Gode relationer skaber motiverede elever

Det er ikke altid, at det er muligt at sætte en finger på, hvorfor succesmaterialet ikke bliver modtaget lige så godt i en anden klasse. Men man kan prøve at gribe i egen barm og se på, hvordan ens relation til den pågældende klasse er.

I august havde min skole besøg af Dorte Ågård, som lige nu er ved at afslutte sin Ph.d om klasseledelse. Ågård holdt et interessant foredrag om sammenhængen mellem lærerens nærvær og tydelige klasseledelse og så elevernes læringsudbytte og motivation til skolearbejdet. Selvom mange af hendes pointer nok har simret i mange læreres baghoveder længe, så var det godt at få sat klare ord på nogle af de problemstillinger, vi dagligt står overfor i form af umotiverede elever.

De fleste af os har nok oplevet timer, hvor tingene gik op i en højere enhed. Hvor sammenhængen mellem vores entusiasme for stoffet og elevernes respons fik en synergi, der tydeligt kunne mærkes. Og mange af os har nok også oplevet at forsøge at bruge samme emne, materiale og faglige indgangsvinkel på en anden klasse og se det, der før havde virket så godt, pludseligt virke klodset og uden fremdrift.

Det er ikke altid, at det er muligt at sætte en finger på, hvad der i det sidste tilfælde går galt. Jo vist kan det da være, at eleverne er dummere og mere umotiverede eller blot ude af stand til at gennemskue skønheden i det, man står og underviser i. Men man kan selvfølgelig også gribe i egen barm og se på, hvordan ens relation til den pågældende klasse er. Har man samme forhold til de enkelte elever som i succesklassen? Tager man det nødvendige hensyn til elevernes specifikke niveau, talent eller klassens samlede faglige indsigt? Måske er det, der fungerede godt i succesklassen, resultatet af en bedre relation til eleverne i den pågældende klasse. Måske skaber denne bedre relation en motivation blandt eleverne, der udmønter sig i en arbejdsmoral og læringsiver, som man ikke kan genskabe hos den anden klasse?

Jeg har naturligvis ikke læst Dorte Ågårds forskning, men hendes pointer om at en god og konstruktiv relation til eleverne, hvor de føler sig set, hørt og ikke mindst anerkendt i klassen, er så gode, at man som lærer bestemt bør forholde sig positivt til dem. Jeg er også sikker på, der kommer en debat på min skole om nødvendigheden af at være sig relationerne til eleverne bevidst. Indsigten fra Dorte Ågårds foredrag gav stof til eftertanke, og jeg vil i hvert fald læse hendes Ph.d-afhandling, når den inden længe skal forsvares. 

(Gymnasieskolen.dk har tidligere skrevet om Dorte Ågårds foreløbige forskningsresultater i artiklerne: Gymnasier har brug for klasseledelse og Lærere skal lære elever bedre at kende, Red.)