Frihed og inddragelse giver mere kvalitet

Tavleundervisning. Ordet klinger hult i mange gymnasieelevers ører. Tankerne ledes hen på ømme baller og klassekammerater, der spiller Tetris

Tavleundervisning. Ordet klinger hult i mange gymnasieelevers ører. Tankerne ledes hen på ømme baller og klassekammerater, der spiller Tetris bag deres computerskærme. En lærer der opgivende spejder ud over klassen i håbet om at se en skov af hænder. Desværre vil der ofte kun være et enkelt træ eller to.

Gymnasielærere i dag er bundet op på stramme lærerplaner og uoverskueligt lange pensumlister. Detailstyringen af undervisningen i gymnasiet fra nationalt hold har taget overhånd. For at højne det faglige niveau og sikre at flere gennemfører en gymnasieuddannelse, er vi nødt til at give lærerne friere hænder og eleverne mere indflydelse. Det er de mennesker, der befinder sig i klasselokalerne til hverdag, der ved, hvordan vi skaber den bedste undervisning.

Da jeg startede i gymnasiet var det med en forventning om, at undervisningen var anderledes end i folkeskolen. I alle fag blev vi mødt af dygtige lærere, der var fagligt kompetente og som brændte for at undervise. Alligevel var 1.g præget af alt for meget tavleundervisning.

Jeg stillede undrende mig selv spørgsmålet: ’’Hvorfor er det så vanskeligt for lærerne at skabe motiverende og anderledes undervisning?’’ For mig gav det ingen mening, at lærerne gang på gang måtte afvise, at vi kunne lave gruppearbejde eller projektforløb. Ofte var det med undskyldende kommentarer som: ’’Vi har en meget stram tidsplan, som vi er nødt til at holde.’’ eller ’’Vi har kun 6 moduler til dette forløb, så derfor er vi nødt til at arbejde så effektivt som muligt!’’. Det ærgrer mig, at hverdagen ser sådan ud på rigtig mange skoler.

Tavleundervisning kan være godt nogle gange, så længe den er inddragende og varieret. Og der er mange måder at skabe variation på. De seneste år er metoder som tænkeskrivning, matrix-grupper og quizzer blevet mere udbredte på mange skoler. Ved at krydre den traditionelle undervisning med nye og anderledes metoder, kan man engagere mange flere elever.

I en engelsktime sidste år havde jeg en rigtig god oplevelse. I stedet for den sædvanlige gennemgang af paragraffer på tavlen efterfulgt af en halv times individuelt arbejde med besvarelse af nogle grammatik opgaver, lavede vi et stjerneløb. I grupper af 3 bevægede vi os fra post til post. Ved en af posterne skulle vi skrive et rim, der mindede os om reglerne for adjektiver og adverbier. Et andet sted skulle vi løse en rebus og til sidst skulle vi skrive eksempler, der beviste en grammatisk regel. Aldrig har jeg set så megen begejstring blandt en gruppe 2.g’ere. Og det virkede! Pludselig var der langt flere, der forstod grammatikken og deltog aktivt i undervisningen.

Vi må være fælles om at finde løsninger på de problematikker, vi som elever og lærere oplever i forhold til undervisningen. For at sikre mere kvalitet i undervisningen kræver det mere elevinddragelse. Tag debatten op i en 1.g klasse på et hvilket som helst gymnasium og spørg eleverne: ’’Hvordan kan vi som lærere og elever i samarbejde skabe bedre undervisning?’’  Det er klart, at vi som elever har massevis af nye idéer til, hvordan man skaber god og aktiverende undervisning. Men det kræver, at vi har medbestemmelse. Med mere elevindflydelse, vil skoven af hænder med garanti vokse!