Gymnasiale uddannelser bør være for de mange

Det vil være katastrofalt for solidariteten og den sociale mobilitet, hvis SVM-regeringen beslutter at hæve adgangskravet til gymnasiet. Et højere karakterkrav vil udelukke elever, der er late bloomers. Det er ofte først i gymnasiet, at eleverne flytter sig fra deres socioøkonomiske udgangspunkt og bliver mønsterbrydere. GL’s egne beregninger viser, at et hævet adgangskrav vil ramme skævt på forældres uddannelse og indkomst, geografisk og på etnicitet og køn. Et hævet adgangskrav vil altså ramme en særlig gruppe og vanskeliggøre social mobilitet. I værste fald vil hævede adgangskrav til de gymnasiale uddannelser skabe et a- og et b-hold, og de bedst stillede vil igen være førstevælgere.

Er man ikke klar på at yde den indsats, som en gymnasial uddannelse kræver, skal man selvfølgelig ikke være her. Men vi skal ikke på forhånd afskære endnu flere på grund af deres karakterer fra folkeskolen. På den københavnske vestegn, hvor jeg er lærer og studievejleder, er jeg slet ikke i tvivl om, at de glade studenter, vi hvert år slipper ud af døren med et snit under middel, er så meget bedre rustet til at blive ansvarlige og aktive medborgere, end de ville være, hvis de på grund af et fagligt niveau på omkring 4 fra folkeskolen ikke havde mulighed for at gå i gymnasiet. I gymnasieskolen er vi gode til at håndtere udfordrede og udfordrende elever, og jeg og mine kollegaer er stolte af at kunne vise dem nye perspektiver på verden og af at kunne være med til at forme dem som kritisk tænkende individer. Vi lærer dem om alt fra vigtigheden af demokrati og medbestemmelse, til lige muligheder for minoriteter og retten til egen krop, og de kommer helt med på, at al religion er et spørgsmål om fortolkning.

Det er en gal og omvendt vej, hvis man vil hæve adgangskravet til gymnasiet for at få flere på EUD. I stedet skal erhvervsuddannelserne tales op, og vejledningsindsatsen i kommunerne skal tilføres midler i stedet for at være blevet så kraftigt beskåret som tilfældet er. Man kunne starte her, hvis man vil have flere til at vælge en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse skal være et aktivt tilvalg og ikke et fravalg. Initiativer som DM i skills kunne være en vej frem. Det skal endvidere ikke ses som en underskudsforretning for samfundet, hvis man først tager en studentereksamen og derefter en erhvervsuddannelse. Tværtimod viser det sig, at de, der først tager en gymnasial uddannelse og herefter en erhvervsuddannelse, klarer sig bedre på erhvervsuddannelsen. Endelig viser forskning fra Finland, at deres ensporede satsning på erhvervsuddannelser har resulteret i lavere uddannelsesniveau og ringere konkurrenceevne. 

Det er en kæmpe politisk udfordring at få folk derhen, hvor man gerne vil have dem, det samme gør sig gældende for de såkaldte velfærdsuddannelser – som i øvrigt kræver en gymnasial uddannelse, men det nytter ikke noget at presse folk derhen ved at jagte andre og hindre mange unge i at kunne vælge gymnasiet. Et samfund bliver kun rigere og stærkere af at uddanne befolkningen mere, og det kan umuligt være socialdemokratisk politik at gøre det sværere for de i forvejen uddannelsesmarginaliserede at komme i gymnasiet og på den måde gøre gymnasiet mere elitært!