Fusioner: Større, stærkere og længere til ledelsen

Fusion af gymnasier
Med nedskæringer og færre unge kan flere skolefusioner nemt blive en realitet. Stærke kræfter i sektoren peger på, at unge skal have muligheden for at vælge flere uddannelser på den samme adresse. Men spørgsmålet er, om større også er bedre.

Hvis man for fem år siden havde spurgt lærerne på Handelsgymnasiet i Ribe, om de havde lyst til at fusionere med Ribe Katedralskole, havde de nok været mere tilbageholdende. Men siden dengang er der blevet færre elever på skolen, og samtidig har et flertal i Folketinget skåret ned på gymnasierne tre år i træk.

Spørgsmålet om fusion mellem det lille handelsgymnasium med 220 elever og det gamle, traditionsrige gymnasium i Ribe er derfor blevet modtaget forholdsvis positivt af lærerne, fortæller tillidsrepræsentant Ulrik Rogge.

“Vi er glade for, at vi ikke ender som en lille filial til en stor skole i Esbjerg eller Kolding, men at vi får en bæredygtig løsning i Ribe,” siger han om fusionen, som betyder, at lærerne flytter sammen på Ribe Katedralskole den 1. januar 2019, men allerede nu officielt er fusioneret.

Gymnasielærerne i Ribe er langtfra de eneste lærere i Danmark, som skal forholde sig til en ny fremtid med nye kolleger og ny ledelse. Og de er heller ikke de eneste lærere, som arbejder på en fusionsskole. 

En optælling Gymnasieskolen har foretaget på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet viser, at 35 skoler og institutioner, som udbyder gymnasiale uddannelser i Danmark, er resultatet af fusioner. 

Og det skulle være meget mærkeligt, hvis tallet ikke bliver højere i fremtiden. For eksempel overvejer de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Knord og Esnord på Sjælland at fusionere, og sker det, vil institutionen undervise 5.500 elever og have 680 lærere ansat på en række adresser nord for København. 

Svær cocktail
Siden 2016 har et flertal i Folketinget pålagt uddannelser det såkaldte omprioriteringsbidrag, som skærer to procent af skolernes budgetter om året. Flere steder i landet bliver der samtidig færre unge i de kommende år. Læg dertil en regering og et Folketing, der gerne ser, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og at færre unge skal gå i gymnasiet. 

Den cocktail betyder, at der på flere skoler bliver tænkt, så det næsten knager ude på ledelsesgangene, over, hvordan skolernes økonomi og de unges muligheder for at vælge mellem forskellige uddannelser sikres i fremtiden. 

Man kan frygte, at der kan komme et kvalitetsfald på den korte bane, når en ny organisation skal op at stå.

Andreas Monrad Pedersen, tillidsrepræsentant
Horsens Stats­skole

Den slags overvejelser har ledelserne på Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole også haft. Og den 25. april i år blev overvejelserne omsat til handling, da lærerne blev orienteret om, at de to stx-gymnasier skal fusionere i 2021 på den adresse, hvor Horsens Statsskole ligger nu.

“På baggrund af en fremskrivning af søgetal og økonomi kunne vi se, at det bliver problematisk for gymnasierne i 2020. Man kan sige, at fusionen er en naturlig konsekvens af den politiske diskurs på uddannelsesområdet i disse år,” siger Flemming Steen Jensen, rektor på Horsens Statsskole.

Bestyrelserne på de to skoler besluttede at holde kortene tæt ind til kroppen i fusionsprocessen, og derfor kom det bag på de fleste lærere og elever, da nyheden blev “breaket”. 

Tillidsrepræsentanterne fra de to skoler fortæller, at fusionen bestemt ikke er en idé, som er opstået blandt lærerne, men når det nu er besluttet, er der en konstruktiv stemning for, at det skal ende godt.

“Vi føler ikke, at der er en brændende platform, som betyder, at vi er nødt til at fusionere. Vi synes, vi har to veldrevne skoler, og eleverne er tilfredse, og lærerne mener, de er på en god arbejdsplads,” siger John Pødenphant Pedersen, som er tillidsrepræsentant på Horsens Gymnasium.

Hans kollega på Horsens Stats­skole, Andreas Monrad Pedersen, sidder i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant og stemte nej til fusionen.

“Man kan frygte, at der kan komme et kvalitetsfald på den korte bane, når en ny organisation skal op at stå. Og om kvaliteten stiger på lang sigt, er der ingen garanti for,” siger Andreas Monrad Pedersen, som også peger på, at der er risiko for, at der bliver længere til ledelsen, og at noget af nærheden for eleverne forsvinder.

Alligevel vælger han nu at se fremad og vil arbejde for, at ‘fornuftsægteskabet’ ender lykkeligt.

Han henviser til, at der er oprettet et byggeudvalg, hvor medarbejderne er involveret, og faggrupperne fra de to skoler er begyndt at mødes. 

“Der er en spændt og god stemning blandt lærerne,” siger Andreas Monrad Pedersen.

Flere fusioner i fremtiden 
Det sker faktisk meget sjældent, at to stx-gymnasier fusioner, som det er sket i Horsens. Og noget tyder på, at fremtidens fusioner vil indeholde flere typer gymnasiale uddannelser.

“I stedet for at tre mindre skoler kæmper mod hinanden i en by af en vis størrelse, bør der være én byskole.

Ole Heinager, direktør
NEXT

I hvert fald hvis man spørger i de to lederforeninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Begge organisationer er kommet med nye udspil om fremtidens ungdomsuddannelser i foråret, og fælles for de to udspil er, at lederne er enige om, at de unge skal kunne vælge mellem flere ungdomsuddannelser på den samme adresse. 

“Vi synes, det er fornuftigt, at skoler samarbejder om at kunne tilbyde unge alle typer uddannelser overalt i landet. Vi skal lægge konkurrencen til side mellem erhvervsuddannelser og gymnasier,” siger formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø, som mener, at en naturlig forlængelse af den opfordring godt kan være flere fusioner.

Konkret ønsker hun at få lavet institutionslovgivningen om, så et stx-gymnasium også kan få lov til at udbyde htx, hvilket ikke er muligt i dag.

“Men det kan også være, at et stx-gymnasium kan ryge ind under det lokale handelsgymnasium. Vi skal holde op med at have for snævre institutionsinteresser,” siger Birgitte Vedersø.

Direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Ole Heinager siger, at foreningen vil arbejde for flere fusioner og mere samarbejde mellem skoler.

“I stedet for at tre mindre skoler kæmper mod hinanden i en by af en vis størrelse, bør der være én byskole, som tilbyder alle gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, og hvor eleverne kan få udnyttet deres fulde talent,” siger Ole Heinager.

Han er selv direktør i uddannelsesinstitutionen NEXT i hovedstadsområdet, som er et resultat af flere fusioner gennem årene, og som i dag består af seks gymnasier og erhvervsuddannelser med næsten 900 medarbejdere og knap 7.000 årselever.

Ole Heinagers vision er, at skellene mellem hhx, htx og stx brydes ned, og at lærerne på de forskellige NEXT-gymnasier laver fælles forberedelse, og at faggrupper arbejder sammen på tværs af skolerne.

“Med omprioriteringsbidrag skal vi finde på nye måder at undervise på, og jo mere vi kan udvikle fælles, des bedre. Vi har en kæmpe talentmasse i NEXT, og vi skal udnytte stordriftsfordelene ved at være flere gymnasier sammen,” siger Ole Heinager. 

Lærere: Større er ikke altid bedre
Kenn Schoop er tillidsrepræsentant på NEXT Sydkysten Gymnasium i Ishøj. Han har oplevet to fusioner i sin karriere og mener, at der er hulens langt fra toppen af organisationen til hverdagens undervisning. Det kan nogle gange være svært for medarbejderne at se, om en beslutning er truffet af den øverste ledelse eller lokalt, og på den måde kan det være sværere for den enkelte medarbejder at få indflydelse.  

Kenn Schoop advarer også mod at tro, at fælles forberedelse mellem de forskellige skoler i NEXT er en god idé:

“Der er en risiko for, at lærerne bliver demotiverede og mister engagementet, hvis de ikke har medejerskab af undervisningen, men blot skal hive et forløb ned fra hylden. Præfabrikerede standardforløb passer ikke nødvendigvis til alle klasser på tværs af NEXT."

Medarbejdere kender ikke målet
Der er bestemt ingen garantier for, at en fusion bliver vellykket. På papiret kan en bestyrelse og en ledelse måske nemt blive enige om, at det er bedre at slå to eller flere skoler sammen. Men det er ikke altid, at begejstringen på ledelsesgangen også ender ude i klasselokalet.

Lasse Hønge Flarup er projektleder i VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. I 2016 stod han i spidsen for et evalueringsprojekt om campusdannelser, som også nogle steder indeholder fusioner.

“I mange tilfælde vidste medarbejderne ikke, hvad ledelsens mål og vision var med at oprette et campus eller en fusion. Det var mange steder sparsomt med kommunikationen omkring det. Vi kunne observere, at iværksættelsen af et campus foregik på ledelsesplan, og at det tager flere år, før det siver ned i organisationen,” siger Lasse Hønge Flarup, som også fortæller, at ambitionen eller visionen om, at lærere på for eksempel stx og hhx skulle samarbejde, langtfra alle steder var en realitet. 

GL: For langt til ledelsen 
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at fusioner kan give god mening i visse tilfælde - for eksempel ved at to mindre skoler samarbejder i stedet for at konkurrere. Men GL advarer mod at skabe for store institutioner.

“På store fusionsskoler kan der bliver langt til den øverste leder, også selvom der indsættes et ekstra ledelseslag. Det kan derfor blive sværere at få medindflydelse for den enkelte lærer, og det er et problem, når der skal skabes skoleudvikling, da det er lærerne, som leverer kerneydelsen,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.