Forvandlerne

Jeg oplevede noget, der gav stof til eftertanke for nyligt. Det var på GL’s jubilæumskonference, hvor Jens Arentzen holdt oplæg.
Han talte om forvandlere, dvs. om lærere, der gør en forskel i andre menneskers liv, for eksempel ved at få dem til at tro på sig selv.
Arentzens oplæg blev faktisk til noget så sjældent som en hyldesttale til lærere. Vi har stor betydning for eleverne, når vi viser dem tillid og tror på dem. Vi kan ændre deres liv, blot med en smule nærhed eller venlighed, hvis de ikke er vant til at få det.

Arentzen beklagede de postkort, som vi ikke har fået fra elever, som vi har gjort en forskel for. Vi får det oftest ikke at vide. Og jeg må med skam indrømme at jeg heller ikke har fortalt forvandlerne i mit liv om deres store betydning. Så her kommer et postkort:

En af forvandlerne i mit liv var min matematiklærer på Roskilde Katedralskole, Peter Koch. Peter var en utrolig velorganiseret lærer. Han havde en mappe med et ark papir per time, hvor planen for timen stod. Hans tavleorden var fænomenal, hans forklaringer var gode og hans tålmodighed var stor.

Men det, der gjorde den største forskel i mit liv, var, at han troede på mig. Jeg var genert og turde ikke tage ordet, da jeg startede i gymnasiet. Jeg sagde ikke noget i timerne, hvis jeg kunne slippe, og derfor havde jeg lave mundtlige karakterer. Jeg fik altid at vide at karaktererne burde være endnu lavere ud fra, hvad jeg viste, at jeg kunne.

Men Peter gik den modsatte vej. Han opmuntrede mig og roste mig. Han lagde mærke til mig på den gode måde. Faktisk gav han mig høje mundtlige karakterer, fordi han troede på mig. Det gjorde, at jeg gerne ville vise ham, at han havde ret, og derfor begyndte jeg med små skridt at ændre min adfærd. Han roste mig, og det gjorde, at selvværdet voksede.

Jeg tænker ofte på forvandlerne i mit liv, de engagerede og motiverende lærere, som jeg har mødt undervejs i min skoletid. Og jeg håber, at jeg også kan være med til at gøre en forskel i mine elevers liv.