Frustrerede matematiklærere efterlyser svar fra ministerium

Frustrationen har spredt sig blandt mange matematiklærere. For det første har læreplanen for matematik B mødt en del kritik, og en gruppe lærere oprettede en underskriftindsamling for at få den ændret.
Sidenhen kom ændringen af oversættelsesskalaen først ved den skriftlige eksamen i matematik C på hf sidste år, men i udbredt grad ved den seneste skriftlige eksamen i matematik B på stx i sommer.

En af kritikerne og initiativtagerne til underskriftindsamlingen er Julian Bybeck Tosev, der underviser i matematik, informatik og idræt på Herlev Gymnasium og HF.

“Det er virkelig frustrerende som matematiklærer at opleve, hvordan fagligheden falder og falder, men ingen tager ansvar for det,” siger Julian Bybeck Tosev og tilføjer:

“Det gik jo så galt i sommer, at man valgte at justere oversættelsesskalaen, så nu kan eleverne bestå matematik B ved blot at have svaret rigtigt på 20,5 procent af opgaverne.”

I 2010 skulle man have 33 procent af opgaverne rigtige for at bestå.

Forening: Venter på flere sammenlignelige data
Også i Matematiklærerforeningen for stx og hf er man bekymret over, at skalaen blev ændret, fortæller formand Jeanette Axelsen. 

“Men foreningen hæfter sig ved udmeldingen i juni til censormødet, at skalaen blev ændret af særlige årsager, fordi man fra ministeriets side ikke ønskede at straffe eleverne. Der blev også gjort opmærksom på, at den nuværende skala ikke var kommet for at blive, så man ikke fremover vil kunne bestå med så få rigtige,” siger Jeanette Axelsen, der derfor opfordrer til at slå koldt vand i blodet, men samtidig lover, at foreningen vil forfølge sagen tæt, når der er flere sammenlignelige data.

“Indenfor naturvidenskab er det god skik ikke at skrue på for mange variabler, når der laves forsøg, hvis man skal analysere årsag og virkning, og sandheden er jo, at ved gymnasiereformen har vi skruet på så mange variabler, at det kan være svært at se, hvad der er årsag til hvad,” siger Jeanette Axelsen.

En af variablerne, der er skruet på, men som først slår igennem fra i år, er, at de elever, som nu bliver optaget på gymnasiet, skal leve op til karakterkravene og eventuelt til optagelsesprøver, nævner Jeanette Axelsen.

“Vi ved endnu ikke, hvilken indvirkning det får, så det bliver interessant at se, om eleverne derved er bedre rustet til matematik i gymnasiet,” siger hun.

Grundlæggende kan der være to grunde til, at man ændrer oversættelsesskalaen: Enten at eleverne ikke har lært nok, så de klarer sig dårligere, eller at kravene er blevet højere, påpeger Carl Winsløw, der er professor i matematikkens didaktik på Københavns Universitet.

“Hvis man kigger på resultater fra enkeltopgaverne, tyder det på, at elevernes niveau ikke har været, hvad det skulle være,” siger Carl Winsløw, der sammen med en censor har analyseret skriftlige besvarelser fra 125 stx-elever til sommereksamenen fordelt ud over landet.

“Indholdsmæssigt tyder det ikke på, at opgaverne har ændret sig afgørende, men det har den gruppe, der har matematik B, da man med reformen har presset en fagligt svagere gruppe til at have matematik B,” siger han.

Professor: Ikke tilfredsstillende
Generelt er der et matematikproblem i Danmark, lyder det fra Carl Winsløw, der ledte udarbejdelsen af Matematikudredningen i 2015.

“Vi er nødt til lave en koordineret indsats omkring matematik i folkeskolen og gymnasiet og gøre en målrettet indsats i bestemte områder, som har været forsømt,” siger Carl Winsløw.

Problemområderne i gymnasiet beskriver Carl Winsløw som de tre d’er: Didaktik, delprøver og diskret matematik.  

Man har ikke gjort en seriøs indsats for at give lærerne værktøjer og efteruddannelse til det nye curriculum, som er indført med undersøgelsesbaseret matematik i undervisningen, vurderer Carl Winsløw.

“Det er altså ikke sådan nogle brede windsurfer-pædagogiske kurser, vi har brug for, men kurser der handler om undervisning i matematik,” understreger han.

Carl Winsløw foreslår ligesom Matematikudredningen, at der indføres en delprøve i matematik B efter 1.g, som man har i mange andre lande.

“For nogle elever er der uendeligt lang tid til eksamen i 2.g, derfor bør man indføre nogle delprøver, så det ikke er knald eller fald til sidst. Hvis ikke man består delprøven efter 1.g, må man konstatere, at man har for dårlige forudsætninger til at fortsætte matematik på andet år, og så må man tage et andet fag,” siger Carl Winsløw.

Den tredje forbedring af matematik i gymnasiet er i forhold til diskret matematik, der i et vist omfang er indført i læreplanen, men hvor indholdet skal opdateres, mener Carl Winsløw, der understreger, at diskret matematik ikke er så presserende som didaktik og delprøver.

“Diskret matematik kan beskrives som et punkt, hvor vi kan gøre matematik endnu bedre, hvorimod didaktik og delprøver er brandslukning og nødhjælp,” siger Carl Winsløw og uddyber:

“Det er klart, at når man har en prøve, der opfylder fagets mål, så er det ikke tilfredsstillende, at man kan bestå ved kun at have 20 procent rigtige svar.” 

Manglende progression
Men professoren understreger, at der også er store problemer med matematik i folkeskolen, der skal tages fat på samtidig, hvis man vil hjælpe de allersvageste til at gennemføre matematik B i gymnasiet.
I grove træk drejer det sig ifølge ham om brøkregning, bogstavregning og beviser.

“Mange elever er alt for blanke på de tre emner, når de starter i gymnasiet, og så er slaget virkelig tabt. Når eleverne har så stort et underskud i matematik, er det ikke muligt for gymnasielærerne at føre dem igennem matematik på B-niveau,” siger Carl Winsløw.

Der har ofte været en kritik af elevernes kunnen fra uddannelsesniveau til uddannelsesniveau, som ikke altid er konstruktiv, mener Jeanette Axelsen. Men der er dog lidt om snakken.

“Jeg kan ikke lade være med at tænke om de sidste gymnasiereformer, at det havde været godt, hvis folkeskolen var tænkt mere ind i reformen – og omvendt at gymnasiet var tænkt mere ind i folkeskolereformen. Der burde være en større progression,” siger hun og giver et eksempel:

“Det virker, som om man i folkeskolen er gået meget over til Ipads etc. i matematik stik imod gymnasiet, hvor det eksplicit er skrevet ind i læreplanen fra 2017, at det også skal foregå med papir og blyant.”

Emnetrængsel
Ifølge Julian Bybeck Tosev er der flere problemer, der tynger matematik. Det største problem er emnetrængsel, mener Julian Bybeck Tosev og de 442 matematiklærer, der har skrevet under på, at de ønsker læreplanen revideret.

“Pensum er markant større, og det betyder, at man allerede har travlt, fra man starter på matematik her ved skoleårets start. Som matematiklærer håber man virkelig på, at man får elever, der ikke har store faglige huller, for der er ikke tid til at dvæle for lang tid ved emnerne. Man er nødt til at skynde sig videre for at nå alle emnerne,” fortæller Julian Bybeck Tosev. 

Det viste sig også ved årets terminsprøver. Mange matematiklærere udtrykte frustration over ikke at være nået igennem alle emner. 

Matematiklærer Klavs Kokseby Frisdahl fra Køge Gymnasium lavede på egen hånd en indsamling af resultaterne for 2.119 stx-elevers årsprøve i matematik B. Den viste, at en tredjedel af eleverne stod til at dumpe matematik.

Læs: En tredjedel af stx-elever står til at dumpe matematik

Computer kan begrænse forståelsen
Et andet problem er computerens centrale rolle i matematik, påpeger Julian Bybeck Tosev.

“Når computeren gør det hele, er konsekvensen, at eleverne ikke får en forståelse for, hvad der egentlig sker, når de indtaster tallene,” siger Julian Bybeck Tosev.

Carl Winsløw er enig i, at den udprægede brug af computeren kan have nogle ulemper.

“Der er en tendens til at have for mange typeopgaver, der kan løses ved hjælp af CAS-skabeloner, og ulempen er, at det giver en meget begrænset forståelse af matematikken bag,” siger Carl Winsløw.

Savner deltagelse i debat fra centralt hold
En stor del af frustrationerne blandt matematiklærerne går som nævnt også på, at de ikke bliver hørt, fortæller Julian Bybeck Tosev, der før sommerferien skrev et åbent brev til Matematiklærerforeningen, Folketingets undervisningsudvalg og Undervisningsministeriets fagkonsulent for matematik.

Læs: Åbent brev om matematik i gymnasiet

“Det er, som om de ikke erkender problemerne, men fastholder, at matematikfagligheden er styrket,” siger Julian Bybeck Tosev.  

“Jeg ville ønske, at man fra centralt hold ville tage debatten i stedet for, at vi diskuterer rundt omkring i forskellige fora,” siger han.

Især kunne Julian Bybeck Tosev godt tænke sig en drøftelse af, hvad der øger fagligheden.

“Det er, som om ministeriet og den faglige forening har en oplevelse af, at øget faglighed får man ved at fylde flere emner på, men min påstand er, at det bidrager bare til en overfladisk behandling af emnerne og levner ikke plads til fordybelse,” siger Julian Bybeck Tosev. 

Fremlægge og drøfte evalueringer
Jeanette Axelsen kan genkende frustrationen blandt lærerne.

“Matematiklærerne gisper. Vi har haft så travlt med at implementere en reform med en frygtelig hastighed, samtidig med at mange skoler er blevet ramt af besparelser,” siger Jeanette Axelsen og uddyber:

“Det, vi hører fra matematiklærerne er, at konsekvensen er, udover at vi stresser afsted, at vi ikke har tid til de sjove indfald og den anderledes tilgang til matematik i undervisningen.”

Op til sommerferien sendte Matematiklærerforeningen et spørgeskema ud til godt 300 censorer og lærere, der havde haft elever til eksamen. Derudover har foreningen sat et analysebureau i gang med at lave en større kvalitativ undersøgelse blandt matematiklærerne, der skal kaste yderligere lys over status for matematik på B-niveau på stx. 

Foreningen er i færd med at planlægge en konference den 8. oktober på Mulernes Legatskole, hvor den vil fremlægge resultaterne og drøfte dem med matematikkollegerne.

Når foreningen har samlet matematiklærernes erfaringer, vil den gå videre til Undervisningsministeriet med dem. Samtidig ser foreningen frem til, at ministeriet offentliggør analysen af sommereksamen.

“Det bliver spændende at se, for det er jo langt bedre data end den enkelte lærers erfaringer,” siger Jeanette Axelsen. 

Ingen kommentar
Ministeriets fagkonsulent for matematik på hf og stx har ikke ønsket at blive interviewet af Gymnasieskolen, men har henvist til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har sendt en skriftlig kommentar, som kan ses i fulde længde i faktaboksen: 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet justerer standardoversættelsesskalaen op eller ned, hvis det på baggrund af en forcensur viser sig, at nogle spørgsmål i et opgavesæt er faldet anderledes ud end forventet.

I år viste det sig nødvendigt at justere standardoversættelsesskalaen for de nye prøver på B-niveau efter gymnasiereformen. Det var specielt opgaverne i nyt stof, der viste sig at være vaskeligere end forventet.”

Undervisningsministeriet oplyser, at hverken undervisningsministeren eller ministeriet på nuværende tidspunkt har en kommentar til matematiklærernes kritik.