Annonce
Skip to content
Find vej til
  • Job
  • Annonceinfo
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
Skriv et debatindlæg
0
  • Alle
  • Arbejdsmiljø
  • OK 21
  • Undervisning

Mere

  • Adgangskrav Afskedigelser Alkoholpolitik Almendannelse anvendelsesorienteret undervisning arb Arbejdsglæde Arbejdsmiljø Arbejdstid AT Besparelse Brobygning Corona Dannelse Dansk Deltid DGS Didaktik Digital dannelse
  • Digitalisering Efteruddannelse Eksamen Eksamensform Elevboom i gymnasiet Elever med handicap elevfor Elevfordeling Elevtrivsel Eux Faglighed Feedback Finanslov 2023 Folketingsvalg 2015 Folketingsvalg 2019 Folketingsvalg 2022 Frafald Fremmedsprog Fremmedsprogsstrategi
  • GDPR GL's hovedbestyrelsesvalg GLs internationale arbejde Grønland Grundforløb Gymnasiale suppleringskurser Gymnasielukning Gymnasiereform 2016 Hf Historie Idræt Innovation Integration It It i undervisning It-forbud Karakterer Karakterkrav Karakterræs
  • Karakterskala Karrierelæring kinesisk Klager Klasseledelse Klima Kompetenceudvikling Køn Kunstig intelligens Lærer-elev-relation Lærerliv Lectio Ledelse Lektier Lokalaftale Lokalløn Løn Matematik Matematik B
  • Min gymnasietid Naturgeografi Naturvidenskab Nedskæringer Ny lærer Nyt skoleår - nye ideer OK 13 OK 15 OK 21 OK 24 Ordblind Overenskomst Pension Præstationskultur Praktikant Professionel kapital Psykisk arbejdsmiljø regeringens gymnasieudspil Repræsentantskabsmøde
  • Rettestrategier samarbejde mellem uddannelser serviceeftersyn Sexchikane Sexisme Skriftlighed Snyd Sociale Medier Socialt taxameter SRP Stress Studieretning Studietur Sverige Taxameter Taxameterordning Teamsamarbejde tidsregistrering Tillidsrepræsentant
  • Tværfaglighed Uddannelsespolitik Undervisningsdifferentiering Valgkamp Vejledning Vidensdeling Videregående uddannelse Virtuel undervisning VUC Ytringsfrihed
  • Gymnasiereform 2016 OK 13 Corona Elevfordeling Fremmedsprog Digitalisering Nedskæringer Eksamen Besparelse Uddannelsespolitik
luk
Tilbage
Anne Boie Johannesson

Flyvemaskiner er umulige, og radioen har ingen fremtid

23. marts 2015
Skrevet af_
Anne Boie Johannesson
Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Så er årets Big Bang-konference netop overstået. Mere end 900 naturfagslærere fra grundskole til universitet var samlet i Roskilde til to dage spækket med spændende oplæg – både om naturvidenskabsdidaktik og af den nørdede naturvidenskabelige type.

Det, der gjorde størst indtryk på mig, var Ann Kaisers oplæg om hvordan ingeniørers arbejdsmetoder kan bruges i undervisningen.
Ann Kaiser, der er uddannet ingeniør og blandt andet underviser i fysik, er en stor fortaler for at bringe kreativitet og innovation ind i undervisningen. Hun startede med at karakterisere de unge, der er født efter 1995, som bl.a. værende “connected, communicative, collaborative, easily bored, globally oriented, searching for meaning, unknown future”. Det svarer meget godt til min oplevelse af den danske gymnasieungdom, og det er en god grund til at tænke ud over den traditionelle tavleundervisning.

Hendes hovedargument var dog ikke de unge, men at kreative og innovative kompetencer er nogle af de kompetencer, der vil være mest efterspurgte fremover, og at vi derfor bør træne dem hos vores elever.

Overskriften på dette indlæg er fra hendes oplæg. Det er et let omskrevet citat fra den engelske naturvidenskabsmand Lord Kelvin fra 1899. Heldigvis havde han ikke ret, men pointen er, at alt for få af os tør tænke ud af boksen. Vi er ikke kreative nok.

Læs interview af Ann Kaiser på gymnasieskolen.dk.

Det er ikke længe siden, jeg selv opdagede behovet for øget kreativitet i undervisningen. Det var, da jeg bad et hold om selv at finde på en overskrift til deres skriftlige analyseopgave. Holdet reagerede med meget stor protest over det urimelige i opgaven, og mange af dem havde store problemer med det. Siden da har jeg vægtet kreativitet og en legende tilgang til undervisningen.

En af måderne at få kreativitet og innovation ind i de naturvidenskabelige fag er, ifølge Kaiser, EDP-metoden, der går ud på at tage udgangspunkt i naturvidenskabelig viden, som anvendes til at finde på nye løsninger og teknologier.
Der arbejdes i fem faser:

  1. Spørge
  2. Få ideer
  3. Planlægge
  4. Fremstille
  5. Forbedre

Sådan set adskiller denne metode sig ikke meget fra de metoder, vi anvender til innovative forløb. Forskellen er, at der kan laves små aktiviteter, der kan indarbejdes i de enkelte timer, uden at det bliver store forkromede forløb. Det er derfor lettere at tage fat på og få indarbejdet i fagene.

Pointen i dette indlæg er ikke, at vi alle skal begynde at undervise på en bestemt måde, men at det er vigtigt, at vi tænker kreativitet, leg og nytænkning ind i vores undervisning.

Og så er det i øvrigt en hilsen fra en forrygende spændende og velorganiseret konference!

 

Link er kopieret
Kommentar til indlægget

Skriv et svar Annuller svar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Fortsæt med Facebook
Continue with Google
Fortsæt med Twitter

Eller opret med din email

Klik her, hvis du har glemt din adgangskode
Relaterede artikler
  • No image

    Er der problemer med trusler og selvcensur i gymnasiet?

  • No image

    Tæt på ligestilling

  • No image

    “Entydig” kritik af grundforløbet?

  • No image

    Hvorfor papirblad?

  • No image

    Afskaf hf-vintereksamen på blandede institutioner

  • Annonceinfo
  • Job
  • GL
  • Redaktionen
  • Artikler
  • Anmeldelser
  • Meninger
  • Skriv et debatindlæg

Tilmeld nyhedsbrev

Gå ikke glip af nyheder fra Gymnasieskolen

Indtast din email adresse
Copyright Gymnasieskolen 2023

Anbefalede stofområder
  • Arbejdsmiljø
  • Undervisning
  • Karriere
Anbefalede emner
  • Corona
  • Stress
  • Eksamen

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater