Er sprogkæden ved at falde af! Nej, den er sådan set sprunget af!

”Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet fra 40,8 procent i 2007 til 1,2 procent i 2013.” (Kilde: UNI•C Statistik og Analyse, januar 2014)

På Københavns Universitet var der den 28.9. konferencen Om sprogfagenes værdier. Vi befandt os på det humanistiske fakultet, hvor sprog har både markedsrelaterede og ikkemarkedsrelaterede værdier. Der var for eksempel tolken og translatøren, der fortalte om sin vigtige og uundværlige oversættervirksomhed. Så var der erhvervsmennesket, der takket være sine sprogfærdigheder handlede den ene kontrakt hjem efter den anden. Og endelig var der lektorer med og uden forskningsforpligtelser, og alle var de enige om, at det står slemt til: Der er engelsk, og så er der de små fag. Altså alle fremmedsprogene.

De sprogstudier, der ikke er ”attraktive” nok, hvor tilgangen falder, og hvor de studerende falder fra, lever i fare for at blive lukket. Politikerne, der deltog i konferencen, slog fast, at de ikke ønskede at blande sig i selvejets beslutning om at nedlægge og lukke; det ville da også være ulogisk. Man kan vel dårligt som udenforstående blande sig i selvejets beslutninger om nedlæggelser og lukninger.

Men i planøkonomiens konkurrencestat kunne man måske alligevel gøre sin politiske indflydelse gældende, når den kommende nationale sprogstrategi en dag skal implementeres? Den sprogstrategi, der skulle være for alle og til vores fælles bedste?

Der er brug for en holdningsændring, der er brug for fremmedsprogene, og jeg håber, at den kommende nationale sprogstrategi vil være både visionær og konkret. Hvis fremmedsprogene skal overleve – i bredden og i dybden – må og skal konkurrencen mellem de selvejende institutioner droppes. Alle, skoler, gymnasier og videregående institutioner, er nødt til at indgå i et ægte forpligtende samarbejde. Og politikerne er nødt til at følge tilgangen til fremmedsprogene, hvis ikke Danmark skal blive et sprogligt uland. Om nødvendigt må politikerne til lommerne og i en kortere periode yde økonomiske incitamenter for at vende udviklingen.

Spørgsmålet er, om politikerne reelt har tænkt sig at følge udviklingen vedrørende tilgangen til de sproglige studieretninger, eller om fremmedsprogene – i selvejets navn – skal have lov til at rutsje ned i kloakken. Dermed vil sprogenes fødekæde være død.

Sigrid Jørgensen
Næstformand for GL’s hovedbestyrelse