Grupper – hvordan inddeler vi?

Jeg har lige brugt to timer på at inddele min klasse i grupper. Det tager tid, hvis grupperne skal fungere fornuftigt, og i mine timer, hvor eleverne arbejder i faste grupper i et par måneder ad gangen, er det rigtig vigtigt, at grupperne kommer til at fungere.

Jeg har prøvet flere inddelingsprincipper: Efter fagligt niveau med samme niveau i samme gruppe, efter fagligt niveau med en svag, to mellem og en god elev pr. gruppe, efter ambitionsniveau, så elever med samme ambitionsniveau var i samme gruppe. Og jeg har også prøvet at lade eleverne selv danne grupper.

Inddeling efter fagligt niveau eller ambitionsniveau giver erfaringsmæssigt problemer i en del grupper. For eleverne er ikke nødvendigvis i stand til at arbejde sammen, fordi de er på samme niveau. Og hvis de ikke kan arbejde sammen i mine timer, så bliver udbyttet af undervisningen ikke særlig stort, når det hele er gruppebaseret og uden tavleundervisning.

Det er heller ikke en god løsning at lade eleverne vælge grupper selv. I hvert fald ikke for alle eleverne. For der er jo nogle, som ikke er så populære at arbejde sammen med, og nogle, der er dårlige til at skabe kontakt til dem, de gerne vil være i gruppe med.  Mine erfaringer er, at der typisk er 4-5 velfungerende grupper og 2-3 dårligt fungerende grupper, når eleverne vælger selv, samtidig med at nogle elever udstilles som uønskede – selvom det måske kun er indirekte.

Det, der virker bedst ifølge mine erfaringer, er at se på, hvordan grupperne passer sammen socialt. De skal først og fremmest respektere hinanden, kunne kommunikere og kunne arbejde sammen. I forhold til det betyder fagligt niveau og ambitionsniveau ikke ret meget.

Det er ikke let som lærer at få det puslespil til at gå op. Jeg plejer at lade eleverne ønske mindst 6 klassekammerater, som de gerne vil være i gruppe med, og så må de også skrive hvis der er nogen, som de absolut slet ikke kan arbejde sammen med. Og så lover jeg dem, at jeg prøver at få det til at gå op, så der er mindst én i gruppen, som man gerne vil være sammen med, og ingen, som man ikke slet ikke vil være sammen med. Men jeg siger også, at det ikke altid går op – der er ingen garantier.

Der er nogle elevtyper, som det er temmelig svært at fordele i grupper. Det er elever med ustabil mødefrekvens og/eller manglende forberedelse, og elever, der ikke tager deres del af ansvaret i gruppearbejdet. Der går ikke ret lang tid af et skoleår, før det er tydeligt, hvem disse elever er. Men det er også vigtigt at få øje på elever, der er fagligt stærke, elever, der er gode til at tage ansvar, og elever, der er gode til at få andre til at føle sig godt tilpas. Når man som lærer har overblik over disse elevtyper, går det nemmere med at lave velfungerende grupper hvor elevernes roller passer fornuftigt sammen.

Men elever er jo ikke altid forudsigelige, og det er dynamikken mellem dem heller ikke. Elever, som normalt er ansvarsbevidste, kan blive det modsatte, hvis de matches med visse andre elever – og omvendt. Så uanset hvor lang tid der bruges på gruppeinddeling, er der ingen garantier for at grupperne efterfølgende kommer til at fungere.

Derfor laver eleverne gruppearbejdskontrakter for deres samarbejde, når de starter i nye grupper hos mig. I kontrakterne skal de beskrive mulige samarbejdsproblemer samt hvordan de vil løse dem, aftale hvordan de kommunikerer med hinanden, og hvornår de vil mødes og lave lektier uden for skoletid m.m. Hvis jeg ved, at der kan opstå visse problemer i en gruppe, sørger jeg for, at de får talt om det, mens de udarbejder kontrakten. Jeg stiller klare forventninger op til grupperne og til enkeltpersoner i grupperne, hvis det er nødvendigt.

Det er ikke simpelt at få gruppearbejde til at fungere, men gevinsten når det lykkes er motiverede og engagerede elever, der lærer mere, end de ville have lært alene eller ved almindelig tavleundervisning.