Er OK 18 sidste udkald for den danske model?

I skrivende stund er bogen Søren og Mette i benlås – En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management netop kommet i fri handel. Ifølge omtalen afdækker bogen det koordinerede angreb fra staten og KL på folkeskolelærerne, som gik via saboterede forhandlinger og lockout af lærerne frem mod et på forhånd aftalt lovindgreb til fordel for de kommunale arbejdsgivere. Manøvren var ikke alene et overgreb på lærerne, som fik stjålet deres arbejdstidsregler og lænset strejkekassen, imens de kommunale arbejdsgivere sparede store penge; det var også et overgreb på den danske model, som forudsætter frie forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) eget kapitel om OK 13-forhandlingerne understøtter kun det billede, som bogen siges at tegne. GL mødte også en mur af manglende forhandlingsvilje hos staten og kom under pres for at sælge den centrale aftaleret, man ellers højlydt havde markeret som ”ikke til salg”. Det blev den så alligevel. I et kontroversielt forløb underskrev GL’s daværende formand OK 13 og anbefalede sammen med et snævert hovedbestyrelsesflertal medlemmerne at takke ja til aftalens mere eller mindre æteriske værn og goder. I slaget om offentlighedens gunst brugte finansminister Bjarne Corydon hurtigt aftalen med GL til at fremstille folkeskolelærerne som mere umulige forhandlingspartnere. At GL’s medlemmer med 85 procent af de afgivne stemmer massivt sagde nej til OK 13 på anbefaling fra mindretallet i hovedbestyrelsen og et klart flertal i repræsentantskabet, ændrede ikke på, at GL blev brugt til at sætte folkeskolelærerne i skammekrogen.

Det er en arv fra OK 13, som fortsat hænger ved. GL bruges meget iøjnefaldende stadigvæk som et figenblad og et knojern. Eksempelvis skriver Bertel Haarder i en kommentar til Søren og Mette i benlås:

”Man skal også bemærke, at gymnasielærerne efter en lang forhandling gik med til en normalisering af deres aftale- og overenskomstvilkår. Og fik noget til gengæld, nemlig lønforhøjelse. Det tyder jo på, at folkeskolelærerne kunne have fået noget lignende, hvis deres formand i lighed med gymnasielærernes formand havde været klog nok til at klatre ned fra det høje træ, hvor han desværre valgte at blive siddende.” (Altinget.dk 3.10.17).

I Haarders univers lever den danske model et hensygnende liv i skyggen af statslige diktater og aktører som ”smarte GL” fra OK 13, som er ”kloge nok” til ikke at stå alt for fast på noget. I samme univers bor Sophie Løhde, minister for offentlig innovation og modpart ved OK 18-forhandlingerne, som kategorisk har erklæret, at der ikke skal forhandles om lærernes arbejdstidsregler ved OK 18 – lang tid før forhandlingerne overhovedet er gået i gang! Fagbevægelsen har dog reageret mindre servilt med krav om reelle forhandlinger på området. Der er sandt at sige også meget på spil, ikke bare for lærerne, men for hele fagbevægelsen og for den danske model, som har sikret ordnede og relativt fredelige forhold på det danske arbejdsmarked til gavn for hele samfundet.

Jeg håber på, at kampen for den danske model vindes og også kommer til at præge GL’s OK 18-forhandlinger. Det fortjener vores medlemmer, som lige siden OK 13 har kæmpet en ulige og nedslidende kamp mod de retsløse tilstande, mange gymnasielærere føler sig fanget i.

Tomas Kepler, formand for overenskomstudvalget og medlem af hovedbestyrelsen i GL