløb, som er ens for alle elever i Grønland. Efter dette semester fordeles eleverne på studieretninger, som følges de næste 5 semestre. Studieretningerne indrettes sædvanligvis, så profilen fra det tidligere stx, hhx og htx er bevaret på de pågældende uddannelsesinstitutioner.
I basisforløbet indgår følgende fag: Grønlandsk, dansk, engelsk, matematik, science, kulturfag, idræt og studiemetodik.Fagene science og kulturfag afsluttes efter basisforløbet.
Man har ved uddannelsesstederne i år i Grønland oprettet følgende studieretninger: 
GU Aasiaat: Almen, sundhed, kreativ og naturvidenskab.
GU Nuuk: Almen, sundhed, kreativ, sproglig, naturvidenskab og samfundsvidenskab.
GU Qaqortoq: Almen, kreativ, sundhed, naturvidenskab
GU/HTX Sisimiut: Natur & miljø, byggeri og energi, geologi, sprog & musik, idræt & arktisk fjeldliv.
GU/HHX Qaqortoq: Handel og økonomi.

Med oprettelsen af studieretningerne er der skabt rammerne for et større samarbejde mellem fagene i disse studieretninger. Der stilles i læreplanerne da også krav om tværfagligt samarbejde, ligesom en indsats med lærerteams skal være med til at sikre, at klasserne fungerer optimalt. 

Løn i Grønland før og efter reformen
Mens lønnen er uafhængig af geografisk placering, kan leveomkostningerne variere en smule afhængig af, hvor i Grønland man er ansat. 
Først ser vi på lønudviklingen på gymnasieområdet, herunder hvordan denne udvikling har været i forhold til inflationen, og hvad konsekvenserne af den nye gymnasiereform har været for sammenhængen mellem arbejde og løn.
Følgende lille oversigt viser lønudviklingen, angivet i kr. pr. måned inklusive diverse faste tillæg, fra 2005 til 2013 for to udvalgte ancienniteter. I lønnen for 2013 er inkluderet en lønstigning på 1,1263 % pr. 1. april 2013.

2005: Anciennitet: 0 år uden pædagogikum: 23.289 kr. Anciennitet: 5 år med pædagogikum: 25.947 kr.

2013: Anciennitet: 0 år uden pædagogikum: 26.726 kr. Anciennitet: 5 år med pædagogikum: 31.207 kr. 
Lønnen er steget med henholdsvis 14,8 % og 20,3 % fra 2005 til 2013 for de to løntrin.
I samme periode er forbrugerprisindekset steget med 28,5 % hvilket viser, at der har været tale om en betydelig reallønsnedgang. Den gældende overenskomst angiver følgende lønstigninger:
1. april 2012: 0 % 
1. april 2013: 1,1263 % 
1. april 2014: 1,1263 %

Forbrugerprisindekset stiger med gennemsnit 3,2 % pr. år, så gymnasielærerlønnen forventes at blive yderligere udhulet i den nærmeste fremtid.

Nu er det naturligvis interessant, hvad man får udbetalt, når skatten er betalt, herunder hvad der kan trækkes fra og ikke trækkes fra i skat.
Følgende udgifter kan ikke trækkes fra: 
1. Renteudgifter fra gæld med sikkerhed i fast ejendom i Danmark. 
2. Kontingent til A-kasse

Ved beregning af skatten er der to fradrag alle får:
1. Personfradrag på 48.000 kr. 
2. Standardfradrag på 10.000 kr.

Derudover kan følgende trækkes fra:
1. Renteudgifter fra gæld som ikke er bundet i fast ejendom i Danmark. 
2. Fagforeningskontingent.

Dog gælder der, at hvis eventuelle renteudgifter og fagforeningskontingent tilsammen ikke overstiger standardfradraget på 10.000 kr. så kan disse ikke trækkes fra. Så medmindre man har store renteudgifter kan man ikke trække fagforeningskontingentet fra i skat i Grønland.

Vi vil nu lave en beregning over, hvad man får udbetalt pr. måned efter skat. I beregningerne bruges standardfradraget og en skatteprocent på 44 %. Skatteprocenten kan variere mellem byerne i Grønland. Følgende oversigt viser månedsløn i kr. før og efter skat. 

Anciennitet: 0 år uden pædagogikum:
Løn før skat: 26.726 kr. 
Løn efter skat: 16.326 kr.

Anciennitet: 5 år med pædagogikum:
Løn før skat: 31.207 kr. 
Løn efter skat: 18.710 kr.

Den følgende oversigt viser en sammenligning af månedslønnen mellem Grønland og Danmark. For sammenligningens skyld er lønnen angivet inklusiv pension. Tallene for Danmark er hentet på www.gl.org.
0 år uden pædagogikum:
Trinløn Grønland inklusiv pension og undervisningstillæg: 29.398 kr. 
Trinløn Danmark inklusiv pension og undervisningstillæg: 31.864 kr.

5 år med pædagogikum:
Trinløn Grønland inklusiv pension og undervisningstillæg: 34.327 kr. 
Trinløn Danmark inklusiv pension og undervisningstillæg: 37.241 kr.

Det skal bemærkes, at arbejdsugen i Danmark er på 37 timer, mens den i Grønland er 40 timer. Dermed er forskellen i timeløn mellem Danmark og Grønland større end det umiddelbart kan udledes af tabellen.

Gymnasiereformen i Grønland betød overgang til et nyt lønsystem, nemlig årsnormen. Denne overgang skulle være udgiftsneutral, således at lærernes løn skulle være den samme efter reformen som den var før reformen. I årsnormen svarer en fuldtidsstilling til 1784 timer.

Overgangen til årsnormen bød dog på nogle uforudsete konsekvenser for de ansatte. Eksempelvis har man erfaret, at hvad der svarede til en fuldtidsstilling i skoleåret 2011 – 12 blev i årsnormen i 2012 – 13 opgjort til 1388 timer. Der mangler således 396 timer i at nå op på 1784 timer. Nogle af disse timer indhentes ved afholdelse af møder, eksamensvagter og eksamen. Men det drejer sig om højest 100 timer. Man skal altså arbejde ca. 300 timer mere pr. år for den samme løn.

Faktisk har mange, som var på fuld tid før reformen, oplevet at komme i undertid efter reformen. Man skal som tommelfingerregel undervise et ekstra hold for samme løn.

Leveomkostninger og budgetter
Mens de nyansatte bliver overraskede over udgiftsniveauet i Grønland, oplever alle ansatte, at lønnen får sværere og sværere ved at følge med prisudviklingen. Vi vil præsentere et budget i tre forskellige situationer.

1. Enlig 
2. To voksne 
3. To voksne og to børn

Først nogle kommentarer til punkterne i budgettet.
Dagligvarer: Hermed menes mad, rengøringsmidler, tøj, legetøj og alt hvad man ellers køber til en normal husholdning. Prisen på dagligvarer i Grønland er 50 % – 100 % højere end hvad man kan finde i en Netto i Danmark. Prisen på øl, vin og spiritus er 100 % – 200 % højere i Grønland end i Danmark. Budgettet for dagligvarer er fremkommet ved, at lærere har gemt kvitteringer fra supermarkedet gennem en længere periode og derpå er et månedligt gennemsnit udregnet. Tobak og alkohol er ikke medtaget i budgetterne.

Husleje: Lejligheder koster som regel fra 3.500 for en lille, ældre toværelses lejlighed til 7.000 kr. pr. måned for en nyere treværelses lejlighed. Hertil kommer el og varme. Man skal som nyansat i Grønland være opmærksom på, at man som enlig godt kan blive placeret i dyre lejligheder. Der er således en del enlige, som sidder med en husleje på 7.000 kr. pr. måned.

Internet og telefoni: I Grønland betales volumentakst ved brug af internet, så prisen afhænger af, hvor meget man bruger internettet. Som et kuriosum kan nævnes en nyansat kollega, som for et par år siden brugte internettet på samme måde, som han var vant til i Danmark. Han fik en regning på næsten 10.000 kr. for en måned. Der er dog en tendens til, at priserne efterhånden falder. Man kan nu købe forskellige pakker for 1.000 – 3.000 kr. pr. måned. Hvis man har et forbrug, der overstiger den volumen der er inkluderet i pakkerne, betaler man særskilt for det ekstra forbrug. Dertil kommer udgifter til fastnetforbindelse og telefoni.

Satellit-tv: Udgiften er ca. 500 kr. pr måned. Dette er frivilligt.

El: El-taksten kan variere noget. I Aasiaat er den 3,05 kr. pr. kWh.

Rejser: En flybillet til og fra Danmark koster ca. 12.000 kr. for en åben billet mens en restriktiv billet koster ca. 8.000 kr. En åben billet koster således hvad der svarer til 1.000 kr. pr. måned.

Forsikring: Indboforsikring koster ca. 3.000 kr. årligt svarende til 250 kr. pr. måned.

Budgettet pr. måned i de tre tilfælde er angivet i følgende oversigt

Enlig: 
Dagligvarer: 7.500 kr. 
Husleje, vand, varme: 4.000 kr. 
Internet, telefoni, tv: 1.500 kr. 
El: 500 kr. 
Rejser: 1.000 kr. 
A-kasse, fagforening: 900 kr. 
Forsikring: 250 kr. 
I alt: 15.650 kr.

To voksne:
Dagligvarer: 10.000 kr. 
Husleje, vand, varme: 5.500 kr. 
Internet, telefoni, tv: 2.550 kr. 
El: 800 kr. 
Rejser: 2.000 kr. 
A-kasse, fagforening: 900 kr. 
Forsikring: 250 kr. 
I alt: 22.000 kr.

To voksne og to børn:
Dagligvarer: 14.000 kr. 
Husleje, vand, varme: 7.500 kr. 
Internet, telefoni, tv: 3.000 kr. 
El: 1.000 kr. 
Rejser: 3.000 kr. 
A-kasse, fagforening: 1.800 kr. 
Forsikring: 250 kr. 
Børnehave (to børn): 3.700 kr. 
I alt: 34.250 kr.

De anførte udgiftspunkter er kun de mest basale. Der er ikke indregnet poster som tilbagebetaling af lån, forpligtelser i Danmark, ekstra rejser, forbrug af tobak og alkohol, indkøb af bøger, tidsskrifter, musik og film ligesom indkøb af møbler, hi-fi, tv, båd, snescooter og andre potentielt store engangsudgifter er udeladt.

Enkelte kolleger har oplevet, at udgiftsniveauet i Grønland er så stort, at de har måttet optage lån for at kunne klare alle udgifter. Der er ikke udsigt til, at lønniveauet vil hale ind på leveomkostningerne i den nærmeste fremtid. Tværtimod.

Den meget stramme økonomi har også haft den uheldige konsekvens, at nogle vælger at spare på fagforeningskontingentet. Det viser sig ved den lave organisationsgrad i Grønland. Det gavner desværre ikke kampen for en højere løn til gymnasielærere i Grønland.

Vi vil derfor slutte med en opfordring til ansøgere til stillinger i Grønland. Meld jer ind i GL og vær med til at kæmpe for en løn, der kan følge med leveomkostningerne og den høje inflation, således at gymnasielærere ikke behøver at oprette banklån for at arbejde i Grønland.

GL klubben 
GU Aasiaat