Gentag efter mig?
Selvom jeg i fire år har haft særligt fokus på elever med dansk som andetsprog, når jeg har samarbejdet med gymnasielærere om fagsprog i undervisningen, er der alligevel sproglige udfordringer, som er fløjet under min radar.
Et år opdagede vi først i årets allersidste undervisningstime i en 3.g-klasse, hvorfor en af eleverne havde været så stille i historietimerne i alle tre år: Hun fortalte, at hun med vilje altid undgik alle de lange og svære ord, fordi hun var så usikker på udtalen.
Jeg bandede godt og grundigt af mig selv: noget så indlysende, hvorfor havde jeg ikke fået øje på det noget før? Jeg havde trods alt haft min gang i klassen i to år (som sparringspartner for læreren), og det var jo mig, der skulle være opmærksom på alt det sproglige.
Læreren havde godt nævnt den pågældende elev et par gange. Han havde opdaget, allerede før jeg blev tilknyttet klassen, at pigen var fagligt dygtig, når man talte med hende på tomandshånd, og han havde taget forskellige initiativer for at få hende til at sige noget i timerne. Men det blev til for lidt.
Jeg må indrømme, at jeg nok ikke havde bidt så meget mærke i det. Jeg troede nok bare, at hun var den mindre talende, introverte type, og det skal man vel have lov til at være, uanset hvilket modersmål man har. Og set i bakspejlet troede jeg nok også – fejlagtigt – at hun ikke havde så meget at bidrage med, for jeg havde jo aldrig hørt noget fra hende.
Dertil kommer, at hun talte perfekt dansk. Når vi hørte hende tale med veninderne i frikvarteret, og når hun en gang i mellem henvendte sig til læreren, kunne vi ikke høre forskel på hende og de elever, som havde dansk som modersmål, for hun havde ikke skyggen af accent.
Jeg har flere gange oplevet, at det netop er de elever, som ingen accent har, vi tager fejl af. Vi tror, at de taler dansk på samme niveau som deres jævnaldrende, fordi udtalen er perfekt. Og det er der også en del, der gør, men rigtigt mange, inklusiv eleven her, taler perfekt hverdagsdansk, hvorimod fagsproget eller gymnasiesproget volder kvaler både forståelsesmæssigt og udtryksmæssigt.
Havde vi opdaget elevens udfordringer noget før, havde jeg slået et slag for at tale mere i kor i klassen, altså at gentage væsentlige begreber og faglige udtryk efter læreren. ”Nej!” tænker historielæreren måske, men enhver sproglærer kender betydningen af gentagelser og af at få udtalen af særligt vigtige og hyppige ord på plads. Både for at man udtaler ordet rigtigt, men også for at undgå usikkerhed: Gentagelser fremmer elevernes aktive brug af faglige begreber. Spørg bare din sprogkollega.
Kommentar til indlægget
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode