Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Gymnasiereform 2030
  • Kunstig intelligens
  • Eksamen

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Akademikerne Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning APV arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdspres Arbejdstid AT Autisme Besparelse Brobygning campus Corona Dannelse
  • Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse Digital eksamensovervågning Digital krænkelse Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Engelsk EOP Epx
  • EU Eux Fængsler Faglighed Feedback Filosofi Finanslov 2023 Finanslov 2024 Finanslov 2025 fjernundervisning Folkemøde 2023 Folkemøde 23 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi fusion
  • gambling GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gruppearbejde Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Gymnasiereform 2030 Hf Hhx Historie Høje følelsesmæssige krav Htx Idræt Indeklima Indflydelse
  • Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Kandidatreform Karakterer Karakterkrav Karakterræs Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kollegial supervision Kommunikation og it Kompetenceudvikling Køn
  • Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerens dag Lærerliv læring Læsevejledning læsning Lectio Ledelse Lektier Litteratur Litteraturkanon Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B Min gymnasietid Mobiltelefon
  • Mødekultur Motivation Musik Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer Observation af undervisning OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 OK 26 Ordblind Overenskomst Pension politik Præstationskultur
  • Praktikant privatundervisning Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø Psykologisk tryghed regeringens gymnasieudspil Religion Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 2023 Repræsentantskabsmøde 2024 Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser Seksualundervisning Selvcensur Seniorarbejdsliv serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skærmfri undervisning
  • Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SOP SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Sygdom Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde Tekst Tidsregistrering Tillidsrepræsentant Tilsyn Tværfaglighed
  • Uddannelsespolitik Udveksling Undervisningsdifferentiering Undervisningsevaluering ungdomskultur valg Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Vikar Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 Eksamen Kunstig intelligens Corona Elevfordeling Fremmedsprog Gymnasiereform 2030 OK 13 Tidsregistrering Nedskæringer
luk
Tilbage
Anne Boie Johannesson sh aug18

Grupper – hvordan inddeler vi?

6. januar 2015
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Jeg har lige brugt to timer på at inddele min klasse i grupper. Det tager tid, hvis grupperne skal fungere fornuftigt, og i mine timer, hvor eleverne arbejder i faste grupper i et par måneder ad gangen, er det rigtig vigtigt, at grupperne kommer til at fungere.

Jeg har prøvet flere inddelingsprincipper: Efter fagligt niveau med samme niveau i samme gruppe, efter fagligt niveau med en svag, to mellem og en god elev pr. gruppe, efter ambitionsniveau, så elever med samme ambitionsniveau var i samme gruppe. Og jeg har også prøvet at lade eleverne selv danne grupper.

Inddeling efter fagligt niveau eller ambitionsniveau giver erfaringsmæssigt problemer i en del grupper. For eleverne er ikke nødvendigvis i stand til at arbejde sammen, fordi de er på samme niveau. Og hvis de ikke kan arbejde sammen i mine timer, så bliver udbyttet af undervisningen ikke særlig stort, når det hele er gruppebaseret og uden tavleundervisning.

Det er heller ikke en god løsning at lade eleverne vælge grupper selv. I hvert fald ikke for alle eleverne. For der er jo nogle, som ikke er så populære at arbejde sammen med, og nogle, der er dårlige til at skabe kontakt til dem, de gerne vil være i gruppe med.  Mine erfaringer er, at der typisk er 4-5 velfungerende grupper og 2-3 dårligt fungerende grupper, når eleverne vælger selv, samtidig med at nogle elever udstilles som uønskede – selvom det måske kun er indirekte.

Det, der virker bedst ifølge mine erfaringer, er at se på, hvordan grupperne passer sammen socialt. De skal først og fremmest respektere hinanden, kunne kommunikere og kunne arbejde sammen. I forhold til det betyder fagligt niveau og ambitionsniveau ikke ret meget.

Det er ikke let som lærer at få det puslespil til at gå op. Jeg plejer at lade eleverne ønske mindst 6 klassekammerater, som de gerne vil være i gruppe med, og så må de også skrive hvis der er nogen, som de absolut slet ikke kan arbejde sammen med. Og så lover jeg dem, at jeg prøver at få det til at gå op, så der er mindst én i gruppen, som man gerne vil være sammen med, og ingen, som man ikke slet ikke vil være sammen med. Men jeg siger også, at det ikke altid går op – der er ingen garantier.

Der er nogle elevtyper, som det er temmelig svært at fordele i grupper. Det er elever med ustabil mødefrekvens og/eller manglende forberedelse, og elever, der ikke tager deres del af ansvaret i gruppearbejdet. Der går ikke ret lang tid af et skoleår, før det er tydeligt, hvem disse elever er. Men det er også vigtigt at få øje på elever, der er fagligt stærke, elever, der er gode til at tage ansvar, og elever, der er gode til at få andre til at føle sig godt tilpas. Når man som lærer har overblik over disse elevtyper, går det nemmere med at lave velfungerende grupper hvor elevernes roller passer fornuftigt sammen.

Men elever er jo ikke altid forudsigelige, og det er dynamikken mellem dem heller ikke. Elever, som normalt er ansvarsbevidste, kan blive det modsatte, hvis de matches med visse andre elever – og omvendt. Så uanset hvor lang tid der bruges på gruppeinddeling, er der ingen garantier for at grupperne efterfølgende kommer til at fungere.

Derfor laver eleverne gruppearbejdskontrakter for deres samarbejde, når de starter i nye grupper hos mig. I kontrakterne skal de beskrive mulige samarbejdsproblemer samt hvordan de vil løse dem, aftale hvordan de kommunikerer med hinanden, og hvornår de vil mødes og lave lektier uden for skoletid m.m. Hvis jeg ved, at der kan opstå visse problemer i en gruppe, sørger jeg for, at de får talt om det, mens de udarbejder kontrakten. Jeg stiller klare forventninger op til grupperne og til enkeltpersoner i grupperne, hvis det er nødvendigt.

Det er ikke simpelt at få gruppearbejde til at fungere, men gevinsten når det lykkes er motiverede og engagerede elever, der lærer mere, end de ville have lært alene eller ved almindelig tavleundervisning.

 

 

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    Hvad skal vi med GL?

  • No image

    Elektrohypersensitivitet – en advarsel

  • egon_kristensen_mp_pension sorthvid

    Alle nedslidte skal hjælpes

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2025

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater