Flyvemaskiner er umulige, og radioen har ingen fremtid

Så er årets Big Bang-konference netop overstået. Mere end 900 naturfagslærere fra grundskole til universitet var samlet i Roskilde til to dage spækket med spændende oplæg - både om naturvidenskabsdidaktik og af den nørdede naturvidenskabelige type.

Det, der gjorde størst indtryk på mig, var Ann Kaisers oplæg om hvordan ingeniørers arbejdsmetoder kan bruges i undervisningen.
Ann Kaiser, der er uddannet ingeniør og blandt andet underviser i fysik, er en stor fortaler for at bringe kreativitet og innovation ind i undervisningen. Hun startede med at karakterisere de unge, der er født efter 1995, som bl.a. værende “connected, communicative, collaborative, easily bored, globally oriented, searching for meaning, unknown future”. Det svarer meget godt til min oplevelse af den danske gymnasieungdom, og det er en god grund til at tænke ud over den traditionelle tavleundervisning.

Hendes hovedargument var dog ikke de unge, men at kreative og innovative kompetencer er nogle af de kompetencer, der vil være mest efterspurgte fremover, og at vi derfor bør træne dem hos vores elever.

Overskriften på dette indlæg er fra hendes oplæg. Det er et let omskrevet citat fra den engelske naturvidenskabsmand Lord Kelvin fra 1899. Heldigvis havde han ikke ret, men pointen er, at alt for få af os tør tænke ud af boksen. Vi er ikke kreative nok.

Læs interview af Ann Kaiser på gymnasieskolen.dk.

Det er ikke længe siden, jeg selv opdagede behovet for øget kreativitet i undervisningen. Det var, da jeg bad et hold om selv at finde på en overskrift til deres skriftlige analyseopgave. Holdet reagerede med meget stor protest over det urimelige i opgaven, og mange af dem havde store problemer med det. Siden da har jeg vægtet kreativitet og en legende tilgang til undervisningen.

En af måderne at få kreativitet og innovation ind i de naturvidenskabelige fag er, ifølge Kaiser, EDP-metoden, der går ud på at tage udgangspunkt i naturvidenskabelig viden, som anvendes til at finde på nye løsninger og teknologier.
Der arbejdes i fem faser:

  1. Spørge
  2. Få ideer
  3. Planlægge
  4. Fremstille
  5. Forbedre

Sådan set adskiller denne metode sig ikke meget fra de metoder, vi anvender til innovative forløb. Forskellen er, at der kan laves små aktiviteter, der kan indarbejdes i de enkelte timer, uden at det bliver store forkromede forløb. Det er derfor lettere at tage fat på og få indarbejdet i fagene.

Pointen i dette indlæg er ikke, at vi alle skal begynde at undervise på en bestemt måde, men at det er vigtigt, at vi tænker kreativitet, leg og nytænkning ind i vores undervisning.

Og så er det i øvrigt en hilsen fra en forrygende spændende og velorganiseret konference!