Fuld fart fremad

Jeg har travlt- ikke bare nu, men helt fra jeg starter et danskhold, op til jeg afslutter holdet tre år senere. Når jeg kigger på læreplanen for htx dansk, tænker jeg tit, hvordan jeg kan nå at komme omkring alt kernestoffet og gerne også en masse supplerende stof.
Heldigvis er der er en masse fine forslag og gode råd på fx emu.dk til, hvad man kan beskæftige sig med, så man bedst muligt kan få afkrydset de mål, der er i læreplanen, men der er mange mål, der kan fortolkes på hver sin måde, så man som lærer hurtigt kan blive i tvivl, om man når igennem alt det, man skal på tre år. Der er derfor ingen tvivl om, at mine elever bliver bombarderet med informationer fra første til sidste dansktime, og jeg føler ikke, at der er meget plads til hverken repetition eller dvælen ved et emne i for lang tid. Kunsten synes at være: hug en hæl og klip en tå. Med flere års erfaring på banen er jeg efterhånden blevet god til at navigere og planlægge, men jeg kan sagtens forstå, at særligt nye lærere kan finde det frustrerende enten ikke at komme særligt meget i dybden med det selvvalgte pensum, eller at de kommer i dybden med visse af de faglige mål, men så får svært ved at nå alt.

I mine timer får jeg ofte startet op med kommentaren: ”Vi får travlt i dag”, hvortil eleverne svarer: ”Også i dag?”, og som de siger, når jeg siger ”travlt”, mener jeg travlt. En kommentar lyder ofte: ”Vi keder os sjældent i dine dansktimer”. Og det er vel egentlig positivt og ganske vist også et af mine formål med undervisningen, men samtidig er det desværre også et symptom på, at danskfaget er ekstremt stort og svært at skære i.

Sagen er den, at pensum bliver i realiteten større for hvert år, der går, for hvert år kommer der nye forfattere til, nye tendenser og nye overvejelser, som jeg bliver nødt til at forholde mig til. Pludselig dukker der måske en helt ny fantastisk roman op, som jeg rigtig gerne vil gennemgå med mine elever, eller jeg taler med en kollega, som fortæller om et nyt inspirerende forløb, men her bliver jeg så nødt til at vurdere, hvor knap tiden er til at kunne gøre dette, og om det vil være bedst for mig at holde mig til min oprindelige plan, eller om jeg skal undlade ovennævnte? Alternativt kan jeg forkorte i de forskellige forløb, men så bliver forløbet enten endnu mere komprimeret, eller jeg kommer knap så meget i dybden. Kort sagt er vi tilbage til den problemstilling, jeg nævnte tidligere.

Desværre ser der ikke ud til at være en løsning på problematikken, så mit motto er stadig: ”fuld fart fremad”.